Forelsket i "at være forelsket"?

Når jeg kigger tilbage på tidligere forhold, er jeg bange for, at jeg ikke var forelsket i fyren, men forelsket i "at være forelsket". Hvordan ved jeg, om det er fyren, hans personlighed og væremåde, jeg er forelsket i, eller om det er dét at have én, jeg er forelsket i?
Nogen, der har tænkt på det samme eller har det på samme måde? Og hvordan kan man afgøre om det er det ene eller det andet? Det er jo svært at se, når man er i selve "rusen" af at være forelsket? :)

... man bliver mere sikker på, at det er kærlighed og ikke en facination med alderen. ... :-)

I kan sgu da også tænke det hele ihjel ! :)
Man er ikke i tvivl når man er forelsket ! Og det ved du også godt.
Hvorfor fanden sidde og tænke tilbage, og var det nu ditten eller datten🙂Let it be.
Og nyd når du er forelsket🙂Man ændre også måden at være forelsket på med alderen... Man sidder jo ikke og tuder til Mr. Vain når man er 30, som i kunne da i var 15🙂
Tingene ændre sig, man bliver mere erfaren, og har prøvet det meste før, så derfor virker det heller ikke så intenst, som når man prøver det første gang :D

Men typisk ungdomsproblemer.
Unge mænd reagerer også med at tude og synes det hele er noget lort hvis ikke han får hende han tror han er forelsket i.
Det har mere med alder end køn at gøre

... det er da fornuftigt at reflektere over sit liv en gang imellem.
Personligt kan jeg ikke forstå, at det skulle være så svært at kende forskel. Jeg er da altid flygtet over hals og hoved, når jeg er stødt på en pige, der ville have mig som statist i en "forelskelse i forelskelsen"-seance :-)
Det løber stadig mig koldt ned ad ryggen, hvis kvinder siger: "Åh ja, når jeg er forelsket, så..." - nærmest ligesom når man, "ja, når jeg har fået et par bajere, så..."
Så godt for dig, Femme87, at du er blevet opmærksom på det.
Hvis du er tvivl om du har været rigtig forelsket, så har du nok ikke. Men hvis 87 er dit fødselsår, så haster det jo heller så meget.
For mig har det i hvert fald aldrig været som et par bajere. Nærmere som en dyb undren: "Hej, vi to hører da vist sammen... :-)"
mvh

Vi har nu afklaret, at det har noget at gøre med, at jeg har den alder, jeg har. Det er fint, det kan jeg godt følge jer i - men jeg bedte om noget hjælp🙂Kan I måske komme med nogle spørgsmål, jeg kan stille mig selv vedr. fyren, som kunne hjælpe mig med at finde ud af, om det er ham, jeg er vild med?
Jeg ved godt jeg kun er 19, og I mener, at det kommer med tiden, men jeg ønsker ikke at spilde min tid med de forkerte fyre(som jeg ikke selv er klar over) - det er livet alt for kort til! hehe..

Hvis du er i tvivl er det ikke den rette..🙂Hvis du ikke kan sove om natten, så er det den rette🙂Tror ALLE vil give mig ret i at når man er forelsket, så ved man det bare.. :)

Men når jeg lige skærer den ud på en anden måde, så kan det være du giver mig ret :)
Der findes virkelig folk, som tænker for meget.. Der reflektere ikke bare over tingene, de går nærmest i panik, når der ikke bliver svaret på sms, osv (ekspl)
Det som regel fordi de er usikre på sig selv, at de skal bekræftes hele tiden.. Derfor skal de hele tiden vide om det nu er den rigtig fyr, om de nu er forelsket osv.. Nu er jeg ikke ude på at generalisere eller noget, men det HÆNDER bare man oplevet de typer :)

Okay, hvorfor er det lige, at du kæder mit indlæg sammen med "folk der går i panik, hvis de ikke får svar på deres sms'er" og ønsker bekræftelse? Jeg mener ikke, at jeg reflektere for meget - det er da sundt at tænke tingene igennem, og vurdere de ting, der sker i ens liv - vi er her trods alt kun én gang, så hvorfor ikke prøve at gøre livet bedst mulig. Og det gør man jo netop ved at kende og forstå sig selv, fordi man reflekterer over tingene.
Selvfølgelig skal man leve i nuet og være nærværende, og ikke være mentalt være et andet sted - men man skal da også reflektere og tænke over livet :)

Det var en kommentar til gamle dreng, omkring noget i mit tidligere indlæg :)
Min besked til dig er : når du forelsket, så er du ikke i tvivl🙂Og er du i tvivl, så tror jeg jeg ikke du er forelsket.

Jeg tror faktisk du ved det hele allerede :-) Det eneste, der (måske) kommer med alderen, er, at man bliver mere tilbøjelig til at følge det, man "godt ved" - hvor man som ung er mere sårbar over for alt muligt: ah, det er måske min eneste chance - eller at man "prøver at føle et eller andet", som man har hørt, man skal... og alt den slags.
Men når du stiller spørgsmålet, så er du vel allerede ved at komme til det punkt, hvis man kan sige det sådan :-)
Det lyder da godt - nogle kommer vist aldrig dertil :-)
Men det eneste "råd" er, at du selv kender svaret inderst inde. Det er i hvert fald, hvad jeg tror.
mvh

:-D Kan godt lide din skrivemåde