Forkert af mig?

Er det forkert at døbe mit barn efter min første store kærlighed, når det nu ikke er ham, jeg venter dette barn med? Min første store kærlighed hjalp mig rigtig meget i mange henseender, og da jeg altid har ønsket at døbe mit barn netop det navn, så burde der vel ikke være noget galt i det, vel?

Du burde måske drøfte det med din partner inden du beslutter dig? Det er jo ikke alene dig der skal beslutte det?

Han har vel også noget at skulle sige?
Er I da ikke to om at bestemme barnets navn, ligesom andre almindelige kernefamilier?

og han synes skam også rigtig godt om navnet. Han ved bare ikke, hvorfor jeg ønsker netop dette, og det er måske lidt forkert af mig. Men jeg har altid ønsket at døbe mit barn dette navn. Selv før jeg havde mødt min første store kærlighed.

Gør det IKKE! Men for din drengs skyld mener jeg. Det er jo næsten opskriften på at få en mors dreng der overni får tillagt alt for mange (skjulte) forventninger eller betydninger ved sit navn - og hermed også på sin person. 😕
Du skal ikke blande din dreng ind i din personlige fortid. Din dreng er et selvstændigt individ (!) og han vil have bedst af du møder ham som det ubeskrevede blad han heldigvís er fra fødslen, så han kan udvikle sin personlighed ud fra den han ER og ikke den han underforstået (via sit navn) vækker af følelser og minder hos dig.
Du kan evt. gi ham navnet som mellemnavn, hvis det betyder så meget for dig 😉
Pusser

Tak for dit konstruktive svar! Det havde jeg brug for. Jeg kan godt se nu, at det ikke ville være det smarteste at gøre!