20tilføjet af

Forstår du offentlige ord?!

På Politiken.dk kan man tage en test, som viser om man er "intelligent" nok til at forstå offentlige myndigheders ord, f.eks. visiteret, satser, revalidering osv.
Jeg synes det er godt, at Politiken sætter fokus på det, da jeg tror, at der er virkelig mange danskere, som modtager breve fra det offentlige, som de ikke forstår helt.
Det er bestemt ikke fordi, at danskerne er dumme - efter min overbevisning er det fuldstændig ude i hampen, at der skal bruges så fine ord. Eller hvad?
Er det ikke bare bureaukrati-akademi-elite-snobbet?! Jeg tænker faktisk også på artikler i almindelige aviser, hvor der ofte også optræder ord, som man kunne skrive på en meget mere menneskelig, forståelig og enkel måde.
Hvad synes I? Prøv at tage testen: http://politiken.dk/kultur/article896299.ece
tilføjet af

Delvis enig

Nogle skrivelser bugner af ord, som kun bruges af bestemte grene indenfor det offentlige, og derfor ikke er alment kendte.
Ord som fx. revalidering og visiteret er velkendte af fx. handikappede, men sjældent brugt (og derfor sjældent kendte) af "almindelige" mennesker.
Jeg kan forstå hvis mange har problemer med disse:
satser - kan forstås på flere måder (en sats/at satse)
udstede et dokument (udstede betyder ikke kun at forfatte - der skal mere til)
Jeg er ikke enig i Politikens definition af ordet: bureaukrati
De definerer det som "embedsmandsvælde". Er det så meningen at man skal brude dette ord i stedet for? Jeg tror flere mennesker har en ide om, hvad bureaukrati er, end hvad embedsmandsvælde er. Desuden mener jeg at bureaukrati skal defineres bredere. Der skal jo være nogle veldefinerede procedurer og arbejdsgange i en virksomhed, for at tingene kan fungere. Det er jo også bureaukrati. At definere det som embedsmandsvælde, mener jeg er at gøre bureaukrati til et udelukkende negativt ord.
Til gengæld vil jeg nok mene af disse ord (igen fra Politikens test) er ganske almindelige:
supplerende
forsørger
fortrinsret
forudgående
kompensation
samtykke
vedtægter
kriterier
tillæg
ekstern
tilføjet af

Tjae..

Jeg havde to fejl, men det ene, der var jeg lidt for hurtig til at svare. Min dumhed.😉
tilføjet af

dansk bæpullforening

bruger ord som scenarier, og en masse engelske slang ord, som kun ganske få forstår.
eller, man forstår ordene, men de lyder som om jens vejmand har taget et kursus hos mærsk.
det offentligehenviser bare til paragraffer, som kun fagfolk kender, og det kan ikke være meningen at man skal have læsehjælp for at forstå et brev, skrivelse.
endvidere har visse personer fået et brev hvoraf det fremgår at socialforvaltningen har afslået uf fra paragraf 17, at du ikke kan få nye tænder på kommunens regning, da vi ved selvsyn har observeret at du handler i tyskland.
hvorfor er der ikke navne på alle de personer der har afslået en ansøgning, nej for de skal jo bare gemme sig bag deres såkaldte tavshedspligt, hvilket gør, at alle de ansvarlige kan holdes skadefri.
i dag må man tage mere drastiske foranstaltninger over for de flabede offentlige ansatte, og der kommer sikkert også et tilfælde hvor det vil gå ud over mange mennesker, jeg kan godt forstå at visse såkaldte klienter får raserianfald, nogle må vente i timevis på et negativt svar.
tilføjet af

testen var ikke svær

Jeg havde 2 fejl. Ikke dårligt for en udlænding, så politikens test var ikke for svær. Enten det, eller testen representerer ikke det virkelige språg i offentlige breve til borgerne.
tilføjet af

Jeg forstår sagtens de spog det offentlige bruger

Men det kan jo være ligegyldigt, når jeg ikke bruger det offentlige. Derimod er det efterhånden umuligt at få en tallerken med det indhold man formodede da man læste spisekortet.
tilføjet af

Det ser godt nok ikke helt sandsynligt ud,

når man ser min overskrift - sorry.
tilføjet af

Sprogforståelse

Jeg synes det er lidt både-og. Jeg mener ikke, at man skal forsimple sproget for at nå ned til laveste fællesnævner og nogle gange så er der nuanceforskelle på ord, hvor èt ord måske er mere korrekt og dækkende end et andet. F.eks. så er en "sok" jo ikke helt det samme som en "strømpe" og jeg skulle så sent som idag slå en juridisk betegnelse op som jeg ikke vidste hvad betød, men kunne efterfølgende godt se, at det er noget hurtigere at skrive et ord, der dækker over et ganske bestemt begreb end det er at skulle skrive 2 forklarende sætninger, der dækker begrebet.
For at tage et andet eksempel: Har man hund, så støder man flere gange på folk, der mener deres hund har en blodsugende tæge på sig, men det er ikke en tæge, det er en flåt. Der er så nogle, der er gået over til simpelthen at kalde en flåt for en tæge for at være sikker på at blive forstået af flertallet, andre gang får man på puklen af flertallet fordi man bruger det rigtige ord, hvilket jeg synes er helt hen i vejret for der er tale om to vidt forskellige dyr, hvor det ene er et insekt og det andet er en mide. En flåt er en flåt, en tæge er en tæge, en elefant er en elefant, sådan er det i min verden. Basta. 😉
På den anden side, så skal man heller ikke gøre en tekst mere kompliceret end nødvendigt. Der er ingen grund til at sige at man fodrer en turdus merula ude i haven når man lige så godt kan sige solsort.
Jeg er ikke faldet over avisartikler med overdrevent kompliceret sprogbrug, men jeg krummer tit tæer over stavefejl og lign. Jeg indrømmer blank, at jeg ikke skriver fejlfrit og jeg havde også enkelte fejl i Politikens test, men man må da gå ud fra at journalister har ting som stavning, grammatik og tegnsætning i orden.
tilføjet af

Den danske sprog er en svær én!

Jeg har ingen eksamen udover 9.kl afgangsprøve (er 26 år) og dog har jeg ikke megen forstålse for dit ønske om at offentlige breve bør skrives i et lettere forståeligt sprog.
Derimod burde man hjælpe danskerne til at blive bedre til at læse og forstå deres eget sprog. Jeg mener det er vigtigt at sådanne offentlige papirer er korrekt formulerede og der må ikke være risiko for misforståelser pga. et forenklet skriftligt sprog.
Jeg tror hellere jeg vil foreslå at alle breve sendes (hvis de da ikke i forvejen gør) med et telefonnummer hvortil man kan ringe og få hjælp hvis noget skulle være svært at forstå.
Det er ikke meningen at vi skal opmuntres til at nedprioritere forståelsen af vores sprog.
Ja jeg forstår ganske udemærket alle ordene i testen og havde 15 rigtige ud af 15.
tilføjet af

jeg er enig

hvis man kigger på den generelle lovgivning er den jo kompliceret, men det er alle lovgivninger jo generelt, derfor der findes advokater😉
tilføjet af

fagforeningen

nu ligger det sådan at jeg er en af dem der har en fagforening som er mere end behjælpelige hvis der skal forklares noget i brevene, ellers kan man nemt ringe til sin sagsbehandler og de hjælper gerne en hvis der er gået lidt kludder i forståelse, men synes nu ikke brævene jeg får fra det offentlige er svære at forstå overhovedet. det er yderst sjældent jeg har haft behov for hjælp. Og nu har jeg immervæk modtaget mange mange breve i løbet af de 7 år jeg har kæmper rundt i deres system
tilføjet af

prøvede dne to gange

første gang 15 rigtige på 2 minutter og 25 sekunder
anden gang 15 rigtige på 2.10
Men det var jo også ganske almindelige ord de havde sat op i testen så det er da helt vanvittigt hvis nogle ikke kan dem, de burde gennemgå en retskrivnings- og betydningsordbog så. der var absolut INTET usaædvanligt ved nogen af ordene.
tilføjet af

Kun delvist enig

Jeg er kun delvist enig i, at offentlige breve og skrivelser er uforståelige.
Jeg er langt fra akademiker, men jeg synes det er dybt problematisk hvis man ikke ved hvad visitation, satser eller revalidering betyder. Det er ord som direkte dækker over begreber som man ikke burde skulle forklare yderligere.
Revalidering er f.eks. lige præcis hvad det hedder; revalidering! Hvis man søger det, må man fanden-galeme også vide hvad det er (jeg har selv søgt det - og man søger vel ikke en offentlig foranstaltning om sådan en ydelse/ordning uden at vide hvad det er???)
For mig er det et meget, meget fattigt sprog med et begrænset ordforråd hvis man ikke engang aner hvad man selv har søgt om eller hvilke oplysninger man har bedt om at få udleveret - og så må folk kalde mig snob eller ej!
Kancelli-sprog (det sprog som anvendes i juridiske sammenhænge) er ubrugeligt og uforståeligt for langt de fleste, men jeg synes faktisk at myndighederne har lagt sig i selen med hensyn til den måde de skriver breve på, i hvert fald hos kommuner, stat, domstole osv. De er blevet langt mere opmærksomme på at den almene befolkning ikke har læst tykke bøger med lovtekster og derfor har brug for at få det på mere fladt dansk.
At de så internt stadig anvender kancelli-sprog må de rode med ;)

Ja, der er nogle unødvendigt bøvlede formuleringer og her og der fagudtryk som kan være svære at forstå, men et eller andet sted synes jeg altså også at mange mennesker alt for hurtigt giver op når de skal læse et brev fra kommunen eller andre myndigheder. En formulering som "i henhold til telefonsamtale af d.d fremsendes hermed...(indsæt selv passende tekst)" burde virkelig ikke være SÅ vanskelig at forstå, ikke desto mindre kender jeg folk der himler op om det... hvorfor?
Nu får jeg sikkert det halve af solen på nakken, men jeg synes virkelig at mange er dårlige til at udvikle deres sprog og bruge det ordentligt. Det er ikke kun myndighederne der har et problem, det er også den måde mange mennesker bruger - og navnlig mishandler det danske sprog der er problemet. Sproget er unuanceret og fladt, og folk bliver misforstået fordi de ikke kan finde ud af at udtrykke sig klart. Jeg oplever det tit på min skole; folk der simpelthen ikke forstår helt almindelige fremmedord selvom de er voksne og burde have et bredt ordforråd, eller som ganske enkelt ikke kan forklare hvad det er de vil spørge om, fordi de ikke kender de nødvendige fremmedord.
Selvom jeg ikke færdes i akademiske kredse og ikke har nogen lang, fin uddannelse kan jeg godt udtrykke mig varieret og forstå diverse breve og skrivelser. Måske skal ikke bare myndighederne, men også brokke-hovederne, tilpasse sig og så lade være med at kalde det snobberi at man får et veludviklet sprog. Det er kun en god ting, for ellers udvikler vi os til en nation af sproglige bonderøve og ødelægger et af verdens mindste sprog, som vi faktisk burde sætte en stolthed i at bevare. Det er trods alt én af de ting der kendetegner os som danskere.
tilføjet af

Aviser mv.

Jeg må desværre tilslutte mig det du skriver om aviser mv.
Jeg synes LANGT FRA jeg oplever at aviser, dagblade mv., bruger ord som er svære at forstå - medmindre man da har lært at læse og stave korrekt. Aviser og blade er smækfyldt med slåfejl, fejlkonstruerede sætninger osv., osv. Der bliver åbenbart ikke læst korrektur nogen steder (muligvis fordi korrektur også er et uforståeligt fremmedord???) og det irriterer mig grænseløst, for det er med til at ødelægge den almene sprogforståelse. Hvis tilpas mange mennesker læser den samme fejlagtige gentagelse i den ene avis efter den anden, så vil den også sprede sig og bliver opfattet som normal og korrekt :(
tilføjet af

Ingen fine ord

hvis man ikke forstår hvad det er for nogen ord, så forstår man da heller ikke ordets erstatning.....
tilføjet af

Det er let, men har intet med

intelligens at gøre kun et spørgsmål om hvad man læser/hører og mon ikke ordene står i et sammenhæng så hovedparten forstår dem.
tilføjet af

Nemlig, stor fare i at bruge talesprog

Jeg har heller ikke nævneværdig høj uddannelse, alligevel forstår jeg også fint breve fra det offentlige. Jeg synes generelt, breve fra det offentlige er fint og præcist formuleret.
Jeg havde en enkelt fejl i testen, dog vil jeg også mene, at der er en stor fare i at forenkle sproget ved f.eks. at bruge flere ord for samme betydning . For så kan der først for alvor opstå misforståelser.
Jeg skriver af egen erfaring. For få år siden havde jeg en noget yngre kæreste. Selvom vi havde samme uddannelsestrin, så opfattede hun mange af de ord, jeg brugte, som fremmedord. På trods af, at jeg slet ikke ville definere dem som fremmedord (nu kan jeg selvfølgelig ikke komme med et eksempel). Så måtte jeg omkonstruere mine sætninger ofte hele tiden - og ofte bruge meget længere tid på at forklare. Som modeksempel kunne jeg tage hendes venindekreds - de brugte alle et meget simpelt talesprog - og alligevel misforstod de hinanden utrolig ofte.
Min pointe er - findes der ord, som let og præcist kan beskrive en situation, en hændelse, etc, så bør man bruge dem. Derimod gør endnu mere simpelt "børnesprog"/"Talesprog" rent faktisk, at der lettere opstår forvirring - netop fordi sproget så ikke er præcist nok.
Men jeg tror også det handler om generationer og ikke så meget uddannelse. Jeg har desværre en erfaring for at mange yngre - f.eks. født efter 1985 (som nu min ekskæreste) simpelthen ikke har lært sig tilstrækkelig dansk, før de er gået ud af folkeskolen...
Som sagt, så håber jeg, at jeg tager fejl, men jeg synes jeg mærker, at flere og flere bruger talesprog, når de skriver - og så ikke engang bruger sproget rigtigt.
tilføjet af

Nemlig

så kort og præcist kunne det også skrives, jeg er meget enig 🙂
tilføjet af

Enig

Den test var jo pærelet! Ja, nu er jeg godtnok ikke udlænding så jeg tillod mig lige at have alle 15 rigtige...
Gad vide, om det er fordi jeg selv er offentlig ansat 😉
tilføjet af

pamper

dragør komune den værste lort komunne
tilføjet af

kun 1 riti

ja jag ær ik så go til det. hade kun 1 riti svar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.