Der var en der idag sagde: Du er fed og er dyr for samfundet. Den var lidt hård at sluge og jeg begyndte derfor at kigge nettet igennem for at se om han havde ret.
Det skal her siges, at ham der kom med denne provokerende udtalelse, er en tynd og kedelig fyr som altid går og brokker sig over andre mennesker. Han bruger en masse tid foran fjernsynet for at kunne bruge mere ævl når han skal rakke ned på andre. Han er arbejdsløs og meget dovent anlagt.
Nå tilbage til nettet. Jeg faldt over flere resultater hvor inaktivitet og fedme indgår. Her er det jeg fandt...
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til selvrapporteret aktivitetsniveau i fritiden. Selvrapportering er en dårlig metode til at vurdere folks aktivitetsniveau med men det til trods fremstår inaktive stadig med den højeste risiko uanset vægt. (Rosengren and Wilhelmsen Ann Epidemiol 7: 69-75, 1997)
Forekomst af type 2 diabetes. Både overvægt og dårlig form har stor betydning for risikoen for udvikling af sukkersyge. (Wei et al. Ann. Intern. Med. 130: 89-96, 1999)
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til aktivitetsniveau i fritiden (kcal/uge). Alle dødsårsager. Hvis man bevæger sig meget lidt i fritiden er det farligere at være tynd. (Paffenbager et al New Engl J Med 314: 605-613, 1986)
Justeret dødsrate pr. 10.000 personer i forhold til udelukkende hjerte-karsygdomme. Risikoen for hjertekarsygdomme øges hvis man er overvægtig. Det er dog stadig farligere at være i dårlig form. (Farrell et al Med Sci Sports Exerc 30: 899-905, 1998)
Konklusion
I alle undersøgelserne er det værre at at være slank og inaktiv, end det er at være overvægtig og aktiv! Udfra et sundhedsmæssigt synspunkt er det derfor ikke vigtigst at motionere for at tabe sig, men derimod at motionere for motionens egen skyld.
Da jeg havde fundet ovenstående på nettet, sendte jeg den tynde, dovne mand en mail. Vi taler ikke om overvægt mere, men han er begyndt at gå til købmanden i stedet for at køre i bilen... :-)
tilføjet af Un-Plugged
Lidt anden synsvinkel
Rygskader hos plejere, ambulanceførere m.fl når de skal hjælpe overvægtige.
Øget risiko ved operationer af overvægtige.
Operationer af overvægtige for at reducere mavens volumen.
Ekstra udgifter til special møbler til overvægtige.
Smågener som ødelagte knæ af at bære rundt på for mange kilo.
Og der er sikkert flere eksempler. Man kunne jo også regne lidt på brændstofforbrug h.h.v ved et fly fyldt med normalvægtige og overvægtige.
tilføjet af ZB.
Mkay.
Det var da en ordentlig mængde energi, du har lagt i at retfærdiggøre din overvægt. I er begge en belastning for sundhedsvæsnet. *tænder en cigaret* ;)
tilføjet af smilodon
Den ideelle borger?
Ud fra overskriften ”De tykke er dyre for samfundet” er det nærliggende at vælge samfundets økonomiske nytteværdi som vurderingsgrundlag eller værdisystem, om man vil udtrykke sig sådan.
Man skal så se på en tyk contra en tynd persons udgifter/indtægter for samfundet gennem et liv.
Disse oplysninger foreligger ikke.
Men en tyk person er vel mere syg og dermed udgiftskrævende end en tynd? Er det sandt?
Tynde personer dør også på et tidspunkt. De skal også igennem et udgiftskrævende sygdomsforløb, før de dør. Det sker blot senere?
Da en tyk sikkert dør før den tynde, vil udgifterne til pension være mindre. Den tykke bør dog holde sig i live til pensionsalderen for at yde samme arbejdsindsats/indtægt som den tynde.
De samme overvejelser kan med rimelighed gøres om rygere og andre med usunde vaner.
Den ideale borger i det her valgte værdisystem arbejder flittigt og dygtigt hele sit arbejdsliv. Derefter styrter vedkommende død om med et ”tilfælde” på dagen for sin pensionering. Ingen behandling er mulig. Lægen skal blot udfærdige dødsattesten.
tilføjet af Ham_selv
Provokation
Det var for at provokere lidt at jeg skrev indlæget.
Egentlig ved jeg ikke hvad der er dyrest for samfundet.
En tyk der bliver syg,
en ryger med dårlige lunger,
en elite sportsmand med gentagne operationer til følge
eller måske bare en almindelig borger med astma, sukkersyge eller arvelige lidelser som kunne være undgået hvis forældrene havde valgt ikke at få børn.
Man kan vist blive ved med at regne på det uden at finde et rigtigt svar.
Heldigvis er penge ikke alt og man må lære at respektere folks forskelligheder
tilføjet af xsmoker
Hmmmm
Jeg synes man skulle kigge på dem med store næser.
De forstyrrer vindens bevægelser på jorden og forårsager orkaner. Eller måske dem med brune øjne, dem er der jo noget lusket med.
Nu er der ikke så mange rygere som man kan brokke sig over, så nu må man finde noget andet. Bare vent, næste gang er det måske din gruppe det går ud over.
tilføjet af aman72
Tjah, men der er jo andre valg :-)
Du nævner, at du ikke ikke ved hvad der er værst - en overvægtig, en ryger, en sportsmand, der ikke passer på sig selv, eller generelt syge mennesker. Vi er enige om, at alle typer er en belastning for samfundsøkonomien.
Men du glemmer at nævne, at langt de fleste har et reelt valg om at leve et sundere liv, der forebygger sygdomme. Jeg selv har f.eks. været multiallergiker, men via astma-og-allergi forbundets vejledninger omkring forebyggelse er jeg kommet til at leve et næsten "normalt" liv, stort set uden medicin :-)
Verden er ikke statisk, og de fleste er ikke "dømt" til at forblive i en usund tilstand resten af livet. Men det starter jo somregel med én selv ikke at lægge samfundet til last for sine dårligdomme :-)
tilføjet af Ham_selv
ja det kan du vel have ret i...
Nu du siger det, er jeg personligt holdt op med at ryge for 1,5 år siden og jeg er i gang med en god slankekur. Indtil nu ca. 15 kg.
Jeg bruger naturen og sunde råvarer frem for medicin. Jeg er ikke fanatisk på slankekuren og derfor tager det ret langt tid, men til gengæld har jeg oplevet mange positive ting med både rygestop og vægttab.
Jeg har lavet en hjemmeside som hjælp til min kur og selvfølgelig til alle andre som vil tabe sig. http://www.tabersiden.dk/
... men som sagt var det mest i provokation jeg skrev det indlæg. Jeg oplever mange som siger...
tab dig dog, men det er ikke helt ligetil.
Mange gode ting skal man sige nej til og dagen risikerer at blive meget grå og sur.
Rygere er også forskellige. Jeg havde ingen problemer med at lægge tobakken på hylden, men andre kan have voldsomme problemer.
Måske er vores tilstand noget vi selv vælger, men det er ikke altid helt let..
tilføjet af Un-Plugged
Ja og ...
Hvis det kan give mig noget nyttig information så fint med mig.
tilføjet af anonym
Det er ulækkert
at gøre tingene op på den måde. Det er i den grad et skråplan vi er kommet ind på der, i vores samfund.
Incitamentet til en at ændre sin livsstil skal være at man bliver sundere, får et bedre helbred og en forøget selvtillid. Det er et stærkt incitament og det lykkes heldigvis også for mange. Man må også forstå at det ikke er noget man bare lige gør. Det er noget der kommer til en. Det er noget der skal modnes i ens bevisthed.
Der kommer ikke noget godt ud af, at betragte folk som dumme, grimme, uden selvkontrol og en udgift for samfundet, fordi de vejer for meget eller ryger. Det er diskrimination, som kun giver folk et mindre selværd og dermed mindre overskud til at gennemføre en livsstilsændring.
tilføjet af Alexise
Hvem tror du, du er?
Jeg synes ikke du kan tillade dig at sammenligne folk med brune øjne og store næser med overvægtige. For store næser og brune øjne bliver man født med. Overvægt er noget man selv er ansvarlig for, og selv kan gøre noget ved fx gå en tur eller løbe.