hej jeg er blevet forelsket i min venindes bror, ved ikk hvad jeg ska gøre...tror måske han har det på samme måde...hvordan ska jeg få det sagt til min veninde uden det blir for mærkeligt for hende?
tilføjet af rheia den kode-løse
hvardan
kan det være du tror det bliver mærkeligt for hende?
Hvis det er ok med dig, at jeg spørger, men hvilke tanker har du gjort dig?
tilføjet af rheia
Hej igen søde
Jeg vil gerne hjælpe dig hvis jeg kan, men det er dig der må give mig/os nogle kort, således at der kan gives råd som du kan bruge.
Husk at det i sidste ende er dig der tager beslutningen, vi kan kun støtte dig undervejs. Resultatet kan ku blive til dit ejet fordel eller det modsatte ;o)
tilføjet af Jacob.
du skal bare...
Følge lidt med i Beverly Hils..der dater de jo hinanden på kryds og tværs hele tiden, hehe ;-P
tilføjet af smis
PAS PÅ!!!
Hej..
Et meget godt råd til dig er at du skal være åben overfor din veninde om dine følelser for hendes bror.
Min bedste veninde på Handelsskolen var vild med min bror og skrev til ham og mødtes med ham uden jeg vidste det. Jeg fandt ud af det en dag jeg var på vej på arbrjde og så dem komme gående sammen. Han var selvfølgelig lige så strid som min veninde, fordi han ikke fortalte mig om det.
Men jeg blev så uroligt skuffet og meget ked af det. For mig så er det ikke iorden at blive kæreste med veninders søstre eller brødre. Man kan selvfølgelig ikke gøre noget ved følelser, men man skal være ærlig omkring dem.. Synes jeg.
Min veninde blev i flere år ved med at skrive til min bror, hvilket har gjort mig meget ked af det. Men min bror forstod mig godt, og fortalte mig hver gang hun skrev til ham. Selvom hun vidste at det gjorde mig ked af det, blev hun ved. Også selvom hun har haft kæreste i flere af årene. Og hun gnider sig stadig op af ham den dag idag når hun møder ham tilfældigt på en cafe om aftenen..
Ærlighed kommer man længst med.. Selvom det kan være svært
tilføjet af rheia
vil du uddybe?
Lad os antage, at søsteren kender deres følelser, hvad er det du ville finde problematisk i dette forhold? er blevet noget nysgerrig.
I det hele taget finder jeg det svært at råde en person som ikke viser interesse for sit eget spørgsmål? Hun kan ikke forvende at få alle svar serveret, sådan fungere livet heldigvis ikke.
tilføjet af sp00k
Er det ikke en tand egoistisk?
Jeg kan udemærket forstå, hvor akavet det måtte være... men hvis der nu virkelig er nogle stærke følelser mellem de to, og de er enormt tiltrukkede af hinanden, skal man så ødelægge den kærlighed? Din bror må nære stor respekt for dig, siden han afbrød forholdet og evt ikke viser dig, hvis han stadig er tiltrukket af din veninde... og hende veninden - tja, evt kan hun bare ikke lade være?
Hvis min bror begyndte at kæreste rundt med en veninde, ville det selvføgelig - for mig - vær vildt akavet og mærkeligt, og hvis det blot var en random 'flirt', kan man spørge sig selv, om det reelt ville være det værd... men hvis det virkelig var kærlighed, og der virkelig var noget der, ville jeg da være den sidste til at stå i vejen for dem.
Jeg har en veninde, som i dag er gift og venter barn med sin storebrors bedste ven. De er alle ca i midten af 20erne. Det går forrygende, og de to drengerøve elsker, at de nu er i familie og skal holde jul sammen ;o) - Så det kan snildt lade sig gøre, at det ender som en lykkelig historie. Jeg tror bare, det er et spørgsmål om at vænne sig til tanken.
tilføjet af Teresse
...
jo ska self nok uddybe det..altså har spurgt min veninde om hun havde noget imod at vi havde været sammen en aften hjemme ved ham efter vi havde været i byen, og hun sagde at selbfølgelig havde hun ikk det og hun ville ikk ku bli sur over sådan noget... men hun har ikk spurgt til det og derfor tænker jeg at hun måske ikk helt mener det...at det er for underligt for ham... ska jeg bare sige til hende direkte at jeg har følelser for ham eller?
tilføjet af Spook (unlogged)
Følelser
Fortæl hende dog, at du ikke "fjoller rundt", fordi du bare kan, men at der virkelig er noget der? - at det ikke vil ændre noget på jeres venskab, og at du selvfølgelig(!) ikke har tænkt dig at glemme hende. - at du ved, det er lidt halvakavet, men om hun ikke godt kan forstå...
Andet er der vel ikke i det? Hvis hun ikke kan acceptere det, må du tage den derfra. Hvis det virkelig er true love, er det måske værd at kæmpe for. Og igen, er hun virkelig en fantastisk god veninde, hvis hun ikke kan være selfless og se tingene fra andre sider end sin egen, er hun mpåske i længden ej værd at samle på.