Giv mig "julehjælp" (Et surt opstød)

Jeg kan ikke finde julen....Hader jul!
Man siger at vi skal være gode ved hinanden juleaften...helt ærligt, jeg synes det skal være den eneste aften vi IKKE er det....og så skal vi være det ALLE de andre aftner!...Det ligger ligesom implicit, at vi altså ikke er det andre aftner....Hvilke slutninger drager I andre af det?
Med al mulig respekt for den anden debattør, der under musikdebatten, spørger andre efter hvilke julesange, der gør dem glade...jeg kan ikke på nogen måde have noget i mod andres glæde. Men det er overhovedet ikke det samme som at ønske sig den. Ikke i den form ihvertfald.
Jeg kan ikke gøre for det. På mig virker det overfladisk, tomt og intetsigende og jeg får kvalme af at stå og synge noget dræbende crap, hvad enten det er "Et barn er født i Betlehem" eller "Til julebal i nisseland". Jeg tror ikke på noget som helst, der hører julen til...
Jeg tror ikke...jeg ved at forretningerne lever tykt og fedt på julens omsætning. Skaber en neonlysende illusorisk glæde, som indfanger millioner af naive stakler.
Kan slet ikke komme i tanker om noget, der i samme grad sætter mit pis i kog som dette julegaveræs. Magen til socialrealistisk bundfræser, der udstiller klasseskel og generationsafgrunde så man er lige ved at kaste op. Det voldtager min oprigtige og umiddelbare glæde ved at være sammen med min familie og min lyst til at synge og give folk gaver.
Kan overhovedet ikke begribe hvordan sådan noget vås, kan sige nogen noget.
Det eneste, der virkelig siger mig noget, er den glæde og varme, jeg oplever, når vi sidder sammen, spiser god mad og hygger os sammen. Når jeg ser stjerner blinke i børnenes øjne, når de oplever, hvor mange vi er, der holder af hinanden, at nogen gider dem, at nogen lytter til, hvad de siger, at nogen gider holde dem i hånden og synge sammen med dem.
Men jeg behøver ikke direktiver i form af håbløst kommercielt orienterede traditioner, til at afstedkomme sådanne begivenheder. Jeg er selvkørende...kan godt finde ud af at glæde mine medmennesker.
Og hvad gør man så, når man ikke ligefrem vil støde andre med sin opfattelse af julen, og heller ikke vil stødes af deres?
Op gennem årene, hvor det her forlorne spil, er blevet mere og mere tydeligt for mig, har jeg prøvet at diskutere det med andre, men oplever meget, at de føler sig angrebne, fordi de tilsynelandende holder af det her kommercielle superhit, som det ser ud nu. Og det er bestemt ikke min intention at angribe dem, jeg mener faktisk det er dem, der er ofrene (I know, kan virke møgarrogant, men det ikke ment sådan)...jeg mener det alene er de kapitalistiske interessenter der er vinderne...
Jeg ser ingen juleglæde i det.

Og faktum er, at det i år er mig, der skal holde juleaften for familien. Jeg elsker min familie, jeg vil give dem alt....men jeg KAN ikke med det bestående begreb "juleaften".
Jeg tror ikke, det kun er mig, der har dette syn på juleræset,så hvordan får I andre: opfattelser, begreber, holdninger osv. til at gå op i en højere enhed? Hvad går I på kompromis med?
Giv mig "julehjælp"

Du ved, jeg var sindssygt misundelig over, at du skulle af sted :-)
Hvad med, om du lyttede til "Don't knnow why" med Norah Jones ?
Det gør jeg lige nu !

Jeg har desværre ikke den sang, så jeg ved faktisk ikke hvad den handler om...hvad handler den om?
(Jo, tak Tiny det var en af de fedeste og mest livbekræftende koncerter i hele verden. Men jeg var "kun" til en koncert, kunne simpelthen ikke finde ud af at komme hjem! Jeg droppede bare nr. 2 koncert og hyggede videre for fuld skrue med familien. Det har været en af de dejligste weekender i hele mit liv. ;o))

Undskyld, min ven :-)
Du har jo selv givet svaret :
"Det eneste, der virkelig siger mig noget, er den glæde og varme, jeg oplever, når vi sidder sammen, spiser god mad og hygger os sammen. Når jeg ser stjerner blinke i børnenes øjne, når de oplever, hvor mange vi er, der holder af hinanden, at nogen gider dem, at nogen lytter til, hvad de siger, at nogen gider holde dem i hånden og synge sammen med dem. "
Jeg tror, det er det, det drejer sig om. Glæde og varme. Og tid. Tid til at snakke med dem, der er os kære.
Og glæde og varme. Jamen kan det siges anderledes ?
Jeg frygter lidt for, når vi nærmer os højtiden, for der er endnu ikke planlagt noget, men samtidig glæder jeg mig over "christmasses past", fordi´der er minder og varme.
Norah Jones er nu nået til "Turn me on" - én af dem, jeg havde tænkt mig at foreslå under "tudemusik" :-)

Jeg er ikke vant til at skulle skinne mig :-) Kunne gå hen og blive stresset.
Godt at høre, at dine (og mine) forventninger holdt stik !

Kun støtte moralskt.
Julen betyder for mig en tynd tegnebog samt selvfølgelig mavepine, fordi jeg spiser for meget.
I Næstved, hvor jeg bor, er De i forretningerne gu'hjælpe mig allerede begyndt at pynte til Jul.
Så SUK. Men Vi overlever vel nok også denne gang.

.....at I allerede har fundet Julestemningen uden min hjælp. ;-)
Vi har jo skrottet julegaverne i år på opfordring af min datter.
God bless her!!
Jeg tror ikke at man fornærmer nogen ved at give sin mening
om den kommercielle jul.
Jeg tror at det er omvendt. Folk bliver sikkert glade for at se at
det er en der tænker som de helst vil tænke.
Så væk med det ræs, og vær glade for at vi kan være sammen med
familien istedet for. Julehilsner fra Kajsa

Mange steder er de begyndt i slutningen af oktober !
Hvorfor er du ikke gået i seng endnu ?
Det kan jeg høre på mit tastatur, at jeg skulle have gjort for to timer siden.
God nat ;-)

jeg troede kun, det var mig (og så Halfevil333 på vej i seng) der var vågne på dette tidspunkt :-)
Det er da lidt tidligt at lukke helt af for julen,
Måske børnene gerne vil have en lille "småting" under træet, selv om deres mor har sagt noget andet ?
Men jeg nyder nu tiden, selv om jeg synes, den "plejede" at starte ind i december, da jeg var barn. Og jeg kan da godt huske, at min søn kastede op af bare spænding juleaften.
Men det var selvfølgelig en anden tid dengang :-)

.....sover lidt dårlig for tiden. 80) De får da nogle småting
lige som alle andre, men det var faktisk min datter der
kom med den idè. Simpelthen for at spare penge på
dyrt tøj før jul, kunne vi da bare købe det på udsalg efter
jul. Jeg må indrømme at det er en ganske god idè.
Nu er mine unger lidt ældre, 16 og 21 så det de ønsker
sig i julegave er tøj, dyre telefoner og andre ting til
ublu priser som vi alligevel ikke har råd til at købe. ;-)
Det ved de kære unger godt. 80)

men det er jo ikke HELT sikker, at ungerne gær :-)
Og "julestemningen" er vel nok noget, der er forbeholdt børnene :-)
Men det kan nu da være svært at holde begejstringen oppe hen over to måneder ?
God nat (det er arbejdsdag í morgen :-)

....på dig selv "bette" og ha´en god dag imorgen.
ps. jeg har skam også julestemning. D. 23/12 ;-)

skal jeg nok holde mig ude af dit emne :-)
Jeg misforstod vistnok din stemning totalt, men det havde ligesom været "en af de dage".
Glædelig juæ *LOL*

Jeg er ikke helt enig med dig. Jeg er glad for julen. Jeg er vild med traditioner, det er det jeg forstår ved kulturarv. De gamle julesalmer blandet med nyere julehits bliver spillet dagligt hos mig i december.
Jeg har i 18 år holdt jul for hele familien, og det vil jeg ikke undvære.
Du synes julen er blevet for kommerciel. Jamen du bestemmer da helt selv hvordan din jul skal være.
Hvis du ikke vil have lænset tegnebogen, findes der da råd for det.
For mange år siden besluttede vi i vor familie, at vi ikke ville give gaver søskende imellem, og nevøer og niecer får for omkring 50 kr. Det fungerer fint. Mine forældre har også loft på gaverne. Når forventningerne ikke er skruet op, er det meget nemmere at finde "juleånden" frem.
Jeg synes det er synd for dig at du ikke kan nyde december, da jeg synes det er den hyggeligste måned i året. Og det betyder ikke at jeg ikke hygger mig med familien resten af året. December er bare mere intens.
Iøvrigt ville min datter (16 år) blive meget fornærmet hvis vi dropper julebagningen, da hun elsker det.
Håber trods alt at du får en god jul. <§8o)

Du skrev det så godt, så jeg vil bare sige: "DITTO".
Det er som om man er et dårligt menneske, hvis man siger julen ikke betyder noget specielt. Folk kigger på én med forargede og alligevel medlidende øjne. Når man så spørger: hvad er det helt præcist DU er så vild med ved julen? Så siger de "familiehyggen" JAMEN for pokker, familiehyggen existerer da i bedste velgående hos os RESTEN af året.
Personligt har jeg ikke holdt juleaften med min familie, de sidste 10 år (med undtagelse af et år. Det var min nieces første jul, den ville jeg ikke undvære). I år tager jeg til Prag med min kæreste og nogle venner. Andre år har jeg taget dobbeltvagter på det plejehjem hvor jeg har studiejob. Og andre igen har jeg arbejdet i Blå Kors' varmestue et sted i vestjylland...
Fred være med julen, bare jeg får lov at slippe for alt ræset!

For min skyld, kan I gøre, hvad I vil med julen, men jeg for mit vedkommende ville ingenlunde undvære den. Jeg er enig i mange til er kommisielle og så godt som uudholdelige. Smid alle de ting væk. Og tilbage kan vi have glæden over det, der er baggrunden for julen; Kristi fødsel.

hej derude!!
undskyld mig lige."tag"lige og få det triste humør op ivejret mand.vi nærmer os en særdeles go´tid imøde,hvor alle parforholde skal nusse om hinanden.-det er rigtigt at det ikke sker for alle,ide mange 365 dage om året!!!
MEN!jeg syntes alligevel man burde se igennem fingrer med disse kedelige stradsbasser, man oplever flere gange om året i et parforhold...prøv at hæng det sammen med et par goe ideer.-såsom skal vi nynne en melody sammen SOM har noget med juletiden at gøre.det kunne være...skal vi klippe vores julehjerter sammen i en præstegård med rigtig julesne...duppy duppy duu
-alle de mange tåre vil blive væk i en sæk.trallela!!
jeg elsker meget den sødme tid,hvor man kommer utroligt tæt sammen med sin mand.hvis man har en lækker pejs...kunnne man jo´tænde op i den,og varme sig foran den.den vil ihvertfald få en masse hjerter IBRAND.-man kunne jo´osse sætte et par lys rundt omkr.i sin varme stue,nyd hvert et øjeblik som vil visse sig i øjnene på hinanden.jeg fik utroligt mange lysklimt i minne triste øjne...da min egen mand tændte det sidste julelys for mig og mit triste sind!!
-det var et øjeblik jeg absolut (ALDRIG) vil glemme i mit liv.i meget lang tid havede jeg længtes efter HANS nærværelse ,hvor vi delte hvert et sekund af vores liv sammen.det var ikke bare de mange julelys som gjore det dejligt for mig..(men hans gæstfrihed)!.da jeg så mig omkr.i stuen strållede jeg-som en lille sol der spredte sinne varme stråller for jorden!.nu ved jeg godt det lyder som om at man er en smugle depresiv,men nej...for det!!!
-min mand og jeg har bare været,lidt væk fra hinanden i et stykke tid.vi har som alle andrer HAFT vores ,at slås med."så´..hvad kan være dejligt for en kvinde,med sådan en opmuntring til den søde
tid.så,til alle jer der er triste op til jul grib fat om det...red hvad der kan reddes ,og nyd den søde tid sammen.-glem ikke at når julen er ovrer så bibehold sødmen for hinanden...det andet er nemlig ret skidt!
på forhånd tak:-)

hej derude!!
undskyld mig lige."tag"lige og få det triste humør op ivejret mand.vi nærmer os en særdeles go´tid imøde,hvor alle parforholde skal nusse om hinanden.-det er rigtigt at det ikke sker for alle,ide mange 365 dage om året!!!
MEN!jeg syntes alligevel man burde se igennem fingrer med disse kedelige stradsbasser, man oplever flere gange om året i et parforhold...prøv at hæng det sammen med et par goe ideer.-såsom skal vi nynne en melody sammen SOM har noget med juletiden at gøre.det kunne være...skal vi klippe vores julehjerter sammen i en præstegård med rigtig julesne...duppy duppy duu
-alle de mange tåre vil blive væk i en sæk.trallela!!
jeg elsker meget den sødme tid,hvor man kommer utroligt tæt sammen med sin mand.hvis man har en lækker pejs...kunnne man jo´tænde op i den,og varme sig foran den.den vil ihvertfald få en masse hjerter IBRAND.-man kunne jo´osse sætte et par lys rundt omkr.i sin varme stue,nyd hvert et øjeblik som vil visse sig i øjnene på hinanden.jeg fik utroligt mange lysklimt i minne triste øjne...da min egen mand tændte det sidste julelys for mig og mit triste sind!!
-det var et øjeblik jeg absolut (ALDRIG) vil glemme i mit liv.i meget lang tid havede jeg længtes efter HANS nærværelse ,hvor vi delte hvert et sekund af vores liv sammen.det var ikke bare de mange julelys som gjore det dejligt for mig..(men hans gæstfrihed)!.da jeg så mig omkr.i stuen strållede jeg-som en lille sol der spredte sinne varme stråller for jorden!.nu ved jeg godt det lyder som om at man er en smugle depresiv,men nej...for det!!!
-min mand og jeg har bare været,lidt væk fra hinanden i et stykke tid.vi har som alle andrer HAFT vores ,at slås med."så´..hvad kan være dejligt for en kvinde,med sådan en opmuntring til den søde
tid.så,til alle jer der er triste op til jul grib fat om det...red hvad der kan reddes ,og nyd den søde tid sammen.-glem ikke at når julen er ovrer så bibehold sødmen for hinanden...det andet er nemlig ret skidt!
på forhånd tak:-)

Men med hensyn til din dårlige søvn. Prøv at slukke computeren og læg dig i din seng. Man sover sgu dårligt foran den.

.......har til og med prøvet med en pude
på keybordet. Det fungerer heller ikke. ;-)

......være med at tænke på de dobbelvagter
og dit arbejde på varmestuen. Tog du det
arbejde for at komme væk fra julen selv,
eller for at andre skulle have en bedre jul.
Hvis det var det sidste ja, så har du jo i de
år bidraget med julestemningen på din måde. 80)

Og så kan du jo ønske dig et stavekursus i julegave ;o)

Jeg snakker ikke om at jeg er i dårligt humør. Jeg snakker ikke om, at jeg ikke kan finde ud af at hygge mig. Snakker ikke ikke om, ikke at kunne finde ud af at være god og rar, og synge sange og alt sådan noget.
Jeg mener, at jeg ikke kan holde ud, at det forventes af mig, fordi jeg har børn, at jeg så SKAL give gave og synge crap....jeg har ikkie LYST til at holde jul på kommando. Og de elementer som indgår i denne kommercielle jul, dem er jeg helt ligeglad med. Tror ikke på jesus, julemanden, sancta lucia, rudolf, nisserne, engle, juleånd eller noget andet. Og fordi man ikke gør det, er det jo ikke ensbetydende med at man så er trist vel?
Det betyder at jeg mener alle de værdier man forbinder med juleaften, og som jeg sgatnes kan få øje på, dem orducerer vi ofte, længe og meget, hele året rundt. Ikke nødvendigvis juleaften...kan ikke mærke at denne aften er anderledes end andre.
Kan ikke forstå at jeg er nødt til at spille så meget skuespil for at leve op til nogle forventninger om "julesind", som jeg er ligeglad med.
Jeg ved ikke om det er helt rigtigt opfanget, men er det sandt at du kunne føle dig lidt stødt eller sådan noget, over min indstilling?
Jeg er meget interesseret i hvordan det kan være...og ville være meget glad, hvis du kunne uddybe lidt, hvad det er, der trigger dig ved min "juleopfattelse". Hvorfor du feks opfatter det som om jeg er i dårligt humør...det er jeg meget, langt fra...og jeg er bestemt heller ikke ude på at støde nogen...det er ærlig interesse

Jeg synes det lyder rigtig julehyggeligt, godt skrevet, meget, meget smukt. (fuck stavefejl....helt uvæsentligt når man skriver noget med så megen glød!)
....men det du hygger dig over er jo slet heller ikke det, der pisser mig af...snarere tværtimod...at synge og hygge sig sammen, er sgu kernen i det hele.
Nu gider jeg bare ikke synge det der duppydub, og sådan er vi så forskellige...pyt med det...varmen, glæden og kærligheden og den hyggeligste af alle hyggelige hyggestunder der gives!
Det behøver bare ikke dikteres udefra, hvornår det skal foregå....jeg kan ikke forstå at netop juleaften skulle være mest velegnet....hvad er det jeg ikke kan få ind i mit hoved?

Hvis "julehyggen" er defineret ved at vi sidder rundt om et bord i familiens skød og hygger os med god mad, glæder os ved hinandens skøre indfald og hjerteligheder....jamen så har vi sgu da jul mange gange om året!
Der er da heller ingen, der skal fortælle mig, hvornår det er, det er mest rigtigt at give min familie gaver...det styrer jeg da selv...og det er når mig hjerte er lige ved at flyde over, hvilket sker temmelig ofte....så får de små dumme bamser og pjat, som ikke passer til størrelsen udenpå, men til følelsen indeni.
Og der er rigtigt mange, som tror jeg har haft en dårlig oplevelse ved julen...og det har jeg ikke...snarere tværtimod. Min mor var og er, den absolut mest uovertrufne madsmed i hele verden. Hun præsterede igennem min barndom at skrue en julemiddag sammen på tusind måder før i tiden, og min datter har gjort det sidenhen, når jeg ikke i panik blandt andet er flygtet til Island. Her var i øvrigt ret mange "juleflygtninge"...det var gost nok rigtig spændende og sjovt at møde mennesker fra hele verden i Island juleaften (ønsker jer alletiders tur til Prag...god idé)
Jeg har et handicap....jeg kan ikke lave mad.....Hvis jeg skal matche den magi, der blev tryllet frem af mine forældre, så er jeg helt sikkert nødt til at kigge i en helt anden retning end end i julekatalogerne! Den glæde, som de frembragte julen ved hjælp af, den har jeg jo også indeni, men synes bare ikke den hører julen til...den hører livet til.
Nu i år, er der så nogle familiemedlemmer, der vover deres helbred og har fundet frem til, at de altså godt tør kaste sig ud i at spise mine variationer over temaet varm mad...jeg kan ikke forestille mig at jeg får lyst til at lave traditionel julemad.....med kvalmende honninghjerter og oppumpede kalkuner, grise(kan iøvrigt ikke fordrage grisekød...smager af stress!)
Og jeg har under ingen omstændigheder lyst til at at stræbe efter en gavefræserjul. Den ting er stensikker. Men jeg kan godt lave mærkelig mad...endda også sådan så det smager godt...men det er så ikke helt julemad...
Så ingen julegaver, ingen juletræ, ingen julesange, ingen julekager...men en hel masse andet, der er mindst lige så hyggelig....Den stemning vi kan fremtrylle i fællesskab, har ikke noget med jul at gøre, men med os at gøre...
Spørger:"Hvor har du holdt jul henne?"
Min søn eller min datter: "Jeg har ikke holdt jul, jeg har været hjemme ved min mor."
Bliver forventningernes magt ikke MEGET tydelig lige der? I mine ører, bliver det aldrig mere end "næstbedst", uanset hvor hyggeligt man end har haft det....jeg har ikke lyst til at skuffe nogen, men synes ikke rigtig jeg kan andet...for jeg kan ikke spille forloren....
(jeg spinder rundt om kernen hele tiden, men synes ikke rigtig jeg helt at stillet skarp på centrum i det her....)

det er ikke specielt for julen...så bringer ikke mig i et bestemt julestemning ved at købe ting til dem.
Jeg gider faktisk ikke give dem julegaver...jeg elkser dem ikke MERE på grund af det er jul...jeg elsker dem højt og meget hele året rundt...ALTID
Jeg vil have deres smil og latter juleaften! Det får man ikke uden at give....det er sådan det fungerer (det er mine tanker jeg skriver her....)
Men jeg forstår godt din tanke med at købe alle tingene efter jul....der er det meget billigere (også juletræerne *GG*)

Sådan helt i julehopla, kan jeg ihvertfald ikke mærke på dig du er. Hvad kunne du ønske dig i stedet for? Hvordan skulle det være, for at være til at holde ud, for dig?
Jeg er helt enig med dig i det der med julepynten...jeg har sgu ikke noget mod pynt, men jeg har noget mod udstillinger der mere end brøler signalker ud i hovedet på mig om, at de skal bruge mine penge, og helst alle sammen...og også nogle flere jeg kan låne mig frem til! Har da ikke noget med venlighed at gøre, vel?
(Jeg var også lige i Næstved forleden dag....ved præcis hvad du mener:o))

....det at de får den forkerte farve efter jul!!! ;-)
altså juletræerne.!

hvis det helt var for at slippe for julen, havde jeg bare låst min dør, lånt en stak videofilm på biblioteket, købt ind i store mængder og så ellers kørt mit eget løb i en uges tid... For mig handler julen ikke om mad, familiehygge, gaver, glitter, tid til hinanden og hvad folk ellers kan diske op med. Den handler om uselviskhed. Ah, jeg har svært ved at formulere mine tanker, er altså meget forkølet.
Det jeg vil sige er, at det ikke decideret var for at de mennesker skulle få en god jul, men jeg håber da at min tilstedeværelse har bidraget til hyggen. Desuden har det betydet, at andre kunne få fri.
Indlægget her, har fået mig til at tænke på om jeg kan fortsætte denne måde at holde jul på, når jeg får børn... Så er man sikkert også et dårligt menneske (i andres øjne), men "so what"?

Jeg tror ikke det så meget drejer sig om hvad du ikke kan få ind i dit hovede.
Det er måske mere hvad du ikke kan få ud af dit hovede.
Der er da ingen der tvinger dig til at hoppe med på vognen.
Hvis du virkelig er så led og ked af julen, skulle du prøve at få det sagt til din familie.
Måske går de med de samme tanker som dig, og de går måske også rundt som katten om den varme grød.

at man er et dårligt menneske, hvis ikke man gør sådan og sådan...jeg synes jo man er et dårligt menneske hvis man ikke er ærlig.
Og for at være ærlig, er vi nogle stykker som er nødt til at holde julen "på hovedet" eller hvad man skal sige...for at at være ærlig! Og så længe at det man gør er i overensstemmelse med sig selv, så er det vel godt nok....
Eller er det...
Mister de der unger noget fordi de ikke får julegaver...og i så fald, hvad er det de mister?
(Et rigtig godt råd mod forkølelse: Grøn the, citron, honning, revet ingefær, kanel, southern comfort....det virker...om ikke andet smager det afsindig godt :o))

Ja unskyld, men jeg kan ikke lade være med at
spørge dig om din hund! Jeg troede det hed
Welsh Corgi?? Ret mig hvis jeg har fejl! 80)

...til hvad børnerne oplever omkring Julen, så tror
jeg mere det handler om gruppepress end om så
meget andet. Det er desværre det press som vi
forældrer vikkles ind i når vi nærmer os den søde
Juletid. Børn spørger altid hinanden hvad de har fået
i Julegave, og det er der at snebolden ruller. 80)

Min familie kender mig ud og ind på det område, jeg har bestemt ikke holdt noget skjult for nogen...sidste år rejste jeg min vej...følte det var bedst, at jeg ikke var til stede, men DET var sgu en fejl. Selvom jeg er sådan en trekantet person angående julen, så er det jo det, jeg giver af mig selv, min familie vil have. :o) Heldigvis.
Men jeg føler det er en myte at sige, man bestemmer selv. Man bestemmer ikke selv over det forventningspres som man mødes med fra sine omgivelser. Det kan godt værer jeg er meget dårlig til at tackle det, for der er ladning på. Jeg får dårlig samvittighed og føler mig som en utilstrækkelig og dårlig mor på den ene side, og kan ikke spille med på et spil, jeg ikke kan gå ind for. Og det er der sgu ingen der har særlig meget glæde af.
For bestemte jeg selv, så lod jeg da nemlig bare være med at holde jul, og lod det hele fise forbi mig. Men det lander jo hos mig hver dag op til jul på tusind måder...der stilles sindssygt mange forventninger til en, fra omgivelserne. Og det er dem, jeg ihvertfald til ofte er bukket under for.
Da mine børn var små, gik de i børnehave og lavede søde små julegaver til mig. Opbyggede et kæmpemæssigt forventningsbillede, som jeg skulle indfri for dem hvert år. (Der er 12 år imellem dem, så det her show har stået på, og står stadig på hvert år). Det er godt nok svært, når man ikke har det i sig....
Men alle de varer, der er produceret alene fordi det er jul, som udstilles og fylder op i synsindtrykket alle vegne hvor man går...det kan man jo ikke bare switche off. Det minder da hele tiden een om, at man altså desværre nok finder sin glæde på en anden måde en så mange andre, og derfor mere eller mindre direkte stiller sine børn i en akavet situation.
Mange firmaer, samarbejdspartnere men også venner og familie sender julekort til een "med ønsket om en glædelig jul"...tak...men hvorfor? Det er enormt sødt af dem, hvis de ønsker mig noget godt, men jeg tror nu inderst inde, ikke at folk mener det særlig dybt. Det er en tradition at sende julekort. Det vil jeg ikke blandes ind i. Og jeg kender godt det argument, der ofte falder her: "Jamen du skal da være glad for at du har nogen, der sender dig julekort, tænk på dem, der ikke har nogen."
Jeg ved det...for mig at se er det slet ikke det der er spørgsmålet: et valg imellem jul på traditionel vis og ensomhed! Det handler om at få lov til at sige nej tak, til juleræset, og alligevel blive accepteret. Samt at det man har at give, og som man havde givet af sig selv, alligevel, hvad enten det er jul eller ej det er lige så meget værd, som det, der er givet i "julens ånd".
Det er den ene side af det...den anden side er næsten endnu værre....gengæld. Hvorfor gengælder man så ikke folks venligheder? Gave for gave, julekort, for julekort og så fremdelses. Jeg føler ikke det er særlig venligt at tvinge mig til at lege jul på traditionel vis, bare fordi andre gør det. Giver ikke rigtig mening at gengælde noget, man ikke selv føler. Det ville da være falsk og meget uvenligt...ville det ikke?

Bare være sammen med familien, og have det rart og hyggeligt.

Mega stavefejl. Tak ska du ha. :o)

Du er godtnok kørt fast.
Kan det slet ikke lade sig gøre at du og din familie indgår et par kompromiser, så de får lidt mindre jul hvor du kan være med uden at det bliver for meget for dig?
Det med jul i butikkerne er der desværre ikke så meget at gøre ved.
Håber I finder en løsning

drukket southern comfort siden jeg som 17 årig blev MEGET syg af det, jeg må ha' fået en flaske der var noget galt med.... Den grønne the med honning citron & ingefær er jeg allerede på.
Tak for tippet.

glemte jeg vist lige hvad diskussionen handlede om... Jeg tror også at gruppepres er synderen i denne sammenhæng, ikke kun hvad børn angår, også familien lægger pres på fra alle sider. Min mor gir' mig "skyld med skyld på" fordi jeg altid vælger familien fra til jul.
Jeg er ikke bekymret for om folk ser mig som et dårligt menneske, jeg træffer de valg fordi de føles rigtige. Jeg har ingen børn, så nu har jeg muligheden for at holde jul lige præcist hvor og HVORNÅR jeg ønsker det... Så må man måske nok, som I nævner, gå på kompromis med sig selv når der kommer børn til, eller prøve at skabe egne traditioner som ligger tilpas langt fra det man lige nu tager afstand fra.

....you are welsh come. ;-)

Naa, det kan jeg nok ikke give dig, for "desværre" har jeg det næsten nøjagtig som dig. ;O)
Det er maaange år siden, at jeg følte nogen glæde ved julen; faktisk står den for mig mere som et pres, der "kommer bag på mig" hvert år. Jeg kender jo rumlen, ved at jo mere vi nærmer os den 24., jo mere stresset bliver min mor, jo mere sur bliver min søs over alle de gaver, hun er nødt til at bruge tid på at købe (rent faktisk var det i mange år min mor, der købte både for hende og min far, fordi de ikke havde "tid" eller kunne finde noget ordentligt) og jo mere bitter bliver min mor over, at min bror ikke har vist interesse for hende igen i år (må håbe de aldrig læser dette?).
Indtil jeg fik min datter, lavede jeg altid sjov med julen og de underskønne uselviske(?) motiver for at holde den. Min mor blev altid stiktosset over, at jeg ikke gad (gider) danse om juletræet eller hjælpe til med at pynte juletræet op. Når de så endelig fik mig op i dansen, så kom jeg altid til at lave sjov med sangen, der vist ikke lød så køn i forvejen, og "glemte" at gå i den rigtige retning. Nu skriver jeg så indtil, hmmm, det har sgu ikke hjulpet, at hun er kommet til. Det er ikke mindre end to juleaftener siden, at min søs og jeg insisterede på at synge ENGELSKE og AMERIKANSKE jule sange i stedet, for det lyder da meget bedre? Så min mors ihærdige forsøg med at holde liv i salmerne ved at trofast at købe nye juletræssanghefter, ja det falder hvert år til jorden, og hun lærer aldrig af det. Og dog, syntes sidste år jeg kunne fornemme en anelse resignation, så måske i år?
Sidste år kunne min far så ikke gå så godt, så faktisk fik vi lidt af den dans, jeg eftersøgte, for det endte med min datter fik lov begejstret at synge salmerne, mens vi lyttede - siddende i stolen. Det skal så også lige siges, at juletræsfoden ikke kunne sættes på træet, så det stod næsten op af væggen. *Gg*
Jeg prøvede nogle år at finde gejsten, fældede selv juletræ med min datter og daværende kæreste (jeg skulle holde det), pyntede fint op og prøvede at købe gaver i god tid, så jeg ikke skulle stresse rundt, som jeg ellers plejer, men aftenen endte sørme med at familien kom op at skændes? Så ih jo, så meget for gejsten.
Min bror faldt fra for længe siden ang. julen, faktisk tror jeg, vi har holdt jul sammen een gang i 15 år? De er heller ikke med på gaver, eller var det i hvert fald ikke til de voksne, mens børnene sandelig da ikke skulle snydes. Så suk, selv om vi ikke skulle holde jul sammen, så skulle jeg stadig ud og købe gaver til dem også (i en periode hvor vi i forvejen skulle være heldige hvis vi talte sammen to gange årligt). Hykleri? Ja, i mine øjne, meldte også ud, at jeg ikke gad være en faster, de kun kunne huske fra de gaver, de modtog to gange årligt (det blev jeg ikke så populær på *S*)...nu er vi så kommet tættere på hinanden, især børnene, så det skal så siges, at jeg nu finder det berettiget at købe gaver til dem.
Selvfølgelig er det da meget hyggeligt, når vi endelig sidder foran maden (som altid skal være det samme kedelige flæskesteg), og gaverne er da også meget sjove, mest dem fra og til min datter, men jeg kunne seriøst godt overveje at rejse udenlands og "fejre" det der, hvis jeg ellers fik lov af min datter.
Nu er min far så gået bort, og det bliver den første jul uden ham. Inden min bror og jeg blev uvenner (over noget med begravelsen), var det aftalt, at vi alle skulle derned til dem og holde det i år, så det ikke vil føles så svært. Men nu er vi som sagt ikke specielt på talefod, hvilket har medført en masen på fra min mor, søs og datter for at blive gode venner for at redde julen. Det går vist bare en smule trægt med det, så om vi når det inden, ja det er vist ikke godt at vide? Min mor kunne så ikke drømme om at holde jul uden min datter og jeg, så enten skal jeg vælge mellem en jul med kun hende og min søster, hvor stemningen er halvdårlig fra start af, eller også en aften i min broders hus, hvor stemningen er halvdårlig fra start af. Hmmm, var der nogen, der sagde pest eller kolera? ;O)
Jeg gør et forsøg for min datters skyld, har indført den "tradition", at vi 1. advent pynter lidt op, hun får pakkekalender (det nyder jeg så til gengæld) og hun får lov at få nogle penge, så hun selv kan tage på gaveindkøb. Men helt klart, lige så snart hun er gammel nok, er vi fløjtet udenlands i julen. ;O)
Hvad kan vi dog gøre for at komme i gennem denne slemme tid, Halfevil, tjaa, bare holde ud med et smil om munden, og så huske på, som du selv siger, at vi selv "holder jul" resten af året. ;O)Måske er det en barnlig indstilling at have fra min side, måske burde jeg bare prøve at glæde min mor og gøre, som hun ønsker. Men helt ærligt, jeg gør mange ting for at glæde hende året rundt, så dette er altså hykleri på topplan, hvilket jeg ikke kan få mig selv til. Især når jeg heller ikke tror på hverken Jesus, Julemanden eller the joy of Christmas spirit. ;O)
Nu håber jeg ikke, at jeg gjorde dig endnu mere "depri"? Tænkte, det måske kunne hjælpe, at der var nogen, der havde det VÆRRE end dig med julen. *Gg*
Ellers må vi finde nogle gode sange uden jul, der kan peppe dig lidt op igen (har faktisk også en cd med Celtic Christmas, som er et ret godt alternativ til de gængse julesange, HVIS man altså endelig skal have julesangene indenfor sine 4 vægge. Sig til, hvis du vil høre den/låne den, så finder jeg ud af at smutte forbi med den.) ;O)
Knus Deci

Jeg tror heller ikke, at jeg kommer med de vises sten, men jeg kan da fortælle, hvad jeg har tænkt mig i anledningen af julen.
Jeg har aldrig (mens jeg har boet for mig selv - 16 år) pyntet op til jul eller påske - ej heller haft juletræ mm. Der har aldrig før været problemer i den retning - for hele juleræset blev holdt hos mine forældre.
Men ... jeg har nu en datter i børnehavealderen og jeg vil gerne give hende juletradioner. Så jeg vil lade hende om at julepynte (med hjælp selvfølgelig) - og hvis hun vil have juletræ, kager, nisser mm, så vil jeg gladeligt hjælpe hende.
Vedr. julemaden glæder jeg mig til hjemmelavet rødkål - resten er underordnet.
Gaver ... jeg er fattig ... og derfor er gaver stærkt begrænset - til 3 - og de skal være billige. Jeg er helst fri for at modtage noget - mit hjem er for lille i forvejen. Og dette er sagt til familien og gennemført for et par siden - og det virker.
Salmer, sange ... de skal være sjove, man skal kunne løbe rundt i hele huset. Man skal kunne se glæden i øjnene på børnene.
Og tænk et øjeblik på Glade Jul/ Silent Night blev sunget i skyttegravene under 1. verdenskrig på forskellig sprog.
Mit eneste ønske er faktisk at gå i kirke julenat.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på sagnet om, at julenat kan dyrene tale. Tænk at sidde i kirken og forstå, hvad der egentlig menes med julefred.

dejligt!
Lyder som en super god idé, at få din datter (nu har jeg glemt om det rent faktisk var en datter) med til at skabe traditionerne, den vil jeg gerne tage til mig og selv bruge når jeg får børn. Tak!
Jeg er også helt enig med dig i, at man ikke skal lade sig diktere, hvad traditionerne er, men i stedet skabe sine egne.

Jeg har læst dit indlæg for fjerde gang tror jeg. Synes det er et meget åbent og ærligt indlæg. Jeg fornemmer (ved ikke om det er rigtigt) men at du kommer til en erkendelse undervejs. Der er så meget i det, jeg kan nikke genkendende til, både med de familiære forviklinger, men jeg kan VIRKELIG mærke, at du er lige ved at brække dig over nøjagtig den samme forlorenhed, som jeg snakker om.
Men du skal ikke, og jeg skal ikke, ingen af os skal holde op med at være dem vi er, og holde jul ud fra noget, der slet ikke er os. Og du siger at din mor ikke kunne drømme om at holde jul uden dig og din søs...nå, men det kan jo være at hun er nødt til det. Det bestemmer hun jo slet ikke...og du kan jo ikke give hende jul, som hun ønsker det, for du har det ikke i dig...og når du ikke har det....så vil du jo bare være ligeså forloren som alt det, du hader.
Det er meget urart at gå på kompromis med den del af sig selv...det har jeg erkendt for mange år siden, og min familie ved det. Men med amnge år "på tværs", har jeg det stadig sådan, at jeg føler jeg træder på de andre, fordi jeg ikke gider det der pjat. Det er så svært, de kan ikke holde jul med mig og de kan ikke holde jul uden mig....der kommer du med sikkerhed også hen (tror jeg).
Jeg behøver ikke julesange. Gider ikke at komme i julehumør fordi det er en af de ting der forekommer mig kunstigt. Hvorfor skal man komme i et bestemt humør af at høre noget bestemt musik...det kan jeg sgu ikke lide du...Jeg ved, at når jeg sidder rundt om det hyggelige julebord (som ALDRIG omfatter flæsesteg, for jeg hader virkelig grisekød), men når jeg sidder sammen med min unger, med stearinlys på bordet og stjerner i øjnene...så er det så hyggeligt så, jeg sådan løber over med jævne mellemrum. Det synes de er fjollet, men de ved jo stadig at det er sgu sådan hun er hende mor'en. Den følelse kan jeg altså ikke hive op af hatten ved at høre noget forudbestemt musik. Kan ikke føle på kommando!
Decibell Din tanke om at tage ud at rejse, lyder som en kanon fed idé...og tag datteren med. Hun får med garanti den bedste jul i verden på den måde...for hun får sin mor, ubeskåret, ægte, hel, ærlig og ikke spor forstillet i forhold til en jul som hun bare ikke kan holde ud inderst inde.
Men jeg kan høre de samme klokker ringe for dig, som fo mig...man FORNEMMER man svigter nogen ved at være sig selv...man VED bare ikke hvem og hvordan...
Min øvrige familie skal holde juleforkost 2, juledag...også noget jeg aldrig gider, fordi det er lige så åndet som julen...jeg har sagt til dem, at hvis de vil have mig med, så kommer jeg som jeg er og jeg GIDER ikke være en anden...Det siger de så, at de jo selvfølgelig heller ikke ønkser. De vil KUN have mig som jeg er....okay....vi får se....
Tænk det samme Deci...det er mit råd til dig. (Og DET kunne dælme være hyggeligt du. Kom inderligt gerne komme forbi med et eller andet...bare ikke julesange vel? ;o))

komme med de vises sten! Det har du lige gjort...
"Mit eneste ønske er faktisk at gå i kirke julenat. Jeg kan ikke lade være med at tænke på sagnet om, at julenat kan dyrene tale. Tænk at sidde i kirken og forstå, hvad der egentlig menes med julefred."
Det rører mig enormt dybt....det er jo det, det hele handler om....SÅ smukt. Tak.

Det var så lidt - jeg holder selv meget af den tanke.
.