Føler mig ikke go`nok...
Jeg skriver ang. mit forhold på tredje år. Har egentlig tænkt fra starten at min kæreste var lidt "SE MIG" typen, men tænkte, at det nok var for at imponere mig.
Han er en genert type, så han er ikke sådan en der råber op om det dér "SE MIG", men blandt gode venner og familie er han. Han vil altid have ret, kan ikke se hvis han tager fejl og syntes altid det han siger, er det bedste...
Sådan er han også overfor mig. Derfor føler jeg mig ikke go nok.FX: Han er en sporty-type og jeg er én der dyrker sport en gang imellem, når jeg har lyst. Jeg føler ikke han acceptere det - stod det til ham skulle jeg sikkert løbe en marathon. Fejler han feks noget - er syg, så skal jeg høre på det hele tiden. Jeg blev desværre syg på en ferietur og han kunne slet ikke vise empati - han slæbte mig med rundt, selvom jeg næsten ikke kunne pga af en voldsom forkøelse og lungebetændelse. Det var virkelig hårdt og gjorde ondt. Men følte ikke han kunne "se" dette. Vi blev faktisk lidt uvenner pga det på ferien. Han mente jeg ville gå glip af en masse...
Jeg har længe haft en drøm om et feriemål - det har han vist lige fra starten af forholdet. Han har tilfældigvis været dette sted tidligere, så han er ret afvisende overfor at tage afsted med mig. Han foreslog et andet rejsemål, men nu har jeg så længe haft den drøm. Jeg sagde til ham, at jeg følte han bestemte lidt for meget. Dette kunne han slet ikke se - før næste dag - så ville han dog gerne med alligevel.
Men hver gang skal det derud hvor jeg skal blive sur og ked af det, før han indser nogle ting... Og det er hårdt for mig.
Sidst vi blev uvenner, "truede" jeg med at flytte - det mente han dog ikke jeg skulle. Tanken går jeg dog stadig med (vi har boedet sammen 6 mdr) Men syntes måske også det er noget drastisk.
Hvad ville I gøre I denne situation? Han er jo egentlig en alletiders fyr - loyal, dejlig, og jeg ved han elsker mig, men....
Han er en genert type, så han er ikke sådan en der råber op om det dér "SE MIG", men blandt gode venner og familie er han. Han vil altid have ret, kan ikke se hvis han tager fejl og syntes altid det han siger, er det bedste...
Sådan er han også overfor mig. Derfor føler jeg mig ikke go nok.FX: Han er en sporty-type og jeg er én der dyrker sport en gang imellem, når jeg har lyst. Jeg føler ikke han acceptere det - stod det til ham skulle jeg sikkert løbe en marathon. Fejler han feks noget - er syg, så skal jeg høre på det hele tiden. Jeg blev desværre syg på en ferietur og han kunne slet ikke vise empati - han slæbte mig med rundt, selvom jeg næsten ikke kunne pga af en voldsom forkøelse og lungebetændelse. Det var virkelig hårdt og gjorde ondt. Men følte ikke han kunne "se" dette. Vi blev faktisk lidt uvenner pga det på ferien. Han mente jeg ville gå glip af en masse...
Jeg har længe haft en drøm om et feriemål - det har han vist lige fra starten af forholdet. Han har tilfældigvis været dette sted tidligere, så han er ret afvisende overfor at tage afsted med mig. Han foreslog et andet rejsemål, men nu har jeg så længe haft den drøm. Jeg sagde til ham, at jeg følte han bestemte lidt for meget. Dette kunne han slet ikke se - før næste dag - så ville han dog gerne med alligevel.
Men hver gang skal det derud hvor jeg skal blive sur og ked af det, før han indser nogle ting... Og det er hårdt for mig.
Sidst vi blev uvenner, "truede" jeg med at flytte - det mente han dog ikke jeg skulle. Tanken går jeg dog stadig med (vi har boedet sammen 6 mdr) Men syntes måske også det er noget drastisk.
Hvad ville I gøre I denne situation? Han er jo egentlig en alletiders fyr - loyal, dejlig, og jeg ved han elsker mig, men....