Generationen fra før 1945

Vi blev født før fjernsynet, før penicillin, og før poliosukker, færdigretter, plastik, kontaktlinser, skateborards og p-piller.
Vi kom også før radar, dankort, atomspaltning, laserstråler og kuglepenne. Men også før strømpebukser, opvaskemaskine, tørretumblere, elektriske tæpper og før det strygefri tøj.
Vi er fra før mennesket kunne gå på månen. Vi blev også først gift inden vi boede sammen, ja hvor var vi dog gammeldags.
Før 1945 var hjælpen i huset en enepige og ikke en hjemmehjælper, ligesom en teenager ikke var opfundet, og dronningen var hende, der var gift med kongen.
Vi er fra før hjemmegående husfædre, homoseksuelles rettigheder, før pc og cd, og før karrierelivsstilen.
Vi er fra før plejehjem, gruppeterapi og selvhjælpsgrupper.
Vi havde ikke hørt om program 3 og Tv2, elektriske skrivemaskiner, kunstige hjerter, kaffemaskine, yoghurt og øreringe til mænd.
Førhen var service noget, som man helst skulle have 12 stk. af, men nu er service noget de har på kommunekontoret, ligesom aldersrentenydere er blevet til folkepensionister.
Vi har levet før, under og efter muren og den kolde krig.
Vi har set skørterne til anklerne, til læggene, til knæerne og til midt på låret, og hele vejen ned igen.
Men vi har overlevet!
Er det da ikke grund nok til at feste?
:-)

Og uden jer, var vi andre aldrig blevet til, Og det ville da have været en skam ;o)
Så godt i har været så SEJE - på den gode måde
Kærlig hilsen
Carmen

Den siger bare så meget.
Ligesom en tekst jeg læste engang i 80´erne og som jeg desværre ikke kan finde.
Men den handler i grove træk om hvor mange timer om ugen arbejdstiden var for olde eller tip oldefar,( også med arbejde om Lørdagen og kun få dages ferie om året ) og hvor meget han nåede ved siden af, af både husarbejde, frivilligt foreningsarbejde, og såkaldt fridsinteresse, ordnede selv børnenes fodtøj osv osv.
Så går den ellers nedad i generationerne - op mod vores tid, hvor arbejdugen bliver kortere og kortere, mens de samtidig får mindre og mindre tid til alle udenomstingene, for til sidst at ende med at man nu om dage med 37 timer om ugen er så stresset og ikke har tid til noget, fordi man skal passe sin søn der er på kontanthjælp og slet ingen ting kan ;o)
Øv hvorfor forsvinder den slags tekster bare❓Den er måske ironisk ment, men alligevel er der en hvis portion sandhed i den, selvom nogen måske vil synes at den generaliserer groft
Kærlig hilsen
Carmen, der vil blive glad om nogen kan genkende indholdet i denne tekst, og dermed frembringe den originale og fulde tekst

eller en af linierne nogenlunde ordret, er søgemaksinerne en god hjælp.
Jeg brugte Altavista til at grave den med "Folk over 30" frem med, så måske kan din tekst findes på samme måde?

havde egentlig prøvet på google, men fandt ikke noget - eller havde måske ikke skrevet de rette søgeord.
Men på altavista fandt jeg den. Syntes blot den havde en slutning med en der var på kontanthjælp, - men skidt pyt husker måske forkert. Teksten er ihvertfald her ;o) Den heder noget så enkelt som: "Jeg har ikke tid"
Min tipoldefar arbejdede 12 timer hver dag – også om lørdagen. 72 timer
om ugen. Ved siden af
- passede han en have og familiens lille hus
- han var leder af søndagsskolen
- og frivillig brandmand
- sang tenor i kirkekoret og var nodeskriver
- han klippede selv sine seks børn
- han forsålede familiens fodtøj
- inden hver vinter kløvede han otte kubikmeter brænde

Min oldefar havde en arbejdsuge på 54 timer. Han overtog
- haven og huset
- hvervet i brandvæsenet
- pladsen i kirkekoret
men han måtte opgive at være søndagsskoleleder og nodeskriver. Brændehugsten
blev indskrænket til en kubikmeter. Han var begyndt at bruge kul.
Han klippede heller ikke selv sine fire børn.

Min farfar arbejdede 48 timer om ugen. Han var desuden
- havemand
- medarbejder i søndagsskolen
Han havde ikke tid til sang eller til brandvæsenet og hans to børn gik til frisøren.

Min far var traditionstro og medlem af menigheden, men han kom der kun
sjældent. Han opgav familiehaven, for det kunne ikke betale sig. Han fyrede
hverken med brænde eller kul. Han havde oliefyr.

Og jeg? Jeg har overhovedet ikke tid til noget som helst. Ikke tid til at synge
og til at løse ulønnede opgaver. Hvordan skulle jeg dog kunne det med en
arbejdsuge på 37 timer??

Forfatter: ukendt
Kærlig hilsen
Carmen

og jeg er alligevel noget yngre. Var barn i 80´erne og der var det stadig lidt sådan. Det var skam tider :0) Voksede op i Spanien ngoet af tiden og Spanien var ikke ret luksuriøst dengang, og det bar materialismen i børneopdragelsen præg af. Man måtte selv bruge sin fantasi

På en måde måske. Når man har glemt den tyske besættelse, clearingmord og afsavn. I Matador, som jeg har set 5 gange med glæde, mangler de afsavn, de fattige og arbejdsløse havde. Kampen for at få lidt at lægge i kakkelovnen. Der måtte højst være 18 grader i stuen, erstatningskaffe, ingen ordentlig tobak man skulle helst have noget at bytte med, være gode venner med slagteren, købmanden, skohandleren o.s.v..