for gammel til at studere på uni?

Hej.
Jeg er en af dem der har været længe om at finde sig selv, haft meget at tumle med gennem livet, og ik været klar, eller haft overskud til at få taget en uddannelse.
HF blev taget still og roligt som enkelfag, og nu er jeg så i en alder af 28 kommet ind på drømme studiet.
Ud over angsten for at jeg stadig ikke er stabil nok til at gennemføre mit krævende studie, så føler jeg mig gammel, og er lidt flov over min situation.
Jeg kan sagtens leve sparsomt, på en SU og bo på værelse, selvom jeg er "gammel"
Jeg har ikke drømme om børn, så jeg føler ik jeg er presset på den måde.
Jeg er villig til at ofre en del for det studie, bla er jeg flyttet for det.
Je tror bare jeg er lidt pinlig over min situation, og de andre på studiet ser også lidt skævt til mig, og måske er det forståligt?
Hvor mange er det da lige der starter deres første uddannelse og så en længevarende en, i så sen en alder?
Hvad siger i andre, jeg prøver at bilde mig selv ind at det er ok at jeg ikke har opgivet drømmen om den her uddannelse, da det faktisk er min eneste drøm i livet.
Er alder ingen hindring i dag?
Hvordan vil arbejdsgivere reagere når jeg som 33 34 årig er færdig?
Jeg kan ik rigtig lide at der bliver kigget skævt til mig, det gøder mig utilstrækkeligheds følelse, som jeg jo har fordi min vej har været så svær, og langsom.

Hej
jeg er 44 år og skal starte på adgangskurser her efter jul,og er først færdig når jeg er 50 år, så tag det bare roligt, er du okay med dig selv, og egentlig bare tager det roligt, med hensyn til at passe ind, går det jo nok, og jeg tror ikke på, at du vil være den eneste i den alder.

Hej
Jamen det er sgu også noget underligt noget...
Det er mit syn på mig selv, der er så åndsvagt, for fx synes jeg jo bare det er cool at du starter på adgangskursus i en alder af 44.
Nu ved jeg så ik hvad du har lavet tidligere, men jeg vil tror der er en "god grund"
det er nok der den ligger, jeg føler ikke jeg har haft en god grund til at starte så sent, og er lidt pinlig over det, og nervøs for om jeg duer.
bare mine tanker.
i øvrigt nej der er ingen på min alder eller ældre der ikke har studeret før, på mit stuie.
ja jeg kan godt høre det lyder lidt tåbeligt med de tanker jeg har, skal bare finde ud af ikke at tænke/have det sådan...

Nej du er ikke for gammel men du vil altid møde nogle der mener du er.
Det er ikke alder men det at læse og uddanne sig der skal betyder noget for dig .
Mener at det er også en god ting ved et studie at alderen ikke er ens .
held og lykke med dit valg

- jeg forstår nu heller ikke du skulle være den eneste, men at nogen kigger skævt til dig af den grund, tror jeg nu mest er inde i dit hoved. Hvem har udstyrret dig med en ide om dig utilstrækkelighed. Du er da ikke noget der ligner!! Du gør det eneste rigtige - det så mange drømmer om, men ikke tør. DU tør derimod at følge din drøm.
- Held og lykke med dit studie.
//Dulkis

Jeg startede da jeg var 26 og vi har mange på omkring de 35-40 der har taget enkeltfag eller startet helt ny uddannelse.
Det er slet ikke et problem, tro mig.
Man har altid lidt tvivl om, om man kan klare det hårde studie, men det skal du nok klare. Hent evt hjælp hos studievenner ellerstudievejledning.

Arbejdsgivere er sådan set ligeglad med hvornår du er færdig, han/hun ser hvad du har lavet og hvad du har færdiggjort og faktisk er det lidt en fordel for både dig selv og kommende arbejdsplads, at du er ældre og dermed mere moden 🙂

jeg er selv kun 22, men da jeg startede på seminariet fik jeg lidt af et chok. jeg var en af de yngste i klassen. resten af de studerende er mellem 25 og 50 år. mange af dem har ingen uddannelse bag sig, kun arbejdserfaring og måske en hf. så jeg synes bestemt ikke at du skal være flov over at starte som 28 årig.
det positive ved at gå i klasse med så mange forskellige folk i hver deres alder, er at man lære en masse nyt, fordi at dem som er ældre har meget mere livserfaring og det er spændende for os andre at lytte til når de bidrager med det i timen.
man kan også få en masse nye venskaber på tværs af alderen, jeg har blandt andet fået 3 nye fantastiske veninder hvor af 2 af dem er i midten af 30'erne.
så hvis du starter dit studie op med et åbent sind, og eller s bare er ærlig over for dig selv og andre, så er jeg sikker på at det nok skal komme til at gå dig godt🙂
held og lykke

at stå ved sig SELV.
Hvad andre tænker og mener er deres - ikke dit.
Selv startede jeg på lærersem. i din alder - modenhed er BESTEMT IKKE at kimse af.
Du går DIN vej; så lad andre gå deres.
Mange er jo "først" færdige i starten af 30'erne.
Det er bare Bertel, der gerne vil, at vi har valgt karriere ved starten i vuggestuen ;-))
Go for it....

Lav en strategi for gennemførelse af dit studium indenfor normeret tid.
Om et par år kan du tydeligt se, om du overhovedet kan gennemføre det på
normeret tid plus et år. Hvis det ikke er muligt, så skal du finde på noget
andet. Ikke alle er skabt til at studere på et højt fagligt niveau, for du
kan slet ikke sammenligne det med HF, gymnasiet eller HHX.
Hvis du klarer de første par år, så kan du fokuserer på din alder mv.
Jeg kender flere, hvor drømmestudiet blev deres værste mareridt.
Drøm og virkelighed hænger ikke altid sammen. Glem alt om stædighed;
Jeg vil kun studerer... Det kan fører til en masse nederlag, og problemer
i fremtiden. Vær åben og tænk positivt, og håb på at du har evnerne.
Resten må tiden vise. 🙂
Held og lykke. 😉

Man bliver aldrig for gammel.
For det første er det en ret du har, ligesom alle andre. Vi har pligter og rettigheder i vores samfund,dette er en af dine rettigheder.
Men det fornemmer jeg ikke er problemet, men snarere at du synes dine medstuderende MÅSKE ser lidt skævt til dig...
Man er jo ikke gammel fordi man er sidst i 20erne, og man behøver altså ikke, at forklare gud og hvermand hvorfor man har valgt en anden vej end den de fleste gør (det kunne også være omstændigheder som man ikke selv var herre over).
Løft hovedet, glem alt det kvindepladder med at være én stor undskyldning for dig selv - gør det! fordi du kan og vil!!
Hvis nogen bliver for nærgående med spørgsmål har du flere muligheder...
1) det er først nu at jeg føler mig moden/motiveret nok
2) nu er det jo ikke alle som selv bestemmer hvornår det er passende.
Måske er du bare lidt genert og synes ikke helt du passer ind i det unge, vilde partyliv som nogle studerende fører..
Kig dig omkring, søg ligesindede, der er helt sikkert nogle af dine medstuderende som synes du er ok og gerne vil lære dig at kende.
Ja, det er svært at flytte og stå i ny by uden netværk
Ja, det er svært at starte på en ny uddanelse uden nogen "at følges med"
Nej, det er ikke sværere fordi man er lidt ældre.
Find også fritidsinteresser: sport, kultur, motion, her vil du helt sikkert finde nye venner.
Der findes mange som har påbegyndt- og gennemført, en universitets eller anden uddannelse sent i livet. Ikke alle over 40 som du ser på uni er lærere.... der findes også studerende både på +40 og +50 !!!!
På med vanten.
Lad ikke andres fordomme (eller dine fordomme om andres tanker) knuse dine drømme.😉

Som om vi ikke må interessere os for andet end karriere. Jeg kan rigtig godt lide at være studerende, men jeg kan også godt lide at snuse til arbejdslivet ved siden af. Udover det dyrker jeg meget musik og sport, så jeg har rigeligt indhold i mit liv og en karriere må komme når den kommer.

Erhvervslivet "råber" på højtuddannet arbejdskraft, og
de har lagt pres på politikerne. Det er både godt og skidt. Når
det er sagt. Så er det dejligt, at vi har afskaffet
evighedsstudenterne i Danmark. For det har aldrig været
sundt, for hverken samfundet eller den studerende.

Så du kan også! :)

Det er godt vi har afskaffet evighedsstuderende. Man kan i bakspejlet godt undre sig over, at det ikke skete længe før 🙂

Men holder nu stadig på at Berthel er vanvittig i forhold til den post han bestred som undervisingsminister. Stakkels, stakkels FOlkeskole. Den må være ildt forpustet og forvirret efter at han har jongleret rundt med den i så mange år efter for godt befindende.

´Mht universitetsstuderende, har jeg svært ved at se hvor det er vi mangler alle de der højtuddannede. Arbejdsløsheden blandt dem er jo virkelig stor

afhænger af studiet naturligvis, men så svært er det ikke at være studerende.

Jeg er selv middelbegavet (hedder det vist). Jeg har kæmpet med boligproblemer og familieproblemer, samtidig med at jeg har studeret. Det har betydet nogle re eksaminer, men jeg har klaret mig.

Hvis man har ro og overskud og er god til at planlægge sin tid, så er det faktisk ikke så galt endda. Man behøver ikke være fandens brainy, men rygrad er et must.