for mange krav

jeg mener seriøst, at min kæreste stiller mig for mange krav og de krav kan jeg ikke leve op til og det giver sig så udslag i, at jeg ikke føler mig god nok som kæreste, som menneske, har ikke noget at leve for, ja helt derud kan jeg komme, når jeg føler mig så uduelig.
et kæresten siger er, at inden vi kan flytte sammen, eller hvis vi skal flytte sammen, så skal jeg ikke opføre mig så underlig nogle gange og lære at grine ad hans humor.
Andre dage vil han ikke flytte sammen med mig, for hvis det nu ikke går, så er det bedst på denne her måde, at det 98 % af tiden er mig er kommer hjem til ham.
Jeg har igennem mange uger virkelig nærmest stået på hænder som man siger for at gøre ham glad...jeg har været huslig i hans hjem, med mad, børn og hund osv....jeg har taget pænt imod alle hans gæster og serviceret dem, men så i går får jeg så pludselig at vide, at det nok er bedst at vi ikke flytter sammen alligevel, ifald det ikke går, men vi kan da lige prøve 1 måneds tid mere for at se, om det stadig går så godt, men at jeg nu så skal lære at grine noget mere ad hans humor og ikke tage det så seriøst, det han siger om mig og så skal jeg heller ikke opføre mig så underligt nogle gange.........hjæææææææææææææææææææææælp, alle de krav kan jeg ikke blive ved med at leve op til. Hvad kommer han så mon efter den måneds tid så med af krav.Jeg føler mig nærmest som en robot, der skal gøre ham tilpas, hvad med mig, er jeg ikke god nok som jeg er....nej det er jeg åbenbart ikke. Jeg har spurgt ham om han har stilet lige så mange krav til hans tidligere kærester, men det eneste han siger er, at han da ikke stiller krav, det er da bare mig, der opfører mig underligt....uhhhhh, hvor føler jeg mig anderledes, jeg har det så dårligt over hans kommentarer, jeg har mest lyst til at kravle ned under dynen igen og sove mig væk fra verden udenfor, for jeg er jo ikke god nok til at gøre tingene i denne verden godt nok, jeg bliver så deprimeret nogle gange.
Jeg elsker ham stadig, men ikke så meget mere som før, men han haler mig rundt i manegen og siger han ikke kan undvære mig, at jeg er sød og dejlig og at han elsker mig højt og jeg kommer så tilbage til ham. Men jeg kan ikke komme ud af forholdet, nogle gange vil jeg gerne og andre gange ik, men jeg er helt ødelagt indeni, mit selvværd er total smadret. det har nok aldrig været i top, men det har som nu, heller aldrig været så meget i bund at jeg ikke har lyst til at leve lænmgere....er der i det hele taget noget jeg kan gøre?

Hjem til dig selv i en fart. Lad ham passe sig selv lidt og lad nu være med at styrte derover første gang eller femte, når han "ikke kan undvære dig". Hvis det er tilfældet, så ved han, hvor du bor. Han har tabt respekten for dig, pådraget dig to arbejdslejre og været nedgørende. Han kan roligt finde knæbeskytterne frem, for dem sørger du forhåbentlig for, han får brug for.
Grin aldrig af noget, du ikke synes er morsomt. Du kommer til at grine meget af ham. Vent og se. [f]

jeg har pakket ALT hvad jeg har af ting i hans lejlighed, for nu vil jeg være hjemme hos mig selv, jeg kan ikke leve på den vogn længere.
Du er meget god til at formulere de helt rigtige ord fillo, jeg håber sandelig at du har ret i dine antagelser, at det er mig, der kommer til at grine ad ham.
Og viser det sig, at han ikke kontakter mig, så er løbet kørt ud i sandet. Han har nemlig mistet respekten for mig, og det har jeg egentlig også for mig selv, så jeg håber jeg er stærk nok til at blive i mit eget hjem og ikke lade mig stytre af, at han sikkert i dag vil sige, at sådan var det ikke menet, jo gudfandme var det da alvorligt ment, da han sagde at jeg er underlig nogle gange og den vits kan jeg ikke grine ad....som man siger, den der ler sidst ler bedst.....

Jeg har, som fyr, stået i den samme situation som dig et par gange, og prøvet at leve op til en kærestes krav; det er ikke kun fyre der kan stille krav....
Jeg stod også nærmest på hoved og hænder for at leve op til kravene, men det blev aldrig til et rigtigt lykkeligt forhold.
Du bliver nød til at tænke på dig selv, og ikke din kæreste....Han kan ikke undvære dig, men du kan så sandelig sagtens undvære ham!
Mit råd er at du kommer ud af forholdet mens du stadig er et helt menneske, I har prøvet at få det til at fungere, du kan se at det ikke vil fungere, din kæreste kan ikke se at han må ændre sig....Ikke ligefrem en ideel situation at bygge en fremtid på.
Selv om det gør ondt lige nu må du indse at I ikke har en fremtid sammen.
Umiddelbart lyder du som en rigtig sød pige som virkelig vil gøre alt for den du elsker, og tro mig! Der er virkelig fyre som forstår at værdsætte den slags, og give igen på samme måde.
For at være lidt grov, så fungerer du teknisk set som et behageligt underlag i sengen, men ikke noget som din kæreste føler nogen form for ansvar overfor, og det skal du simpelthen ikke finde dig i.
Han evner ikke at ændre sig, og dybest set er der ikke nogen mennesker som kan ændre deres personlighed på en permanent basis, så du må se at komme videre i dit liv før du brænder dig for meget.
Jeg håber du kan bruge lidt visdomsord fra en gammel støder...

Jeg er glad på dine vegne for at høre du gør sådan og ønsker dig alt det bedste, men jeg er nu ret sikker på, han kommer kravlende, så kvind dig op og hold ham stangen, til du har fået ligevægt i forholdet. [f]

set fra en mands synspunkt og alle mænd er "underlige" set fra en kvindes synspunkt.
For at et forhold kan fungere, er det nødvendigt, at man er lige parter, ingen over ingen under, men side om side.
Jeg stiller sandelig også krav til en kæreste, men jeg lever efter dette:
Stil aldrig krav til andre, som du ikke selv kan opfylde.
Lever man sådan kan det ikke gå helt galt.
Hverken du eller andre, mænd/kvinder skal finde sig i det du beskriver, du risikerer at blive betragtet som hans mor eller en mindre god erstatning for hende.
Falder du i igen, vil du langsomt blive nedbrudt psykisk og så er du hvor han vil have dig, som hans slave og sexlegetøj.
Med hilsen
Ham den "underlige"

det bliver der nødt til nu, for ellers mister jeg mig selv fuldstændigt og så går jeg helt tabt. Tak for opløftningen

Nu er det ikke nemt at se her fra sidelinjen, men hvis du er 100% ærlig omkring det du skriver, ja så er han skuda en torsk. Jeg kunne derimod forstå ham hvis du ikke kunne tage noget af dig selv, altså rydde op efter dig selv, og deltage i de daglige huslige sysler, og han skulle rende i røven på dig og rydde dine efterladenskaber op. Men det tyder det jo ikke på at det er tilfældet her, så han må være underlig, eller være født 50 år for sent.
I dagens moderne samfund bør man vel hjælpes ad med husholdningen, det gør min mand og jeg da, uden han vrøvler over det.

Det var gode ord, Ernst, selvom jeg ikke helt fangede den med at være en erstatning for hans mor.
Nu var det jo ikke mig, men trådstarter der havde problemer i denne omgang, mine problemer med ikke at kunne leve op til en kærestes krav ligger endog mange år tilbage...
Men tak for dine gode tanker 😉

Det var godt skrevet.🙂[f]

HVorfor fandt i sammen?
eller...
HVORFOR FALDT DU FOR HAM???
Hvad med i går hvert til sit?
Ved ikke hvem der er problemet eller i begge er. laver lige 4 linjer her som måske passer, måske ikke, kan du læse dem og tænke over hvilke ting der dukker op i dit hoved.
1. Han burde nok heller købe en thai-kone
2. Hun burde finde en fyr, som sætter pris på dine positive sider.
3. Måske opfører hun sig underligt? og overdriver hendes pinsler, og er åhh
så meget et offer igen, fordi han ikke gør som hun vil have det.

Ja det er vel meget rimeligt at indsats og ansvar deles lige i et forhold.
Det er vel også at vise hensyn og bruge energi på at værdsætte den anden?

...og finde en "kone"

tænkte på det samme som option 1.

Ingen der bruger ordet underlig om sin kæreste eller ven fortjener den kæreste/ven!
Det er blot min mening, det er et tydeligt tegn på umodenhed og det lyder som om det snarere er ham, der har noget at lære!
Hvor godt for dig at du er hoppet af karrusellen 🙂