Jesus fjernede sorg
Andres sorg og smerte berørte Jesus dybt. Det fremgår for eksempel af beretningen i Lukas 7:11-15. Det der fortælles her, fandt sted på et tidspunkt da Jesus havde gennemført omkring halvdelen af sin jordiske tjeneste. Han var på vej til byen Nain i Galilæa, og da han nærmede sig byporten, mødte han et begravelsesoptog. Der var sket noget meget tragisk. En ung mand var død, og hans mor, der var enke, havde ikke andre børn. Hun havde sikkert været med i et lignende optog dengang hun fulgte sin mand til graven. Nu var det sønnen, som måske havde været hendes eneste forsørger, der var død. I den folkemængde der fulgte hende, kan der have været grædekoner som sang klagesange, og musikere der spillede sørgemusik (Jeremias 9:17-18; Mattæus 9:23) Men Jesus lagde først og fremmest til den sørgende mor, der sandsynligvis gik lige bag ved sønnens båre.
Jesus fik "inderligt ondt" af den efterladte mor. Han sagde trøstende til hende: "Græd ikke mere." Uden at nogen havde bedt ham om det, gik han hen og rørte ved båren. Bærerne - og måske alle de andre - standsede. Med myndig stemme sagde Jesus til den døde: "Unge mand, jeg siger dig: Stå op!" Beretningen fortsætter: "Den døde satte sig op og begyndte at tale" som om han var blevet vækket af en dyb søvn! Derefter "gav [Jesus] ham til hans moder". Hvor må det have virket gribende!
Hvad kan vi lære af denne beretning og beretningerne i går og i forgårs?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=812681
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=813810
Læg mærke til den forbindelse der i hvert af tilfældene er mellem medfølelse og handling. Jesus kan ikke se andre lide uden at få inderligt ondt af dem, og han kunne ikke føle denne medlidenhed uden at gøre noget for at hjælpe dem. Hvordan kan vi følge hans eksempel? Som kristne er vi forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 28:19-20) Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os, men vi forkynder også fordi vi har medfølelse med andre.
Hav en god dag!
Jesus fik "inderligt ondt" af den efterladte mor. Han sagde trøstende til hende: "Græd ikke mere." Uden at nogen havde bedt ham om det, gik han hen og rørte ved båren. Bærerne - og måske alle de andre - standsede. Med myndig stemme sagde Jesus til den døde: "Unge mand, jeg siger dig: Stå op!" Beretningen fortsætter: "Den døde satte sig op og begyndte at tale" som om han var blevet vækket af en dyb søvn! Derefter "gav [Jesus] ham til hans moder". Hvor må det have virket gribende!
Hvad kan vi lære af denne beretning og beretningerne i går og i forgårs?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=812681
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=813810
Læg mærke til den forbindelse der i hvert af tilfældene er mellem medfølelse og handling. Jesus kan ikke se andre lide uden at få inderligt ondt af dem, og han kunne ikke føle denne medlidenhed uden at gøre noget for at hjælpe dem. Hvordan kan vi følge hans eksempel? Som kristne er vi forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 28:19-20) Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os, men vi forkynder også fordi vi har medfølelse med andre.
Hav en god dag!