Fødsels vægt 815 gr.

Min søn blev født i 26. svangerskabs uge, og vejede 815 gr.
Han er idag 14 mdr. og trives fint- vægt ca. 11 kg...
Men det var en lang og sej proces at nå her til, der var mange op og nedture under vejs... og jeg tænker tit på vores ophold på Rigshospitalets neunatal afd.
Er der andre her der har prøvet det samme.. eller noget lign.??

Hej Benica.
Jeg har født en dreng i 30 uge, han vejede 1029 g.
Ja der følger mange nedture og opture med til et fortidligfødt barn. Mit første barn blev 14 md. dagen før lillebror blev født. Jeg bor 45 km. fra Holbæk, hvor jeg var indlagt, og pendlede frem og tilbage mellem hjem og sygehuset hver dag for at være mor begge steder. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi personalet er det bedste team jeg har mødt. De passede og plejede ham som var det deres egen. Han har det også fint i dag og er ligeledes 14 måneder, er lille, men der er krummer i ham.
Det er altid godt at få snakket igennem med andre der har prøvet noget ligende.
theone.

hej theone..
ja, jeg har også stadig kontakt med nogen af dem jeg var indlagt sammen med...
syntes bare det er svært at tænke på ind i mellem..og det med, hvornår skal han ikke præsenteres som "her er min søn, han er født 3mdr for tidligt" hvis du forstår hvad jeg mener... det er ikke så slemt mere, nu er han jo vokset.. men den første tid, når folk så ned i barnevognen... neeej,hvor er han lille... og der lå han og vejede måske 3500 gr- og man tænkte bare " lille??? han er da stoooor nu"...

Det er altså fantastisk, at man idag kan hjælpe disse børn ind i livet på trods af meget lav fødselsvægt, og mange får heldigvis ingen senfølger overhovedet.
Min søster fødte i 2001 en pige på 1600g (32. uge) i dette tilfælde var det ikke lille Pernille den var gal med, men min søster var tæt ved at dø pga en meget svær svangerskabsforgiftning der satte hendes lever ud af funktion. - Den lille blev såmænd udskrevet før sin Mor, men fik selvfølgelig lov at blive hos hende på hospitalet.
Har du kigget på http://www.praematur.dk/ hvor der er rigtig mange gode oplysninger om for tidligt fødte? Ellers kan siden varmt anbefales. Min søster bor i England og har ikke mødt den samme hjælpsomhed som er udbredt på neonatalafdelinger herhjemme - derovre var det bare ud af vagten, og ingen tager hensyn til at Pernille er for tidligt født, hvis der er nogle problemer. Pernille har været meget stærkt knyttet til sin Mor (ville praktisk talt ikke være hos sin Far det første års tid), og knytter sig i det hele taget til voksne mennesker. Hun er ikke glad for alt for meget tumult og larmende børn, så sidder hun hellere for sig selv eller hos en voksen. Derudover er hun en glad lille pige med fuld fart på - hun talte både dansk og engelsk meget tidligt, og skal såmænd begynde i børnehaveklasse her til august når hun fylder tre år! Ja, de er tidligt på den derovre, men Pernille vil have godt af at blive stimuleret, for hun er virkelig kvik, spørgsmålet er bare om hun er parat til at være uden sin Mor i længere tid - det har været svært nok at slæbe hende i børnehave.
Nå, men det var lige et par ord herfra, jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover!
Kærlig hilsen,
Moster Dorthe

Jeg har været inde på "født for tidligt " siden... og det er barsk læsning- meget af det har jeg svært ved at realaterer mig til... mest fordi at vi, trods det at vores søn var MEGET lille, aldrig har fået beskeden om at han nok ikke ville overleve... han lå selvfølgelig i ilt i MEEEEGET lang tid, men ellers skulle han "bare" vokse...
Det jeg ofte tænker over er egentlig det at,at det ikke virker som om han har nogen sen-komplikationer (læs: endnu)
Han er ikke et uroligt barn,han tåler fint at være blandt andre mennesker- også mange mennesker... i det hele taget virker han som et hvert andet barn- men det er han jo ikke, han er født ekstremt for tidligt!!
Det jeg så er urolig over er om jeg overser nogle signaler...
vi har en mødre gruppe for for tidligt født her i min kommune, men mange af de problemer de referere til der kan jeg slet ikke nikke genkendene til... bla at de er hyper sensitive og bliver urolige ved for store forandringer...
Er det mon mig der neglicherer dette hos min søn???
Han er glad, livlig,pludre og kravler rundt- uaset hvor vi er.. han spiser også fint, og har allerede indhentet sine jævnaldrende i størrelse- selvfølgelig ikke i det motoriske.. han kan ikke gå endnu- man skal jo regne med korrigeret alder til de er ca. 2 år...

Hej igen!
Jeg synes simpelthen du skal glæde dig over, at han synes at være kommet over sin lave fødselsvægt uden nogle komplikationer eller senfølger!!!
Jeg tror bestemt ikke du overser nogle ting - det var bestemt ikke til at overse, at Pernille var "anderledes" da hun var lille. Hun skreg næsten konstant indtil hun var et år - og det var kun hendes mor der kunne stoppe hende. I perioden fra 1-2 år kørte hun sig selv helt op indtil hun blev dårlig, hvilket vil sige at hun kastede op lige så snart hun blev utryg. Det kunne være i forretninger, supermarkeder, i børnehaven (som sagt starter de tidligt - det svarer nærmere til vores vuggestuer) og endda hjemme hos sine bedsteforældre eller hos venner kunne det gå galt, hvis hun pludselig følte sig utryg.
I mødregruppen (ingen andre præmaturbørn) har de andre mødre alle støttet min søster enormt og været meget forstående. Pernille er ikke asocial som sådan, men hun kan ikke rumme den tumult der ofte er i sådan en flok på 5-7 unger i 2-3 års alderen.
Fra hun var 1½ år valgte hun typisk selv at sætte sig ind på sit værelse og lytte til bånd, mens børnene fra mødregruppen var på besøg. De fleste gange var hun selvfølgelig sammen med de andre (særligt i andres hjem) - men mest fordi min søster konsekvent blev ved at sørge for, at hun altid var sammen med dem i hvert fald den første halve time.
Vi er meget spændte på hvordan det skal gå i skolen. På alle andre fronter er hun som sagt helt med - og endda til den kvikke side, synes jeg nok (stolt Moster...). Hun begyndte at synge med på sange før hun var fyldt et år, talte rigtig pænt engelsk - og dansk med lidt accent - da hun var knap to (kunne fx tælle til 20 på engelsk og 15 på dansk!), hun lægger puslespil med lynets hast (!) og tegner meget. Motorisk og vækstmæssigt er hun helt med (er faktisk højere end to af børnene i mødregruppen nu!), men det kniber altså bare med det sociale, som min søster virkelig har måttet arbejde med. Hvis det stod til Pernille blev de bare altid hjemme hvor hun er tryg.
Jeg kan godt forstå, at du synes at nogle af tingene på præmatur-hjemmesiden er uhyggelige - det synes jeg også, men jeg har jo også hele tiden kunnet sige, nånej, Pernille er jo ikke ekstremt tidligt født, så de ting har jeg bare sorteret fra.
I dit tilfælde synes jeg simpelthen du skal lade være at hænge dig i hans ekstremt tidlige fødsel, hvis der ikke synes at være nogle tegn på senfølger - som du selv siger kan man (forhåbentlig) se helt bort fra det når han er over to år.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke - og glæd dig over at du har et sundt og raskt barn uden alle de andre "skavanker" som andre desværre må leve med!
Mange hilsener
Moster Dorthe

Mht motorikken...
Tja, heldigvis ved vi jo, at børn der er født til tiden også begynder at gå eller kravle på vidt forskellige tidspunkter. Pernille kravlede aldrig, men begyndte alligevel at gå før enkelte af de andre børn i mødregruppen - de kravlede til gengæld alle meget tidligt, og nogle fortsatte altså med at kravle længe efter hun begyndte at gå.
Det er heldigvis noget der kommer!
Hej igen!

Hej Moster...
Hvor er dejligt at høre at det alså sagtens kan gå godt..
Måske er det i virkeligheden mig der lider mest under hans for tidlige fødsel, måske er jeg en smule over bekymret.
Jeg blev bare sådan i tvivl efter at ha´været i mødre gruppe... sæt jeg "over så" noget... hmm, det tror jeg nu ikke jeg gør.. min søn ER glad og livlig- og bestemt også social- ved jo selvfølgelig ikke hvordan han vil reagerer når han kommer i dagpleje ( starter d 2 aug..) for øvrigt sammen med et andet for tidligt født barn...men tror nu det vil gå godt- han er i hvert fald glad for at lege med mine veninders børn- også dem der er 1 og 2 år ældre end ham...
Tusinde tak for din historie... den fik mig til at se lidt lysere på tingene- og finde gå på modet igen... :-)

Hej igen.
Du er sikkert ovre det med at han er lille, men det er jeg ikke helt. Min dreng vejer ca 9 kg og er ca 73 cm.
Min veninde er lige blevet plejemor til en dreng der er 5 mdr han er 67 cm og vejer 8 kg.
Hver gang jeg ser dem mindes jeg om at han er lille, for hun sunes det er mærkeligt at der kan være 11 mdr imellem men ellers er der ikke nogen forskel størelsesmæssigt.
Nogle gange får jeg en klumt i halsen og holder tårene tilbage, andre gange er jeg glad for at jeg stadig har en lille "baby" på 14 mdr.
Ja der er nok den håreste tid med at folk ser ens barn som "lille" hvor vi selv ser dem store. Jeg har lært at være taknemmelig for at han er sund og rask og ikke skal passe ekstra meget på ham pga han er et primature barn.
Nogle ting er længe om at forlade os om det så er godt eller skidt, brug derfor tiden til at se på ham og sig han er som de andre børn, måske lidt bag motorisk, men det kommer.
En anden veninde af mig fik barn 12 dage før mig, hendes søn kan gå rigtig flot nu, det kan min ikke, og! han skal jo ikke presses bare fordi en anden der er 12 dage ældre kan.
Jeg har ikke broblemer med at han er primature, jeg har svært ved at takle folk der ikke synes han er som alle andre. Vi lever mer og mer af hvad andre mener om os og vores familie end vi stopper op og ser glæden ved hvordan vores liv og familie er.
Jeg ved at det er svært at huske tilbage, men prøv at huske det positive ved de sidste 14 mdr.
Hilsen theone