fraværende kæreste

Jeg har en kæreste, som jeg er utrolig glad for. Jeg elsker ham virkelig højt og kan ikke se mig selv uden ham. Problemet er, at han er meget fraværende. Når vi har problemer i forholdet og jeg prøver at tale med ham, svarer han mig ikke. Han sætter sig til at spille computer eller noget i den retning. Jeg er absolut ikke i tvivl om at han elsker mig, men jeg har det meget dårligt med ham. Jeg kan ikke forstå at han altid flygter, når jeg prøver at tale med ham. Er det noget alle mænd gør, eller skal jeg se det som noget lidt mere seriøst? F.eks. i dag, da jeg ville snakke med ham, smuttede han bare til en fest imens jeg sad og græd..!?

Deres behov for nærhed er mindre end vores.Prøv og læs Vejen til mandens hjerte,den er lærerig.Mænd er en underlig størrelse,har selv en af slagsen.

forfatterens navn-Jeg kan simpelthen ikke komme på hans fornavn,men efternavnet er Østergård.
Han forklare mange af mandens handlinger der til tider er ved at gøre os sindsyge,på en god og humoristisk måde.Og du får et indblik i mandetankegang

Til at starte med, hvor gamle er I?
Nu er jeg selv 16 år og har næsten lige påbegyndt et forhold med en dejlig pige ..🙂<3 Men det er da helt sikkert, at hvis hun bare vendte ryggen til hver gang jeg ville snakke alvor med hende, så ville jeg da ikke kunne holde ud at være sammen med hende!..
Det lyder lidt som om din kæreste flygter fra problemerne.. Er det forbi han er bange for at diskutere eller hvad tror du selv.. ?

Kvinde40, jeg synes det er en meget grov generalisering du der kommer med. Det er absolut ikke alle mænd der er sådan! Jeg selv kræver lige så meget opmærksomhed fra min kæreste som hun kræver af mig..
Jeg ved at det absolut ikke er sådan i alle forhold, men der er vel lige så mange "mere-følelsesladede" mænd som der er modsætninger.. ?

hej, Jeg tror at mange mænd er sådan. De vil helst ikke snakke om problemerne. Jeg har en mand som er god til at kritisere mig, han mener ikke altid at jeg gør noget godt nok for ham, eller at jeg elsker ham nok. Men når alt kommer til alt, og jeg spørger ham, om hvad det lige præcis er han vil have jeg skal gøre bedre for ham, siger han det ved han ikke. Når vi skændes går han også, enten i seng eller ned til pc'eren. Eller det trejde sidder han og stirrer ud det blå, som om han han tænker alt verdens onde tanker om en. Har opgivet at finde ud af hvad man skal stille op med ham. Jeg ignorer ham, når han gør det når vi skændes. Men det er temlig svært. Han rammer sommetider temlig meget med hans ord. Men sådan er livet jo nok.