Forældre skal ikke bestemme!

Hejsa.. Jeg er en pige på 13 år, og jeg bliver meget forarget når jeg ser nogle af jeres forslag til løsning af problemer med teenagebørn!
Jaja siger i, men hør nu hvad jeg har at sige.
Hvis jeres børn ikke overholder aftaler, er løsningen ikke at give den lov til mindre, eller at straffe dem(de gør det alligevel, og så er det gang i en ond cirkel)
I stedet, snak med dem om det, find ud at hvad de vil have, og giv dem det(selvfølgelig kun hvis det er rimeligt)
For at i ikke tænker at jeg bare er en teenager som ikke kan se konsekvensen af de ting jeg gør, vil jeg lige opstille et eks.(som kun er et eksempel. Ikke noget fra det virkelige liv)
Jeg må gerne gå til fester, men skal være hjemme kl. 23:00, hele tiden sammen med veninder, og må ikke drikke alkohol.
En dag kommer jeg så hjem kl. 23:30 og har drukket sommersby(Det mit indlæg handler om er altså mildere overtrædelser. Det er noget andet hvis man har taget stoffer og smadret hele byen jo 🙂 )
Løsning 1: Mine forældre skrider til handling og er meget konsekvente: Jeg skal være hjemme kl. 21:30, hvilket betyder at jeg skal før mine veninder og jeg må ikke tage til offentlige fester uden forældreopsyn.
Min reaktion:
Jeg tænker:lorteforældre.. De tror de kan bestemme over mig? Det er for groft, jeg bliver jo totalt frosset ude
Jeg gør: Jeg ignorerer hvad mine forældre siger, og tager til offentligt fester hvor nogle af dem måske ikke er helt så uskyldige og alkoholfrie som dem jeg gik til før. Jeg lyver for mine forældre og siger at jeg er hos en ven=mine forældre kan ikke få fat på mig hvis der skulle ske noget, og jeg har jo allerede overtrådt reglerne, så hvorfor ikke også drikke mig stang stiv?
Løsning 2: Mine forældre sætter sig ned sammen med mig, og fortæller mig at de altså godt opdagede at jeg kom sent hjem, og at jeg havde drukket lidt. Vi snakker om det, og mine forældre finder ud af at jeg mødte nogle super søde piger til festen, som først skulle hjem kl. 23:30 som jeg gerne ville blive og snakke lidt med. Og så havde de jo somersby, som jeg aldrig havde smagt, og derfor drak jeg lidt, for alle mine veninder havde jo prøvet.. Og så var jeg jo også nysgerrig.
Vi snakker sammen, og bliver enige om at hvis jeg har planer om at blive til længere end 23:00 skal jeg ringe til dem, så de ved hvor jeg er og kan hente mig. Og at jeg gerne måtte drikke lidt somersby til familiefester og private fester under forældre opsyn.
Min reaktion: Jeg har fået frihed, og mine forældre stoler på mig.. Jeg må hellere bevise at de godt kan stole på mig. Derfor ringer jeg ALTID hvis jeg kommer senere hjem end beregnet(hvilket langt fra sker hver gang) og jeg drikker lidt drinks under kontrollerede forhold, og føler mig voksen og super sej 😉

Min pointe:Frihed, under kontrollerede forhold. Og vi respekterer jer altså ikke hvis i er ultra skrappe og ikke tillader os noget. Vi syns at i er ultra latterlige, og ignorerer fuldkommen hvad i siger.
Hvis i giver os noget frihed, og lytter til os, føler vi os beærede over at i viser os den tillid, og så vil vi bevise at vi altså ER vokse og til at stole på.
Du skal guide din teenager, ikke opdrage.
Detvar så hvad jeg havde at sige 🙂

Intet menneske er en ø.
Hvis du har liberale forældre, som giver dig lidt friere tøjler, når du skal i byen, så fint, men du er 13 og kan dermed ikke se det store billede.
Din adfærd smitter af på dine kammerater og det er ikke alle dine kammerater, der har liberale forældre.
Lad mig give dig et eksempel:
"En dag kommer jeg så hjem kl. 23:30 og har drukket sommersby".
Det Sommersby drak du i dit eksempel kun fordi dine veninder havde det med og det havde de måske, hvis deres forældre er mere liberale end dine. De forældre har gjort at du nu er faldet for et af de fleste forældres største mareridt, nemlig gruppesuggestion.
Sommersby er farligt. Det er stærkere end øl.
Ingen har fuld kontrol over sig selv når de har drukket og inden du ser dig om, så kan du ende her:
http://jp.dk/indland/trafik/article1507861.ece
Fordi du kun lige bor i nærheden, men alkoholen har gjort dig lidt træt og en af de andre tilbyder dig et lift, når I er kommet lidt væk fra festen, så ingen forældre ser jer gøre det.
Endnu et forældremareridt.
Du har på det tidspunkt, hvor du drak alkohol allerede brudt et af dine forældres bud og så er der ikke så langt til det næste brud.
Samtidig er det ikke en ansvarlig forælder, der lærer dig at man ikke skal følge loven. Det er forbudt at servere alkohol for 13-årige.
En anvarlig forælder ville få fat i de piger og politianmelde dem, så du ikke ender bag på en dødsscooter.

Jamen så skal du være glad for,du ikke er min datter. For så fik du slet ikke lov til at gå nogen steder de næste 14 dage. Og jeg ville derefter finde ud af, hvad du foretog dig. Hvis du ikke hørte efter fik du slet ikke lov til at gå nogen steder.
Du er slet ikke stor nok til at kunne overskue konsekvenserne af det du foretager dig.

Når jeg mener "drikke sommersby" mener jeg at jeg får lov hvis jeg er med hos nogle af mine forældres venner, og de så drikker fx. et glas vin. At jeg så får et glas med ca. ½ sommersby ½ sodavand.
Altså=jeg får et halvt glas sommersby sammen med mine forældre under 100% kontrollerede forhold.
Det er mere det, at i stedet for at sætte uretfærdige grænser, så indgå kompromis. Det kunne jo også være sengetider eller noget andet 🙂

I virkeligheden drikker jeg altså ikke. Slet ikke.
Og jeg kan godt se konsekvenserne af at man render rundt og er pløre stiv. Jeg ville fandme finde det ydmygende hvis mine venner og veninder skulle passe på mig som et lille barn,og derfor drikker jeg ikke til fester hvor mine forældre ikke er der.
Men forklar lige hvilke konsekvenser det har at jeg drikker ½ glas sammen med mine forældre?

Desuden var det et eksempel. Jeg kan også godt opstille et eks. med sengetider.
Jeg kommer i seng kl. 21 i hverdagene(computeren slukkes) og dermed basta. Jeg bliver irriteret, og finder på smarte tricks så jeg kan ligge til kl. 22.
Mine forældre opdager det så, og bliver skuffede. Derfor slukker de for internettet hver aften kl. 20.
Hvad gør jeg så? Jo, enten ligger jeg jo bare og sms'er og ser fjernsyn til kl. langt ud på natten.
Eller også snakker jeg med mine forældre, og vi bliver enige om at vi tager en prøveperiode på 14 dage hvor jeg selv styrer den slags. Hvis jeg ikke vil op om morgenen, og er ond og led om eftermiddagen efter de 14 dage, er det tilbage til kl.20. Men hvis jeg beviser at jeg godt kan håndtere det, så bliver jeg ved med selv at bestemme.
Nu er det sådan at jeg HADER det faktum at mine forældre bestemmer over min sengetid. Derfor slukker jeg kl. 22-22:30 for at bevise at jeg godt kan styre det.
Selvom det lyder sent, så gør det for mig altså ikke den store forskel om jeg bliver lagt i seng kl. 21 eller kl. 22:30.
Mine forældre indser det, og giver mig lov til selv at bestemme min sengetid. Og det går faktisk udemærket.
Eksempel fra det virkelige liv :)

Hvis du var min datter måtte du da gerne smage. Du måtte også selv bestemme din sengetid, hvis jeg kunne se, du kunne tage ansvar. Du skal jo op næste morgen.
Mine børn må gerne selv bestemme, hvis de kan klare det. 😉

Hvis man ikke kan styre det, skal man ikke "smage"(læs:drikke) alkohol. Og hvis man er en ged om morgenen, og råber og skriger om eftermiddagen, må forældrene også styre sengetider.. Så længe børnene får lov til at prøve😉

Forældrene bestemmer. Børn er forældrenes ansvar.
Men jeg bryder mig ikke om at diktere noget, hvis jeg kan se de selv kan klare det.
Du måtte spise, når du var sulten, hvis ikke du ville spise til spisetiderne. Men jeg ville være ked af det, når nu jeg havde lavet maden. Man må gerne vise andre hensyn.
Du måtte lave dine lektier, når du havde lyst. Du måtte selv bestemme hvad tøj, du tog på, hvis bare det var rimeligt fornuftigt.
Du måtte invitere venner hjem, hvis de opførte sig pænt. Du måtte gå i biografen, når du ville, hvis jeg havde pengene. Du måtte læser bøger 😉
Men du måtte ikke rende ude om natten og du måtte ikke drikke. Du skulle opføre dig pænt. Frihed under ansvar. Sådan foregår det her. Der er altid tid til en snak om tingene. Hvis der bliver argumenteret fornuftigt kan jeg skifte mening og sige ja alligevel. Det ser jeg ingen problemer i.

skriver og staver du ualmindeligt godt. Langt bedre end mange voksne.

I eksempelt har dine forældre allerede sat nogle regler op. Da du så vælger at overskride dem, ved at komme senere hjem og have drukket lidt alkohol, er din løsning: lidt løsere regler fremfor en straf. Undskyld, men hvorfor skal dine forældre stole på dig, når du bryder de første regler de sætter op?
Jeg vil hellere vende din tese på hovedet: Man gør sig fortjent til tillid fra forældrenes side! Hvis du viser, at du kan overholde de regler de udstikker, så vinder du tillid og kan bedre genforhandle aftalen efter et stykke tid.

Det er ikke så sært at I ikke lærer at være ansvarsbevidste. I gider simpelthen ikke.
Jeg kan godt love dig at kommer du for sent på arbejde mange gange nok i dit voksenliv, så bliver du sku fyret på gråt papir.
Du er et barn, så JO dine forældre skal opdrage dig. De har faktisk lovmæssig ansvar for dig til du er 18 år.
Du kan sku da ikke forlange mere frihed hvis du kommer for sent hjem.
En 13 årig voksen, nu fnyser jeg altså. Tag lige og få øjnen op og lad være med at drikke din hjerne ud.

Synes det er lidt skægt det her.
Da jeg var 13 tænkte jeg på alt andet end fester og drenge.
Jeg læste tegnserier og legede lege.
Tog på udflugter.
Jeg opførte mig som et barn, følte mig som et barn og blev nok også behandlet sådan fra mine forældres side. Men havde overhovedet ikke brug for at gøre oprør mod det.
Når jeg i dag (i tyverne) tænker tilbage på det, kan jeg godt undre mig over det - set i forhold til teenagere i vore dage.
Man får mobiltelefon i første klasse, går til fester i fjerde og går i udfordrende tøj.
Det er ikke fordi jeg skal være belærende, men undrer mig over tidens forandring.
Vi var altid børn - vi var ikke kønsopdelte eller sat i forskellige klasser, vi var alle sammen sammen på godt og ondt.
Det kan jeg godt savne lidt ved nutidens børn og unge, synes jeg.
Der er alt for meget seksualisering over nutidens Danmark.
Bare nogle tanker.

Det første du gør er at bryde reglerne ikke at være moden og lægge ud med at tale med dine forældre for at finde en løsning.
Jeg kan fortælle, at i det tilfælde du nævner med sengetid, så ville jeg når jeg opdagede du sms'ede have fjernet ALT elektronik fra dit værelse, og du skulle aflevere din mobil efter du havde børstet tænder.
Når du så viste en smule mere modenhed, så kunne det være man kunne begynde at snakke om det

selvfølgelig skal dine forældrer bestemme over dig, hvem skulle ellers????
Du kan jo selv se, at du og mange andrer unge ikke kender til respekt, og jeg håber sørme ikke at dine forældrer er konfligtsky, som desværre mange forældrer er i dag.
Når mine unge børn skal til fest 13 og 16 år, så ringer jeg hjem til den som holder fest, og hører om der er voksne hjemme og når jeg læser eller hører om unge ude i nattelivet kan styre festen, ellers bliver der ingen fest.
Så længe de er under 18 år, er det forældrerne der har ansvaret for de unge.
Jeg bliver også så vred,nå jeg læser eller hører om unge der overfaldes eller overfalder andrer unge i nattelivet, hvor er deres forældrer henne?????
Så vær du glad for at have forældrer der vil passe på dig, selvom det kan være irriterende for dig, så vil du nok opleve noget engang du skal ud at klare dig selv, at der er mange ting, som vil irreterer dig, men det må man så finde sig i.

har du tænkt på HVORFOR det er at forældre sætter rammer ?
Det virker som om du har den opfattelse, at det er for at genere deres børn så meget de kan.
Men sådan er det ikke.
Så nu da du hiver den der forhandlings facon på bordet, så burde DU måske lige selv overveje ... hvordan du kan hjælpe dine forældre fremfor hvordan de kan hjælpe dig ?
Dine forældre er (som alle andre forældre) bekymrede ... giver du dem grund til bekymring så hjælper du dem ikke ... dvs så giver du dem grund til at stramme grebet om din frihed. Giver du dem derimod ikke grund til bekymring ja så vil du også få mere frihed hvis du ønsker det.
Så alt i alt styrer du selv hvor meget og hvor lidt frihed du har ... men der er naturligvis grænser for alting.