Flirt- som bliver hængene
Ved ikke om det her er det rigtige sted at skrive...
Anyway... har mødt den her fyr som jeg egentlig ikke ville noget med overhoved, men over flere gange har interessen så nu ellers været der alligevel lidt.
Der har så dog været flere grunde til jeg ikke rigtig har ville, det ene er han er ret meget yngre end jeg selv er. -Og har hørt meget om personen.
Men min nysgerrighed overbinder åbenbart alt, at jeg så vælger ikke se/høre/tænke på det negative, så i stedet tænker jeg fuck det. vi ser hvad der sker.
Så vi aftalte han kom hjem til mig. hvilket gik meget godt, han virkede jo slet ikke som det man egentlig frygtede. Vi hyggede snakkede, kyssede krammede. osv. vi havde ikke sex. selv om vi begge helt var ret meget oplagt til det. 😖
Nå men nu fik jeg jo udforsket mig nysgerrighed, og det der bare irritere mig så grænseløst er at jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på ham nu, når jeg lukker øjne ser jeg hans ansigt lige foran mig. Aldrig har jeg haft det sådan her, det er ikke en forelskelses følelse overhoved. eller mine tidligere forelskelse har da ikke været på den her måde.
Det er jo smigrende af ha det sådan, men jeg ved med mig selv vi ikke kommer til at have noget sammen, da han er det yngre end jeg, og vi er 2 helt vild forskellige. måske det er fordi man inderst inde ved man ikke ville få noget sammen, så tiltrækkes man personen mere og mere? jeg burde bare sige til ham vi ikke kan snakke sammen pt. men det virker jo også bare helt hen i vejret.?
Jeg er vist i vildrede. hva sir i?? 🙂
Anyway... har mødt den her fyr som jeg egentlig ikke ville noget med overhoved, men over flere gange har interessen så nu ellers været der alligevel lidt.
Der har så dog været flere grunde til jeg ikke rigtig har ville, det ene er han er ret meget yngre end jeg selv er. -Og har hørt meget om personen.
Men min nysgerrighed overbinder åbenbart alt, at jeg så vælger ikke se/høre/tænke på det negative, så i stedet tænker jeg fuck det. vi ser hvad der sker.
Så vi aftalte han kom hjem til mig. hvilket gik meget godt, han virkede jo slet ikke som det man egentlig frygtede. Vi hyggede snakkede, kyssede krammede. osv. vi havde ikke sex. selv om vi begge helt var ret meget oplagt til det. 😖
Nå men nu fik jeg jo udforsket mig nysgerrighed, og det der bare irritere mig så grænseløst er at jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på ham nu, når jeg lukker øjne ser jeg hans ansigt lige foran mig. Aldrig har jeg haft det sådan her, det er ikke en forelskelses følelse overhoved. eller mine tidligere forelskelse har da ikke været på den her måde.
Det er jo smigrende af ha det sådan, men jeg ved med mig selv vi ikke kommer til at have noget sammen, da han er det yngre end jeg, og vi er 2 helt vild forskellige. måske det er fordi man inderst inde ved man ikke ville få noget sammen, så tiltrækkes man personen mere og mere? jeg burde bare sige til ham vi ikke kan snakke sammen pt. men det virker jo også bare helt hen i vejret.?
Jeg er vist i vildrede. hva sir i?? 🙂