Forbrydelse betaler sig ikke?
Dette udsagn bør være sandt, hvis man skal gøre sig håb om at begrænse forbrydelser.
Menneskerettighederne er en lovgivning – så brud på menneskerettighederne er en forbrydelse.
Lovgivningen foreskriver, hvordan stater skal behandle individer og grupper af individer.
Så forbryderen må være en stat, når forbrydelsen er brud på menneskerettighederne.
Staten må gøres ansvarlig for, hvordan individer behandles på og fra dens territorium, selvom staten ikke har været involveret, hvis loven skal dække behovet.
Hvilke individer er omfattet af begrebet staten?
Er det kun den ondsindede diktator, eller er landsbyskolelæreren inkluderet, hvis hun er statsansat?
Hvordan vurderes spørgsmålet, hvis staten er et demokrati?
Utvivlsomt vil der være indbyggere i staten, der må anses som ganske uskyldige i forbrydelsen.
Når FN straffer staten, så forbrydelsen ikke betaler sig, må organisationen sikre sig, at uskyldige ikke rammes.
Når stater ikke må behandle individer i strid med menneskerettighederne, må FN vel heller ikke?
Kollektiv afstraffelse af hele landet kan derfor udelukkes.
De ofte anvendte handelsrestriktioner må bortfalde.
Det må være nødvendigt at granske begivenhederne minutiøst, så de skyldige individer kan identificeres og drages til ansvar.
Begrebet staten bliver så her til de individer, der kan pålægges individuel skyld i brud på menneskerettighederne.
Forbrydelsen skal efterforskes på statens område, hvor kun staten har magt til at efterforske.
For alle individer har krav på en retfærdig rettergang med hensyntagen til deres retssikkerhed.
Palæstinenserne har helt sikkert brudt menneskerettighederne med deres beskydning af israelske civilpersoner uden mandat til fjendtligheder.
Kan Hamas efterforskes betryggende af FN, så de skyldige enkeltindivider kan bevises skyldige med en sikkerhed, der tilfredsstiller civiliserede krav til retssikkerhed?
Måske har Israel brudt menneskerettighederne.
Det må efterforskes.
Så må de skyldige individer findes.
Den straf, der eventuelt rammer nogle enkeltindivider, skal naturligvis være civiliseret i omfang og art.
FN er jo ikke den middelalderlige inkvisition.
Har man så sikret sig, at forbrydelsen ikke betaler sig?
Kan proceduren overhovedet gennemføres?
Begge dele forekommer mig højst tvivlsomme.
En intervention fra FN's side kan endda være meget fordelagtig for nogle skyldige, der så opnår at blive behandlet i overenstemmelse med menneskerettighederne for at have brudt samme.
Menneskerettighederne er en lovgivning – så brud på menneskerettighederne er en forbrydelse.
Lovgivningen foreskriver, hvordan stater skal behandle individer og grupper af individer.
Så forbryderen må være en stat, når forbrydelsen er brud på menneskerettighederne.
Staten må gøres ansvarlig for, hvordan individer behandles på og fra dens territorium, selvom staten ikke har været involveret, hvis loven skal dække behovet.
Hvilke individer er omfattet af begrebet staten?
Er det kun den ondsindede diktator, eller er landsbyskolelæreren inkluderet, hvis hun er statsansat?
Hvordan vurderes spørgsmålet, hvis staten er et demokrati?
Utvivlsomt vil der være indbyggere i staten, der må anses som ganske uskyldige i forbrydelsen.
Når FN straffer staten, så forbrydelsen ikke betaler sig, må organisationen sikre sig, at uskyldige ikke rammes.
Når stater ikke må behandle individer i strid med menneskerettighederne, må FN vel heller ikke?
Kollektiv afstraffelse af hele landet kan derfor udelukkes.
De ofte anvendte handelsrestriktioner må bortfalde.
Det må være nødvendigt at granske begivenhederne minutiøst, så de skyldige individer kan identificeres og drages til ansvar.
Begrebet staten bliver så her til de individer, der kan pålægges individuel skyld i brud på menneskerettighederne.
Forbrydelsen skal efterforskes på statens område, hvor kun staten har magt til at efterforske.
For alle individer har krav på en retfærdig rettergang med hensyntagen til deres retssikkerhed.
Palæstinenserne har helt sikkert brudt menneskerettighederne med deres beskydning af israelske civilpersoner uden mandat til fjendtligheder.
Kan Hamas efterforskes betryggende af FN, så de skyldige enkeltindivider kan bevises skyldige med en sikkerhed, der tilfredsstiller civiliserede krav til retssikkerhed?
Måske har Israel brudt menneskerettighederne.
Det må efterforskes.
Så må de skyldige individer findes.
Den straf, der eventuelt rammer nogle enkeltindivider, skal naturligvis være civiliseret i omfang og art.
FN er jo ikke den middelalderlige inkvisition.
Har man så sikret sig, at forbrydelsen ikke betaler sig?
Kan proceduren overhovedet gennemføres?
Begge dele forekommer mig højst tvivlsomme.
En intervention fra FN's side kan endda være meget fordelagtig for nogle skyldige, der så opnår at blive behandlet i overenstemmelse med menneskerettighederne for at have brudt samme.