Fars rettigheder men ingen pligter.

Jeg mødte mine børns far, da vi begge var 18. Da vi fire år og to børn sener valgte at gå fra hinanden pga. farens alkoholmisbrug - eller ungdomskuller (22år). Jeg var modsat ham modnet med opgaven og tog det fulde ansvar for vores to dejlige børn, mens farmand fjollede rundt med vennerne, hverdag og weekend, dag og nat, uge ud og uge ind.
Efter vi brød med hinanden, havde jeg en forestilling om, at vi ville komme gennem bruddet let, da han jo ikke var så interesseret i børnene og derfor var jeg så naiv at tro, at vi kunne lave specielle aftaler det passede ind i farmands planer for dagen og vejen. Mit mål var at børnene helst skulle se en glad og omsorgsfuld far der var tilstede når de var sammen og ikke en far der måske ikke havde lyst og tid til dem på en fast dag eller en hel weekend.
Men sådan skulle det ikke gå... han havde jo sine rettigheder, ganske rigtig, og det blev til en lang sej kamp om børnenes ve og vel. Statsamtet besluttede at han måtte se børnene hver anden weekend, lørdag kl. 10-18 under opsyn. Da det var gået fint 3 gange besluttede man - statsamtet, at farmand var i stand til at varetage børnene en hel weekend fra fredag kl. 16 til søndag kl. 16.
Første weekend med de nye regler kommer han ikke med børnene til den aftalte tid. efter en time vælger jeg at hente mine børn på farens bopæl... sikke et syn der mødte mig... en LANG fest var ved at se sin afslutning rundt omkring sad/lå pizzabokse, ølflasker og der fulde folk der sov.
Vores børn gik rundt i det samme tøj som de var blevet afleveret i, to dage før, ja selv bleerne var de samme. jeg fandt deres far sovende på sofaen. Forsøget at få liv i manden, men måtte opgive.
Jeg tog børnene med hjem og har aldrig hørt fra deres far siden.
Statsamtet ville ikke gøre noget ved sagen, da de ikke kunne tvinge deres far til at se dem.
Men valgte faren selv at henvende sig indenfor 5 år ville han ikke miste sine rettigheder til samkvem!
Nu er der gået 13 år og hverken jeg eller børnene har set noget til deres far.
Udfra min personlig oplevelse mener jeg at fædre har alle de rettigheder de vil have, men kun hvis de vil have dem - altså rettigheder til børn, men ingen pligter.
Jeg er overbevist om at der er andre mødre og børn der ønsker en kontakt til børnenes far, men har fået beskeden om af deres far ingen pligt har til samkvem - er det rimelig?
Hilsen alene mor til to.

... i kvinder, har jo selv valgt at få børn

????

Nej det håber jeg ikke;o)

Hvis jeg var dig, så havde jeg aldrig sat børn i verden
med en festoriginal. Der ikke kunne sætte grænser
for sit behov.

Nu skal du også tænke på mandens alder. Han var ung og måske drikker han ikke sådan i dag, hvem ved 13 år sener?

sådan er mænd, uansvarlige og nogen ego bumser

jeg har ingen børn og får det heller ikke, det er på grund af morens rettigheder og derfor en angst for at blive sat ud af spillet som så mange ander der bliver far

Sådan er kvinder.....prøver straks at lægge bånd på manden ved at få et barn med ham. Uansvarligt og meget umoden.

Sådan er ikke alle mænd. Men den type mænd,
der var i jeres omgangskreds på daværende tidspunkt.
Der findes skam mange stille, fredelige, sjove og ansvarsfulde
mænd, der sagtens kan hjælpe med at opdrage børnene.
Men kvinderne vælger dem fra af en eller anden grund.
Mændene er jo lige så forskellige som kvinderne.

Stod der noget sted i hendes indlæg at hun havde snydt ham til at få børn?? Der findes altså forhold hvor man i fællesskab beslutter sig til at få børn og så må det da være fair at begge tager deres "tørn". Hvorfor bliver der så tit generaliseret her på sol. Der er da ingen der får noget ud af indlæg som bare rakker ned på kønnene.

sådan som jeg læser indlæget har de i fællesskab beslutteu både at få børn og også stoppe samlivet. Der hvor debatten skal hen er om det kan være rigtigt at en far har rettigheder og ingen forpligtelser overfor børn i vores samfund

Jeg har til gengæld en lille historie om hvor lidt rettigheder en mand har når han GERNE vil se sine børn. Min venindes bror og hans kæreste valgte at gå fra hinanden, efter hun havde været utro. Sammen har de en dreng på 3 år og i øvrigt er hun gravid igen - og han er angiveligt far til det andet barn også. Moderen vælger at flytte til Norge hvor hende egen mor bor. Og så er det ellers bare surt show for faderen at han er nødt til at betale for flybilletter til og fra Norge. Han er nødt til at hente og bringe sønnen for han må ikke flyve alene i den alder (det er dyrt som studerende) og det nye barn har han set en gang og moderen er bestemt ikke samarbejdsvillig. Er det specielt retfærdigt for en far der meget gerne vil tage sit ansvar men ikke får lov?!

Øhmmmm...og manden har ikke valgt at få børn ??? Alle mænd har mulighed for at vælge børn fra ved at beskytte sig! Fordi moren bærer barnet og som oftest også tager størst del i barnets opdragelse og opvækst, er det ikke ensbtydende med at alt ansvar påhviler hende.
TUQ

Der skal debat omkring fædres rettigheder og pligter.
Jeg mener som mand at vi både skal have rettigheder og pilgter set i forhold til vores børn.
Vi har jo selv valgr at have sex men en kvinde og vi ved jo alle at resultatet kan blive et barn.

Hvordan vil du forpligte en far, når han kun har
ret til børnene hver anden weekend?
Det var noget andet, hvis de havde børnene en
uge hver. Og på den måde ligestilling mellem
forældrene.

En af farens forpligtelser kunne jo være at han SKAL afhente børnene som aftalt, og derudover påtage sig ansvaret for børnene og deres opdragelse når de er i hans varetægt! Det er nu engang det man forpligter moren til modsat, når hun er bo-forælder.
TUQ

Vi har selv et ansvar for om vi vil have børn eller ej. Vi må tage konsekvensen af vores valg eller lyst(-:
Jeg har selv tre piger og er medbestemmende sammen med deres mor om deres hverdag selvom vi har valgt at bo hver for sig.

Mænd har forpligtelser overfor barnet uanset hvor meget han ser det. Voksne må tage ansvaret i det de vælger at få børn og det er en livs lang forpligtelse uanset om mor og far bor sammen

Og alle jyder arbejder sort og alle unge mennesker er weekend narkomaner!!!!
Jow det er godt at se, at vi alle er fordomsfrie og aldrig generaliserer.

.. kunne være en løsning. Da må moren eller faren ikke flytte udenlans unden modpartens samtykke.
Har de ikke fællesforældremyndighed ja så har faren et problem, idet han selv har skrevet under på at moren skulle have den alene, algtås han har givet sine rettigheder fra sig´.

faren kan selvfølgelig også have den fulde forlædremyndighed.

Han har ikke skrevet under på noget, han vil jo netop have fælles forældremyndighed (eller hvis han helt kunne få den), men advokater er igang og hun er jo altså flyttet uden at der er blevet gjort noget ved det. Hun er muligvis norsk statsborger (ved det ikke helt), det kunne jo ændre lidt på hvad hun må og ikke må.

Derfor skal kvinderne kun sætte børn i verden med
en mand, der er voksen nok til at få børn.

Kære Bimmer
Nu er verden jo ikke sort og hvid, og mange gange kan selv den mest vidunderlige kæreste-mand forvandle sig til den mest ufølsomme, egoistiske lille trold, når han bliver far.
Tænk, dette lille væsen (som er hans eget kød og blod) kommer og stjæler al den opmærksomhed som han tidligere fik! Hvad bilder det der barn sig ind ???
Nogle gange kender man bare ike hinanden godt nok...andre gange vokser man bare fra hinande...
Uanset har manden ligeså stort ansvar for det barn der er sat i verden, og det er diskussionsemnet her....
Kan det virkeligt være rigtigt, at farmand kun har pligt i forhold til et børnebidrag, men derudovre kun rettigheder, hvis han er samværsforælder og ikke bo-forælder ??
Bør han ikke forpligtes ??
Mvh
TUQ

allerede ved barnets fødsel skal man som forældre bestemme hvem der skal have myndigheden over børnene. Så den beslutning er taget og han har været medbestemmende i den, da han har skrevet under. Bor far ikke med barnet da det fødes får mor myndigheden.

Min søn mødte en sød pige, og de fik også to dejlige børn. Begge forældre var kun 24 da de gik fra hinanden igen fordi min elskede søn ikke var moden nok til at tage ansvaret for sine børn og gerne ville i byen med hans venner.
De blev enige om at Henrik (min søn) skulle se ungerne når han havde tid, overskud og lyst. Det fungerede rigtig godt og han voksede med opgaven og i dag 4 år efter brudet ser han de dejlige unger fast hveranden weekend og tirsdag til onsdag i hver uge.
Jeg er lykkelig for at min daværende svigerdatter kunne se udover hendes eget behov og respektere min søn og hans umodenhed dengang, ellers kunne det jo være at børn og far ikke hvade glæde af hinanden i dag som mor til to.
Jeg mener at "mor til to" har gjort hvad hun kunne og jeg kunne håbe at flere ville give deres børn far en ekstra chance.
Ella bedste til to dejlige børn

fra kvindens side, at hun totalt mister interessen for
faderen til barnet.
Hvis hun gav manden opmærksomhed, kærlighed og sex,
så vil han altid give kærligheden videre til barnet!

Min søn mødte en sød pige, og de fik også to dejlige børn.
Begge forældre var kun 24 da de gik fra hinanden igen, fordi min elskede søn ikke var moden nok til at tage ansvaret for sine børn og også gerne ville i byen med hans venner.
De blev enige om at Henrik (min søn) skulle se ungerne når han havde tid, overskud og lyst. Det fungerede rigtig godt og han voksede med opgaven og i dag 4 år efter brudet ser han de dejlige unger fast hveranden weekend og tirsdag til onsdag i hver uge.
Jeg er lykkelig for at min daværende svigerdatter kunne se udover hendes eget behov og respektere min søn og hans umodenhed dengang, ellers kunne det jo være at mine børnebørn havde lidt overlast som i indlæget og at børn og far ikke hvade glæde af hinanden i dag.
Jeg mener at "mor til to" har gjort hvad hun kunne og jeg kunne håbe at flere ville give deres børn far en ekstra chance.

Ella bedste til to dejlige børn som ikke led overlast, da mor og far accepterede hinanden.

Nu må du holde, sex giver ikke ægte kærlighed. En kvinde skal ikke betale barnets far for at han skal give det kærlighed. Det skal komme af sig selv.

Bimmer....er det en fejl at man passer sit afkom❓Er det en fejl at være drænet kropsmæssigt og psykisk efter en fødsel og derefter amning? Er det en fejl at blive drænet fordi manden måske ikke deltager i pasningen, og giver kvinden mulighed for at "blive sig selv"??
Der er altid fejl på begge sider!
Uanset, som jeg skrev før, er det stadig begge forældres pligt og ret at passe det individ de har sat i verden.

TAK :-)
Præcis en af mine pointer, selvom jeg ikke skrev det så tydeligt :-)
TUQ

Men forskning har vist at kvindens opmærksomhed på faderen, er
med til at faderen giver barnet mere opmærksomhed og kærlighed.

Ja, men dette opnåes så ved at faderen deltager i barnet, pasningen heraf, og at moderen får lov til at genvinde sit tidligere jeg :-)
Det er lidt diskussionen om hvorvidt hønen eller ægget kom først.
Hvis naturligheden i at tage vare på dem man elsker, deriblandt sit afkom, var tilstede, så var diskussionen overflødig, ik ??
Under alle omstændigheder er der mænd der naturligt deltager og andre der ikke gør.

Og det er der skam en naturlig forklaring på. :o)

Min far har også valgt mig fra! Min mor har forgæves forsøgt at skabe kontakt til ham i 8 år. Nu er jeg 13 og har ikke set min far siden jeg var 3 år.
Han er ikke en af samfundets dårligste mænd, så min mor kunne ikke på forhånd sige at det ville ende sådan, de har været gift i 8 år, ¨å min mor troede at hun kente den mand hun valgte at få barn med, men nej.

rådne i sin dårlig samvittighed

har desværre ingen samvittighed!

Hvem er psykopater

om det er rimeligt at en far kan frasige sig samvær med sine børn.
Ja, det mener jeg det er! Men ikke for rimelighedens skyld overfor mor, men for børnenes skyld.
Hvis dine børns far nu havde kontaktet dig igen. og lavet samme nummer igen og igen. Ville det ikke have været synd for børnene?
I nogle tilfælde synes jeg faktisk det er GODT at far frasiger sig sine rettigheder.
Der er ikke noget værre end en forældre, der ikek oprigtigt vil sit barn. barnet kan tydeligt mærke det og jeg ser ingen som helst rimelighed i at far og søn skal ses, hvis far ikke har lyst.
Jeg tror ikke vi kommer langt med tvang.
Det allerbedste ville selvfølgelig være at far var der og gerne ville sine børn. Men sådan er det ikke altid.
venlig hilsen vædderkvinden.
PS: håber dine børn har det godt, trods deres oplevelser.

Nej - det er ikke rimeligt og efter min opfattelse burde det ikke hedde samkvemsret, men samkvemspligt! Og kan fædrene ikke finde ud af at være fædre, så må de lære det - og samkvem må finde sted på "børnehjem" hvor det kan foregå overvåget. Utallige er de gange hvor mine unger har stået med rygsækken på og bare ventet og ventet på far. Eller hvor jeg har måttet hente dem hjem "i utide" midt om natten. Utallige er de gange hvor jeg har forsøgt at fratage ham retten til samkvem fordi han ikke kunne overhoved det - uden held. Der er ikke nogen ret, med mindre man udøver den - men der burde være en pligt til at overholde den!

Jeg forstår dig godt, tro mig
Men reglerne er faktisk ikke SÅ smukke for fædre, der faktisk ØNSKER deres børn.
Jeg måtte kæmpe 2½ år for at få min søn at se, forbi jeg blev røvrendt af en kvinde, der åbenbart bare ønskede sig afkom, men ingen mand.
Nu har jeg ham kun hver anden weekend, og ellers ingen rettigheder. Ingen forældre myndighed. Får ikke engang at vide, når han er syg, eller indlagt. Så ikke hans første skridt, hans første tand. Eller hans første ord.
(svar evt på alien(snabel-a)minpost.dk)