Flyttet hjemmefra-ensom!
Jeg er en pige på 19 år og jeg er lige flyttet fra mine forældre i Jylland til København! Det burde jo ikke være et problem, og det er det i grunden hellere ikke, men alligevel har jeg en meget tom fornemmelse i maven. Jeg får som regel ikke vildt meget hjemve, men lige nu til aften hvor jeg normalt er omgivet af min familie, er jeg helt palle i et stort højhus...Og føler mig derefter! Trænger bare lige til at komme ud med det! Jeg har faktisk også et par gode venner herovre så jeg er ikke helt alene...Men nu kan jeg sådan nogenlunde sætte mig ind i hvordan det må være ikke at have nogen i sit liv, og være ensom hele tiden! Hvor må det være forfærdeligt...Heldigvis er mine forældre kun et opkald og en togtur væk, og mine venner ligeså(som jeg også kommer til at savne at have omkring mig-lige i nærheden)! Og jeg er en meget udadvendt person, så efter den værste hjemve vil jeg sikkert være tilbøjelig til at gå ud og søge nye bekendtskaber...Så for mig er følelsen midlertidig, men det er den ikke for alle! Vi mennesker bliver ensommere og ensommere, og vi er kolde og ligeglade med andre...Det er faktisk rigtig sørgeligt! Jeg synes man skal vende sig mod den person man sidder ved siden af i toget mindst en gang i sit liv gang, selvom det kan virke grænseoverskridende, og præsentere sig selv og hvem man er... "Har du sagt hej til din nabo i dag" gælder ikke kun for den nabo du bor ved siden af! Vi er allesammen hinandens naboer...
Tak!
Tak!