21tilføjet af

Fede har ikke styr på livet

Dette indlæg er en udløber af indlægget fedme-hetz, som Super Size Me startede i går.
I det indlæg skriver en dabattør, at jeg ikke har styr på mit liv, i og med jeg vejer 30 kilo for meget.
Dette er ikke nyt for mig, det har jeg hørt mange gange før, og jeg undrer mig hver gang.
Jeg har fint styr på mit liv. Jeg har en akademisk uddannelse og et højtlønnet og udfordrende job. Jeg har en dejlig mand og to søde børn. "Villa, Volvo og vovhund"
Jeg er aktiv i skolebestyrelsen og har en stor omgangskreds.
Min livskvalitet kunne ikke være bedre.
Hvorfor er det lige, at det at veje for meget indikerer at man ikke har styr på sit liv?
Det vil jeg gerne ha´ en VELARGUMENTERET forklaring på?
Derfor denne tråd.
tilføjet af

jamen, hvorfor er du fed?

må da ikke være rart -
tilføjet af

Overvægt

Hvad snakker du om? Det er da ikke hende, der er overvægtig, det var en i en anden debat! Læs dog før du svarer!
Mht. emnet synes jeg, det er meget forkert bare at bede overvægtige mennesker om at få styr på deres liv - hvordan gør man lige det? Overvægt kan bunde i mange forskellige ting - for højt stofskifte, overspisning pga. personlige problemer eller endda psykisk sygdom. Det er utroligt umenneskeligt og nytteløst at pege fingre og bede folk "tage sig sammen" - det gør kun sagen værre. Man må hjælpe mennesker i sin omgangskreds og lade fremmede mennesker i fred - de har det svært nok i forvejen uden at blive hånet.
tilføjet af

Godt svar

Tak for et sagligt svar.
Jeg vil lige poientere, at det er mig indlægget handler om, men jeg har måske ikke formuleret det tydeligt nok.
tilføjet af

Jeg har det godt....

....med min overvægt. Som jeg skrev, har jeg en god livskvalitet.
Du skriver: Hvorfor er du fed? Det må da ikke være rart.
Jo, jeg har det godt med min vægt, det der ikke er rart er omverdenens fodømmelse og manglende forståelse for, at man sagtens kan have et godt liv selv om man vejer for meget.
Hvor blev de velovervejede argumenter af?
tilføjet af

Det kan være farligt.

Jeg synes at overvægtige (og andre, der ikke er "perfekte") skal have lov at være som de er, og andre kan være ligeglade. Men det er en dårlig idé,
fordi at det gør at man lettere får hjertestop og andre farlige ting.
Det er noget, ja rent ud sagt pis at sige folk skal have styr på deres liv bare fordi de er overvægtige, hvis de selv har det fint med den risiko de lever med ved at være overvægtige, så har de jo fint styr på deres liv!
tilføjet af

Ved det

Jeg er helt klar over risikoen ved overvægt.
Ligesom rygerne og alkoholikerne og de stressede sikkert er klar over hvilken risici det er ved det.
Lad dem leve som sundhedsapostle, der ønsker det.
Jeg gør ikke.
tilføjet af

Det svar får du aldrig

altså en velargumenteret begrundelse for at man ikke har styr på sit liv, fordi man er overvægtig...Det ene følger ikke naturligt af det andet. Men jeg vil da også gerne læse det, hvis det kommer.
Der er også for mange tågede begreber i snakken til at den kan komme til at blive andet end hvad man synes. Og det er på mange måder ok at synes noget, men det tjener ikke som en fælles definition, og det er ikke grundlag nok for en fordømmelse. (dømme på forhånd = fordomme)
Det er ikke klart defineret, hvad at "have styr på sit liv" vil sige. Jeg mener ikke, at det er ensbetydende med uddannelse og VVV...det er feks noget jeg har valgt fra...altså ikke uddannelse, sjovt nok arbejder jeg slet ikke indenfor det, jeg er uddannet som. Det har ikke noget at gøre med at jeg ikke har styr på mit liv, men måske netop fordi jeg har det...har jeg tilladt mig at tage de udfordringer, jeg er stødt på undervejs, og har gået det retning, hvor der har vist sig at være en vej....vejen er blevet til, mens jeg er gået den...og det er da SÅ meget mere mig. SÅ meget mere livskvalitet, for en som mig...ikke nødvendigvis for andre...men jeg har styr på mit liv....og overvægtig i nogens øjne.............
Den anden ting som er uklar, det er hvornår man egentlig er overvægtig. Som jeg nævnte i den anden tråd, er jeg 1,64 høj...og 1,64 bred...fløjtende ligeglad med, hvad andre mener om vægt og overvægt, for så længe jeg ingen problemer har i den retning, så er det ikke et problem. Hvis der er et vægtproblem, så er det andres, ikke mit.
Der er en, der spørger, hvorfor du er overvægtig? Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilket svar, der søges, ved at stille sådan et spørgsmål....Der nævnes muligheder som at man i en periode har været psykisk syg, at man har overspist eller hvad ved jeg...og vil en sådan begrundelse kunne åbenbare nye muligheder for livskvalitet? Hvor kommer man hen, hvis man svare på sådan et spørgsmål? Der er indbygget SÅ meget intolerance i danskernes adfærd, og de er slet ikke klar over det. Jeg tror ikke sådan et spørgsmål er stillet ud fra en bevidst negativ holdning, men det er næsten givet på forhånd at der kommer et svar ud af det, som kan give anledning til"jamen så er du også selv ude om det", eller "men det må du have hjælp til"...
Ingen af de svar kan jeg bruge til noget, og derfor heller ikke holdningen bag sådan et spørgsmål!
Er det ikke mere imødekommende, lidt mere tolerant og meget mere livsbekræftende at hjælpe folk der er nede (over hvad som helst men her, med fokus på fedme) med at komme ovenpå igen? Og det skal jeg hilse at sige, det er IKKE gjort med at tabe sig. Og det er ikke gjort med ast være ekspert udi kalorietabeller...det er gjort ved at finde ud af hvad man kan give.
Det man giver andre, fortæller om ens værdi og kvalitet...ikke ens vægt!
tilføjet af

Perspektiv!

Jeg har haft to kolleger, jeg dagligt sad klods op af. Den ene var slank og tjekket, mens den anden vejer nok 10 kg. for meget. Den slanke havde altid meget travl med at pege fingre af overvægtige mennesker og kom ofte med små kommentarer til den overvægtige.
Nu er det bare sådan, at den slanke altid sad og proppede sig med slik og chokolader i arbejdstiden, sprang frokosten over for at kompencere og aldrig dyrkede sport eller motion. Den overvægtige derimod spiste sundt og afbalanceret, 6 små måltider om dagen med masser af grøntsager og næsten ikke noget slik og fed mad, samtidig med hun spillede håndbold og gik lange ture med sin hund. Hun havde vist nok arbejdet sig ned fra en overvægt på 30 kg. og var så på daværende tidspunkt gået lidt i stå, hvor hun altså hverken tabte sig eller tog på.
Når alt slikket satte sig på den slanke, og det gjorde det, så tog hun lige et par dages fastekur, eller et par løbeture, indtil det var af igen. HVOREFTER hun så gik tilbage til sine sædvanlige spisevaner.
Hvem mon er den sunde i det her forløb? Og hvem mon har mest styr på sit liv af de to? Er nogen uenige med mig, når jeg siger den overvægtige? Hvis ja, så vil jeg da også gerne høre nogle vægtige argumenter herfor.
Jeg vil vove at påstå, at slanke mennesker, der identificerer overvægt som svaghed og manglende styr på livet, de er selv så underlagt normet om at være slank, at de reelt ikke har styr på en skid. Mister de kontrollen over deres vægt, og jeg mener sgu, at det er sygeligt at gå på vægten hver dag, så ramler hele deres verden sammen. For de har ikke meget andet i deres liv, der kan identificeres som gode egenskaber - iflg. deres egen mening altså.
Det er for dem ikke et spørgsmål om at være en sød, rar person, at være et godt menneske, at være en god ven/ægtefælle/forælder/borger, at leve et liv, hvor man spreder glæde og viser omsorg, hvor tolerancen tillader andre at leve deres liv på deres præmisser i stedet for nogle stereotype samfundsforestillinger om, at kan du ikke matche den rette BMI eller tøjstr., så er du ikke en skid værd som menneske. Det må være et psykisk usundt liv at føre - og et ulykkeligt et, for hvad vil de gøre, når alderen fjerner deres "eneste" fortrin? Nå, ja, der er selvfølgelig altid plastikkirurgi, hvis man ellers kan finde pengene.
Og den holdning er der så sikkert mange, der vil være uenige i, eller hva?
tilføjet af

Hmm.

Du har ret i at det ikke er sundt at være overvægtig, så langt er vi enige. Men hvad har det at gøre med de oplevelser som bliver beskrevet i super size me - debatten? Der bliver der taget fat i problemet med at overvægtige bliver nedgjort/set skævt på. Dette er jo ikke ligefrem noget der hjælper disse mennesker til at tabe sig, snarere tværtimod, så usundt eller ej, er det altså ikke vejen frem. Måske skulle man snarere gøre livet bedre for disse mennesker - smile en ekstra gang til dem - det kunne måske få dem til at have det lidt bedre med sig selv, og eventuelt give dem den selvtillid der skal til at tabe sig.
tilføjet af

Undskyld anja2

Så var det mig der ikke havde læst godt nok efter, undskylder ærbødigst :-)
tilføjet af

Hør her

Det der binder de to debatter sammen er, at jeg skrev et indlæg i den anden debat, og som svar på dette fik jeg at vide, at jeg ikke havde styr på mit liv, kun af den ene grund at jeg er overvægtig.
Derfor vil jeg gerne vide hvad de mennesker som kommer med sådan en påstand bygger den på?
tilføjet af

Vældig godt svar

Hej Decibell
Dejligt at læse et velovervejet og nuanceret svar.
Hilsen Hende der startede dette indlæg
tilføjet af

Psykisk usund

Jamne Decibell du siger det bare sådan som det er. Jeg er helt enig, og jeg synes ærlig talt at gå op i det i et omfang hvor man når ud over sig selv og sin egen sundhed, dér begynder det at blive sygeligt.
Anorektikere findes også med modsat fortegn...men det rigtigt "psykisk usunde" for at bruge et af dine mange fede (fed på en god måde altså....ja, man kan hurtigt komme galt afsted) udtryk, det er der, hvor man bruger det som endnu et påskud til at fordømme andre....
'kæft mand Danmark er en nation af omvandrende mindreværdskomplekser....
tilføjet af

Måske

Jeg ved ikke om det er et velargumenteret bud på dette indlæg, men tit og ofte ser man i diverse medier mennsker der slås med deres overvægt, gang på gang hives der historier frem at det er også fordi at de har diverse problemer, lige fra en dårlig barndom til en stresset voksen tilværelse eller andet.....Man glemmer bare at der også er en verden udenfor diverse medier, en verden hvor mennsker er glade og tilfredse selvom de måske vejer 10-30 kg for meget.
tilføjet af

høm

du skriver indirekte at den "fede" havde tabt ca. 20 kg - hvorfor mon ??
Jeg tror, at grundet til at man siger, at overvægtige ikke har styr på deres liv, egentlig er såre enkel, men desværre udtrykt forkert.
Hvorfor vælge fedme❓fedt om hjertet, forpustet efter lille aktivitet, problemer med leddene fx knæ der ikke kan bære vægten osv osv. Hvorfor vælger man ikke at tage vare på sig selv, at leve sundt❓De personer som lider af overvægt forårsaget af sygdom er faktisk meget få, desværre så er overspisning og fejlernæring den mest udbredte årsag til overvægt.
Jeg tror, at årsagen til overvægt kan skyldes mange ting men at personlige problemer hyppigst er den direkte årsag og at mange ikke ønsker/tør indrømme dette!!
Anders1 "høm" har en god pointe, at man netop burde smile til overvægtige fremfor at se skævt til dem, da dette måske kan give lidt opmuntring.
Personligt kan jeg ikke forestille mig at man bevidst vælger at være overvægtig, fordi man har det godt som sådan !!
tilføjet af

Jeg synes det er noget vås

Vi VED godt, at mange mennesker har problemer, og vi VED også godt at de kan give sig udslag forskelligt. Vi VED også at nogle overvægtige spiser forkert, for meget osv...jeg vil ikke bruge så meget plads på at skrive alt det, vi godt ved....men det er ALTSÅ meget irriterende helt automatisk at blive sat i en bås med mennesker, der skal smiles til, fordi ANDRE tager det for givet, at man har det trist, og nok bare ikke vil indrømme det over for sig selv.
Det ene følger ikke automatisk af det andet. Hold nu op med at tage alting for givet...det er meget nemmere at lade være
Jeg ved sgu ikke hvorfor jeg vejer for meget...har jeg altid gjort, ligner min far og hans familie. Sjovt nok er der så vidt jeg kan se ingen der nævner arvelighed....
Du har helt ret i, at det ikke er noget, man ligefrem vælger, men derfor er ikke givet, at det er en byrde for en, og derfor er det altså heller ikke givet, at man har det skidt med det?
Hvorfor går alle ud fra det?
tilføjet af

Jeg vil gerne vide

Om man er "venligtsindet" overfor overvægtige eller ej...det ændrer ikke på, at alle har en idé om at man SKAL tabe sig. Hvorfor skal man det? Hvorfor er det ikke ok, at man er overvægtig?
Hvorfor er det givet, at man får mere selvtillid af vægttab?
Min personlige erfaring er at selvtillid kommer et helt andet sted fra, men kan meget let forveksles. Man oplever enormt meget anerkendelse fra omverdenen, når man har tabt en hel masse. Når man får det, bliver man meget mere åben selv. Man modtager og sender signaler meget hyppigere og på et meget højere niveau end man gjorde før. Det udvikler en, og man er i socialt spil med andre....det er da dér selvtilliden kommer fra...det kan sagtens opnås uden vægttab!
Prøv at se bag facaden...det er dem, der nedgør andre uanset om det er fordi de er fede, gamle, sorte, tilhører et andet trossamfund whatever, som afgør hvad problemet skal bestå i. Det er deres måde at se problemet, der bliver afgørende for problemløsningsmulighederne...igen er det intolerance, der styrer festen! Som nævnt ovenfor, skulle man tage at finde ud af, hvad det er der hjælper folk, for det er der NOGET, der gør...og så prøve at forfølge løsningsmulighederne i stedet for årsagsforklaringer. Det er meget mere effektivt.
tilføjet af

går ud fra det ???

næh det gør jeg såmænd heller ikke !! Møder tit unge piger på gaden som bærer lavtaljede bukser og t-shirts der stumper og det er bestemt ikke alle der i mine øjne kan bære det !! Faktisk kan jeg ikke lade være med at beundre dem lidt at de giver damn i om maven strutter ud eller ej !! De må jo være stolte af det eller bare ligeglade!!
Men ok vi lader være med at smile til folk (jeg gør det generelt til alle og med alle mener jeg ALLE !!) istedet for bør vi måske være totalt ligeglade med vore medmennesker og bare ignorere dem !! På den måde skal det nok gå alt sammen...
Min tante har det helt fint med at være overvægtig, så jeg tager det bestemt ikke for givet, men det er da trist at hun i en forholdsvis ung alder allerede har problemer med sine knæ og ryg og iøvrigt ikke kan gå mere end 10 minutter ad gangen før end hun bliver total forpustet og må sætte sig ned.... !!!
tilføjet af

Det har du ret i

Når overvægten er et problem i den retning, så er der jo mange grunde til at forsøge at ændre tingenes tilstand. Så er det en sygdom, en byrde, og det er ikke det jeg taler om...det er det jeg hele tiden prøver at skære væk, så man kan få øje på, at der faktisk findes en grupper af mennesker som slet ikke har de problemer, selvom de er overvægtige. Nu ved jeg ikke om hun samtidg også ryger (din tante), men det er ret væsentligt for min livskvalitet, at jeg ikke ryger, og at jeg vandrer meget. Så det jeg mener er, at det altså er lidt irriterende at folk tror man har de problemer uden at vide om det forholder sig sådan...
Og nej, vi skal sgu ikke lade være med at smile til hinanden :oP...verden bliver generelt et rarere sted at være, når der er mere tolerance omkring en. Man skal bare lade være med at smile til folk, af medlidenhed. Det virker enormt arrogant.
Jeg kan godt mærke at du er et menneske med stor indre varme, og det er msåke ikke fair, jeg prikker til dig. Hvis du smiler til folk af ægte glæde og varme, så kan du være ret sikker på, at det også bliver opfattet sådan.
Så som de sagde den gang i '70erne: Keep Smiling :o)
tilføjet af

:-)

jeps hun ryger...
tilføjet af

hvem siger.......

at man skal have en bestemt vægt? Jeg kunne da også trænge til at tabe 30 kg. Men hør lige her:
for 2 år siden vejede jeg 65 kg. Det havde jeg det egentlig fint med. Så fik jeg lige en sygdom der gjorde at jeg skulle holde op med at ryge. Nå, der røg lidt livskvalitet den ene vej og noget vægt den anden. Fint nok, til at leve med. Så fik jeg en depression, og nogle piller for det, som gjorde at jeg igen tog på(det skal jo nok hjælpe en depression godt på vej) Nå, jeg fik nogle andre piller, og er nu helt fri for piller.
Hvad har det så med debatten at gøre? Jo.........
Nu er jeg rask, jeg har det godt med mig selv, jeg er begyndt acceptere at jeg vejer for meget. Folk kigger.......jamen lad dem dog. De må selv have et problem siden de skal fremhæve sig på andres bekostning.
Essensen af det hele er, at jeg da gerne vil af med nogle kilo, men det bliver ikke før jeg synes jeg har overskud til det. Jeg synes jeg har fortjent at være mig selv lidt endnu. 80)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.