for meget at vælge imellem.
på tysk siger man "die Qual der Wahl". Det er jo lige fra det ene til det andet, nogen gange er der bare for meget at vælge imellem. Kommer lige fra tankstationen. Min søn bedte mig om at tage en donuts med. Den ene kasse var lukket, så jeg måtte vælge den der var længst væk fra selve vitrinen, med udstillingen af varer (kager, brød, donuts mm. ) bestilte mine varer samt 2 stk. donut, 2 af hver bedte jeg om. "vi har 4 forskellige slags", svarede betjeningen. "ihh, tænkte jeg, en lys og en mørk", svarede jeg i håb om at ramme plet. Går vi på fastfood restaurant, bliver der også nogle gange stillet mange spørgsmål omkring, saucer osv. Nogle restauranter har så store spisekort, med alt for mange gode ting, at det bliver et problem at tage en beslutning. Nu til de mere seriøse probler. Der findes imidlertid så mange uddannelsesmuligheder, og stillingsbetegnelser at man nærmest skal tage en uddannelse, i muglighederne for at finde ud af hvad man skal vælge. Bare dette at tage et lån på banken, giver også forskellige muligheder, Flex og hvad ved jeg. Det bliver så kompliceret, at det ikke er til af overskue. Der findes et utal af forskelige mobil abonnementer, at det er en ren urskov. Giv os nu bare det bedste og det billigste. Lige meget hvad vi vil købe og melde os ind i, skal vi tage stilling til alt for mange ting, og jeg syntes man til tider kan blive stresset over det. Vi bliver tilbudt medlemskort, og rabatkort, så vi kan "opsparer" en rabat, eller få udløst et eller andet. Hvorfor skal det hele være så kompliceret. Så dumme er vi vel for fanden ikke, at vi ikke kan regne ud, at alt i alt kommer det altid an på, at sælger gør en god handel. Lad mig nu bare, "please" betale for det jeg køber, uden at føle mig snydt. Logger vi på en eller anden side, bliver man spurgt om en bonuskode, igen føler man sig snydt, hvis man ikke har den osv. Jeg er fan af 1 for 10 og 2 for 20. Og højst 2 at vælge imellem. Det tager sku bare alt for lang tid alt det andet pis. Har du også nogen gange den følelse, eller er jeg bare "Palle alene i verden", med den følelse.??