Hej
Er der nogen her det kender gode titler til bøger om psyke og ernæring.
Jeg har fundet lidt spredt, men har ikke overblik over det.
Så vidt jeg har forstået er B-complex rigtigt sundt for nedtrykte, men jeg kender ikke doserne. kan man f.eks. uden risiko for helbred tage alm vitaminpille + b-complex + aloedrik + stærk C + sporstofpiller?
Det er svært at vide, når man ælter rundt i forskellige kosttilskud, om de er uheldige kombinationer og i shoppen siger de det ene og det andet..
og så er der baldrian for søvn og perikon for nedtur og urtete for altmuligt.
skriv erfaringer eller tips
Vh
tilføjet af sjipper
Jeg har erfaringer med....
....at hvis man spiser for mange vitaminer - tro det eller ej; det er medicin! - at har man haft det nogenlunde, så kan man i hvert fald få det meget skidt med for mange vitaminer - og diverse slags kosttilskud.
Hvis du - har du mulighed for det? - kan leve varieret, så burde det andet ikke komme ind i billedet, medmindre du er (i sagens natur IKKE) gravid (tænker på folinsyre), alkoholiker (tænker på B-vitaminer), ryger (tænker på C-vitamin) og deprimeret (tænker på perikum).
Jeg har engang, fordi min nabo er helse-freak, ladet mig overtale til at spise 117 ting dagligt, men jeg havnede hos lægen med en......ja forgiftning, slet og ret. Min læge sagde direkte, da jeg havde remset listen op med dit og dat, at det må du sq da ikke rende og æde alt det der. Jeg tog:
Perikum - så var jeg sikret mod at få det skidt psykisk.
B-vitaminer i alle former og mq - så var jeg sikret mod, ja hvad har jeg glemt.
Ginsing (flydende) - så ville jeg blive energisk.
C-vitamin - når jeg nu var ryger (dengang).
Baldrian - så var jeg sikret en bedre søvn.
Ja, jeg kunne næsten blive ved. Havde jeg ingen skavanker dengang, min nabo "ordinerede" alt dette, så skal jeg da love for jeg fik det: Hovedpine, svimmelhed og kvalme. Puha, siden har jeg ikke spist så meget som en vitaminpille.
Men du må - jeg er ikke ernæringsekspert/og læge - så du må følge, hvad du føler din krop har brug for.
Helsende:-) tanker fra Kirstine
tilføjet af Andreas D.T.
Perikum?
Hej!
Hvad er perikum?
Er der nogen som kan fortælle mig noget mere om det og eventuelt henvise mig til noget litteratur?
tilføjet af sjipper
Perikum er....
...(af latin hype'ricum) prikbladet, gulblomstret (træagtig) slægt af perikumfamilien. Perikon fremstilles af udtræk af perikum.
Kilde: Se Gads Leksikon eller ditto Visuelle.
tilføjet af Lineax2
Hold - stop
Hvad vil du opnå? Og hvad vil du undgå?
Vil du bare være sund? Så spis varieret. 6 om dagen (800g grønt) ikke for fed mad, spar på sukker og drik rigeligt med vand - få det rigtige fedt i gode mængder. Vegetabilske - altså nødder oliven, levertran osv
tilføjet af Liquers
Jamen.....
Kan det virkelig være normalt at spise så meget for at holde sig sund ?
Drop dog alt det der skidt som ikke er ordentligt dokumenteret. Folk som får hostesaft bliver kureret selv om man idag har fundet ud af at der ingen lindring er overhovedet.
Det er meget vigtigere at tænke positivt, spise sunde madvarer og gå en tur i naturen. Det virker med garanti.
Jeg så en oversigt over sunde ting her. http://www.gratis-sms.dk/116_gode_egenskaber.html
Hvis du vil have noget fornuftigt at læse i må du en tur på biblioteket. Der er altid noget man kan bruge, selv i vores edb-tid. På de fleste biblioteker vil du få en professionel hjælp hos bibliotikaren som ved hvad der ofte blive udlånt og hvad folk synes er interessant om et specielt emne.
Husk lige, at hvis du ikke vil have bivirkninger af noget, så kontakt lægen eller lad være med at blande ting sammen.
... men held og lykke hvad du så end finder ud af
tilføjet af tobytouch
Jamen
Rolig rolig, jeg vil ikke gøre noget overrilet, jeg læste bare en bog som gjorde mig mistænksom, nemlig at mange af de livsstilssygdomme vi får, skyldes mangelsymptomer. Fordi vores jorder er udpinte, får vi slet ikke alle de 90 næringsstoffer vi burde.
At vi har et sundhedssystem der helt bygger på sygdomsbehandling og tjener penge på samme. At der ikke er nogle videnskabelige argumenter for ,,anbefalet daglig tilførsel,,.
Det er fint med at spise sundt, men selv økologisk kost indeholder ikke nok næringsstoffer.
Det er svært at vurdere, men jeg har oplevet disse mangelsymptomer og efter at lægge kosten om til det absolut sundeste, har det bedret sig. det være sig ledproblemer og maveproblemer og humør.
tiltroen til sundhedsvæsenet er total. de tjener penge på os og vores sygdomme!. det er da lidt et paradoks!
Men det ville være fedt at vide, hvor mange mikrogram af det ene og det andet, man kan tage uden at risikere noget. Selvfølgelig skal man tage det over en bred vifte og ikke en hel masse af en enkelt. Nogle vitaminer ophober sig, andre skylles ud ved overskud. Nogle psykiske lidelser viser kronisk mangel på f.eks. B-vitaminer.
Indtil nu har jeg ikke kunnet finde en samlet oversigt over niveauer og det er ikke lige så nemt at blive testet for niveauer og slet ikke hos lægen.
Det er da egentligt underligt?
Forebyggelse er vel alfa i sygdomsbekæmpelse.. er hva?
- og jo, det er kompliceret, men så kompliceret er det heller ikke..
vh.
tilføjet af Andreas D.T.
Stadig ikke svar på hvad Perikum er.........
Hej Sjipper!
Tak for dit svar, det var også fint, men jeg fik stadig ikke svar på hvad Perikum er, hvordan det virker osv.
Men er glad for du ville fortælle mig om dens oprindelse. Men mangler bare lige svar på det sidste......
tilføjet af sjipper
Hej Andreas
Jeg må være dig svar skyldig i spørgsmålet, hvor perikum stammer fra; jeg har ikke kunnet finde det nogen steder i mine - ellers mange - opslagsbøger.
Du kan bl.a. lave snaps (puha) af de gule blomster fra en perikum; altså det kaldet perikonsnaps. Desuden findes der naturmedicin, hvori der er perikum. Perikum, eller perikon i tabletform, skulle virke mod middel til middelsvær depression og modløshed. Effekten af perikontabletter har været/og er meget omdiskuteret, idet nogle mener, at de ingen dokumenteret virkning har.
Jeg kan pt. ikke give bedre svar. Okay?
Hilsen Kirstine