Min mor er syg.

Hej alle sammen derude.
Jeg er ny her på debatten.
Min mor er også ramt af kræft, knoglemarvskræft, og det kan ikke helbredes. hun har været syg/stabil det sidste 1 1/2 år, men nu er det stærkt blusset op igen. Hun er sat på en ny medicin, men jeg frygter at der ikke er lang vej igen og det gør så ondt at tænke på. jeg føler mig bare så fandens magtesløs, at jeg kunne skrige!!
jeg ville høre om nogen kendte til nogen støtte grupper på nettet evt. Det kunne være rart at skrive sammen med nogen, som forstår een.
Ha en god aften.
Knus liselotte

Det må være svært at holde modet oppe, det er forståeligt. Jeg vil foreslå dig at kigge lidt her hos Kræftens
Bekæmpelsn og se om ikke du her kan søge trøst, ro og hjælp blandt andre pårørende. Varme tanker til dig
fra en kvinde.
http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/taet+paa+en+kraeftpatient/paarorende/
http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/raadgivning/kraeftraadgivninger/kraeftraadgivninger.htm?NRMODE=Published&NRORIGINALURL=%2fAlt%2bom%2bkraeft%2fraadgivning%2fkraeftraadgivninger%2f&NRNODEGUID=%7b88301514-BCE8-4D83-8AEB-88942CD4DDC0%7d&NRCACHEHINT=NoModifyGuest

Tak for din omsorg og råd.
knus liselotte.

Jeg sender dig det største knus man overhovedet kan sende...
Hilsen lille mig

igennem det samme med min far.
Det var et lidt andet sygdomsforløb, men hold fast hvor var/er det bare hårdt.
Der er ensomhed, magtesløshed, vrede, ked af det som flyver rundt imellem hinanden.
Da han så tog "videre" kunne jeg ikke engang græde.
Vi var meget tætte selvom jeg er voksen og har mit eget liv, men jeg er glad for at jeg var der for ham. I det sidste stykke tid var jeg på hospitalet inden jeg tog på arbejde bare i 10 min. tid og igen om aftenen. Det var hårdt men hvor er jeg glad for jeg gjorde det.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du har det, men jeg tror jeg har en fornemmelse.....
kan ikke sige så meget til dig og ved ikke om du kan bruge dette til noget.....

Det er ikke svært at forstå dig og din sorg.
Hvis det er muligt for dig,så skal du være tæt på din mor.
Du behøver ingen ord,bare hold dig tæt og hold om.
Din mor skal åbne for samtale,du skal lytte.
Du lider og har alverdens kvaler,men gør dit bedste for at være der for din mor.
Når du blivet uden din mor,så skal du opsøge ligestillede og få hjælp dig .Jeg tænker på dig og sender dig alle de gode tanker jeg kan...lille pige.
Kh.Drude

Jeg er ked af at høre om din far[:|]
Det hjælper bare at få det skrevet ned og at man ikke er alene. Jeg er meget tæt på mine forældre, vi ringer sammen hver dag. Jeg er lige fyldt 30 og har også mit eget liv, det er bare ikke altid at ens venner forstår hvad man gennemgår,dem der altså stadig ringer!
Jeg har heldigvis min mand at støtte mig til.
Jeg har også siddet på hospitalet dag ind og ud når hun har været indlagt og det er jeg meget glad for. Men det er sgu hårdt.[:*(]

Tak for alle jeres gode tanker.
Nu vil jeg gå i seng, og lade op til arbejdet i morgen.
Sov godt.

Og det er ellers en sjælden type.
Det der undrer mig er, at min far fik en anden diagnose end din mor åbenbart. Han fik at vide at ganske rigtigt er det en uhelbredelig sygdom, men det er en sygdom man dør med og ikke af. Altså den type cancer. Og der så er forskellige variationer af knoglemarvscancer, skal jeg ikke kunne sige, men det troede jeg ikke.
Mine forældre spurgte (da min far fik diagnosen) hvad dødelighedsprocenten var og fik at vide at den er under 1%. Af flere læger. Han blev behandlet 2 gange og går nu til undersøgelse en gang hver 2.måned. Han er frisk og velfungerende.
Han nåede dog aldrig at blive rigtig syg, da den blev opdaget meget tidligt. Men så er det jeg tænker på, at han var indlagt sammen med en der også havde knoglemarvskræft, hvis sygdom først blev opdaget sent, på trods af de mange smerter han havde. Men han har fået samme besked som min far.

Oven i købet fortalte lægerne at lige præcis indenfor knoglecancer området er de så langt fremme, at man uofficielt regner med at kunne kurere den om en 5-10 år. Jeg så hvor langt de var fremme i udviklingen på min far. Forrige juli kom han i første behandling med en type behandling og da han skulle ind og have fjernet det sidste 4 mdr efter, havde de allerede fundet en ny og bedre kur. ¨
Jeg ved jo ikke hvordan diagnosen er hos din mor, men umiddelbart er jeg da meget optimistisk på hendes og jeres vegne🙂

Min mor har det faktisk bedre nu, det var en slem lungebetændelse der fik hende ned med nakken, men hun er udskrevet nu. Hun er også begyndt på noget nyt medicin og idag fik vi afvide at det indtil nu har fået kræftcellerne ret meget ned i antal, så der er håb.
Jeg er også optimist nu.🙂

Jeg ved jo ikke hvilken diagnose din mor har fået, hvad har lægerne sagt?
Jeg ved bare hvad min faqr fik at vide. Og der sagde lægerne at ikke engang svagelige mennesker dør af den nu. Men det er ret nyt. Behandlingen var nogle år gammel bare, da min far fik det i 2006.
Jeg tror absolut godt du kan være optimistisk 🙂
Min far fik en væmmelig halsbyld et halvt år efter at han var færdig med behandlingen. Han måtte indlægges akut. Det er hårdt for kroppen at skulle gennem behandlingen af knoglemarvskræft, så den kan hurtig tiltuske sig nogle følgesygdomme, der lige bliver en tand hårdere end de ellers ville have været🙂
Jeg er glad for at høre at din mor har det bedre nu. Skriv endelig igen hvis du har brug for at skrive mere. Jeg er ikke herinde hver dag, men jeg er her ofte 🙂
Hav en dejlig dag🙂
Kh Nieves