Familien, kæresten & militær karriere

hej.
jeg står nu med en meget klar ide om hvad jeg vil lave resten af mit liv
(det bliver sikkert ændret senere i livet) men der er blot det problem at hverken familien eller kæresten påskønner det.
jeg er nu 19 år og skal aftjene min værepligt i hæren den første februar, er i god form osv.. jeg er tiltrukket af miljøet i militæret, deres sammenhold og teamwork, og efter værnepligten satser jeg stærk på at tage sergent uddanelsen eller prøve kræfter med jægerkorpset, begge med henblik på udsendelse.
jeg kunne godt tænke mig råd til den militære karriere hvis nogen herinde har erfaring med den, ligeledes som råd til hvad jeg gør på hjemme fronten
(dum-smarte kommentare frabedes9

:-) hvor sjovt, er pige har to børn, en x.mand og nu en kæreste :-) har altid drømt om at komme ind til mili, og til feb gør jeg det sku. sats på din drøm og lev den helt ud !!!!. jeg vil ikke slev sidde som 75årige og tænke på hvorfor jeg ikke gjore det, nu gør jeg det også må jeg jo se om jeg kn holde til det mht til mine piger, men ved bare at hvis jeg ikke gør det ville jeg ende som den 75årige der ville være skide sur over ikke have gjort det.

man lærer jo ikke som i gamle dages værnepligt på 18 måneder, idag er de jo alle konstabler og bor hjemme hos konen, og får udbetalt kostpenge.
de skal ikke på en 35 km. lanf felttur midt om natten med fuld oppakning, og ingen har været i krig siden 1864.
dem der er udsendt nu er alle frivillige og skattefrie, og har kun en tjeneste på 3 måneder, og så måske 6 måneder fri, med fuld løn.
pressen fortæller konstant om løgnehistorier om de brave frivillige konstabler, men de lever altså under amerikansk beskyttelse, når amerikanerne går i krig, sidder danskerne på lokum.
vi har vist mistet 18 frivillige siden vi gik ind i afganistan, det er hvad der bliver dræbt på de danske veje hver uge, så det er bare en flok hyklere der kommer hjem og fortæller historier, som intet har at gøre med virkligheden.

det er vel derfor Danmarks soldater er nogle af verdens bedste ?

Det kan da sagtens fungere, men tag du den lidt med ro
jeg tager afsted ned til sandkassen her i feb. efter at have returneret til forsvaret efter en pause ude i det civile.
det er helt sikker en fed verden - hvis man kan acceptere den pris du må betale (primært frihed).
men ja, det er en svær balance gang, jeg har selv en kæreste og jeg kan tydeligt mærke presset ved at vi ikke ses så tit - jeg er ca. 100km hjemmefra så jeg tager ikke hjem i hverdagene (hvilket jeg især på HBU hold ville fraråde - det sociale er ret vigtigt der)
og nu forsvinder jeg jo så i et halvt år (-3 ugers leave). men det kan altså lade sig gøre, man være klar på at "skrotte sin balast" hvis det virkeligt er det man vil.
at din kæreste ikke er så vild med ideen er nok et problem, i de fleste tilfælde som jeg kender til, så holder den slags forhold ikke, det er absolut en fordel at have opbakning hjemmefra - og det er helt sikkert et krav at have det op til og under en udsendelse.
men ja, du skal sgu nok klare den, om ikke andet er det en fed oplevelse, selvom det bare er et HBU forløb!

Meg gerne lege lidt med deg.
Du gerne krig og vær stor dum soldat der kun tro krig er sjov. Do domme domme lille dreng
Meg har fætre og vener der smiler når de ser dig.
Skynd deg vi vel gerne lege med deg lille soldat dreng

hvad så med at gøre karriere som humanistisk sopcialpædagog; det er også et meget samfundsrelevant fagområde som styrker meget og godt med sin fine socialhumanisme ! [f][s][l][s][f]

der burde også være sådan noget som livsvarig strafbeskatning af dem som ikke kører pænt på vejene !