jo, hvis jordemødrene ligefrem prøver at manipulere med den fødende til ikke at tage noget smertestillende, så er der da et problem.
for der kan vel ikke ske noget med barnet, hvis den fødende får noget mod smerter?!
mh Jacob
tilføjet af Anonym
ingen frokost er gratis...
Jo, der er faktisk en - omend lille - risiko for barnet, hvis blodtrykket falder. Desuden kan det stresse barnet hvis fødselen trækker ud, hvilket er en anden almindeligt forekommende risiko ved epiduralblokaden, så... there's no free lunch
tilføjet af hoenemor1001
Vil du betale prisen?
Selvfølgelig er det da en menneskeret, men uanset hvad du vælger, er der en pris, der skal betales.
Epiduralblokaden skal lægges med millimeters nøjaftighed, og den kan ved uheld nemt gå spinalt med risiko for, at kvinden får en monsterhovedpine i flere dage. Har også hørt om for år tilbage, at det kunne påvirke vejrtrækningen, men det er muligt, at man har fået bedre styr på det nu.
Når jordemoderen skal lede en fødsel, har hun brug for at kunne "læse", hvordan den fødende har det. Når den fødende har fået epiduralblokade, har jordemoderen ikke længere de samme muligheder for at aflæse, hvilket betyder, at der skal bruges meget mere elektronisk overvågning, og kvinden kan derfor ikke længere bevæge sig rundt ligeså frit som før.
+ alle de andre bivirkninger, som er nævnt i andre indlæg.
Så: Er du villig til at betale prisen? Så skal du da bare bestemme, men så kan du til gengæld ikke hyle op, når bivirkningerne viser sig.
Jeg ved godt, hvad jeg ville foretrække: Nemlig et samarbejde med jordemoderen, hvor vi snakker om tingene og beslutter i fællesskab, hvad der skal ske. Og jeg ville foretrække en så naturlig fødsel som muligt.
mvh hønemor1001
tilføjet af jacob.lykke
andre metoder
det kunne tænkes at det var grunden til at jordemødrene ikke ønsker at bruge denne metode. men noget skal der jo gøres, for det kan ikke passe at man skal have mange smerter, når der findes metoder til at dæmpe den.
forsøgte man sig ikke med at lade dem føde i vand?
mh Jacob
tilføjet af anonym
Tror du virkelig at man ikke tager skader af smerterne?
Jeg stoler mere på elektronisk overvågning end på en jordemor
tilføjet af hoenemor1001
Det har jeg ikke sagt
Der kan da være kvinder, som oplever så store smerter, at de får traumer. Men de jordemødre, som jeg har stiftet bekendskab med i forbindelse med mine børns fødsler, har også alle påpeget, at smerten netop skulle være "håndterlig". Det var ikke meningen, at den skulle være uudholdelig. Jeg tror ikke, at man skal tage en tilfældig artikel som sandhedsvidne på, at "sådan er det". De skal jo sælge aviser, og jeg tror, at man til enhver tid skal tage den slags oplysninger med et gran salt.
Mht. eletronisk overvågning: Jeg vil til enhver tid - hvis jeg vel at mærke kun kunne få en af delene - vælge jordemoderens erfaring og bedømmelse.
Jordemoderen er i stand til at tænke og kunne tage en beslutning på grundlag af erfaringer, og hvis hun ikke har set noget lignende før, kan hun bruge sin sunde fornuft.
Elektronisk overvågning er bare en maskine. Maskiner kan kun en meget lille del af, hvad mennesker kan, og de kan ikke tage beslutninger. Men til de "risikable" fødsler kan teknikken da sagtens være et nyttigt arbejdsredskab. Jeg mener dog, at man skal være endog særdeles påpasselig med at stole mere på teknikken, end den rent faktisk kan bære.
mvh hønemor1001