gravid med kæresten...

jeg står i den situation netop at jeg netop har fået at vide at jeg er gravid i 3.uge
jeg, og min kæreste er meget lykkelige over nyheden
har lidt svært ved at falde ned på det vi har forsøgt får uden held, så det føles underligt at det nu omsider lykkedes!
jeg har brug for at "snakke" om det her, da jeg vil vente med at fortælle resten af familien det indtil jeg er sikker på at alt går som det skal, og begynder at kunne mærke det for alvor...
men mhs.til forældremyndigheden regner jeg min kæreste for bedst egnet til den del, da jeg er tidligere psykiatribruger(fra jeg var 13-19år), og har haft flere diagnoser hvilket jeg dog kom ud af, også hvad gælder medicin, og behandling...jeg er nu førtidspensionist pga af skade på øjnene...
jeg ved ikke hvor jeg har min mors støtte i det hun synes jeg burde vente til jeg blir ældre!(er 20, min kæreste 40)men jeg ved at jeg vil få opbakningen fra den anden side...hans familie...trænger egentligt bare til at slå hul på bylden da det hele kommer så brat men hvor bør man starte!og hilke forholdsregler bør jeg tage!der er mange ting, og jeg vil ikke stå med det alene-savner at høre andres erfaring

burde tænke dig bedre om..kan du overhovedet tage vare på et barn? Du skriver i har forsøgt på før at få børn - var det så i sidste måned??? Helt ærligt, du er kun 20 år..

ha været din far. Du er en fjols.

Hvordan kunne du finde på at prøve at få et barn, hvis du ikke mener at du er i stand til at tage dig af det. Det er en lille levende sjæl, der de første mange år, så let tager lanvarig skade, hvis moderen ikke kan finde ud af at opfylde barnets behov, og lære det kærlighedens dybeste følelser at kende. Du kan være årsag til dit barns liv vil forme sig til en ulykkelig og tagisk historie, hvis du ikke kan finde ud af at tage dig ordentligt af det. Du gør dig slet ikke noget begreb om hvor hårdt og krævede det er at have et barn, og samtidig have overskud til at elske det betingelsesløst gennem enhver situation i livet. Jeg mener helt oprigtigt at du ikke bør få det barn, hvis du ikke er 100% sikker på at du kan passe det, som det lille barn fortjæner at blive passet. Desuden syntes jeg at det er mildest talt foruroligende at en 40årig mand vælger at være sammen med en pige på 20, og så oven i købet gør hende gravid. For mig er det grændsende til pædofili, og jeg ved ikke hvor smart det er at få et barn med en mand, der udviser den slags tendenser. Jeg får lyst til at tigge og bede dig om at lade være med at få det barn nu, og vente til du er i en situation, hvor det er forsvarligt. Det er et lille uskyldigt barn du sætter i verden, og det er det der kommer til at betale prisen for dine inkompetancer. Det er virkelig alvorligt, og du skylder det lille helt igennem forsvarsløse væsen, at være 100% istand til at passe på det!!!!!!!!!

man dræber ikke barn... så behold barnet

en lovgivning, der gør det muligt at få foretaget abort indtil 12. graviditetsuge. Det er ikke mord. Du bliver ikke straffet for det. Men du risikere at straffe dit barn resten af dets liv, hvis du vælger at beholde det.
HELT ÆRLIGT - det er sgu da mere synd, at sætte et barn i verden, hvis man ikke magter opgaven at passe, opfostre og give kærlighed til det.

det vil jeg give dig ret i men der er mange der er sammen med nogen der er ældre end en selv jeg kunne bare ikke... jeg vil også sige at et barn kræver meget og hvis du er bange for om du kan klare det så skal du virkelig tænke dig om tror det ville være en god ide at få sagt det til din mor så hun kan hjælpe dig man skal nyde sine børn og for guds skyld ikke skubbe dem væk det ville være synd måske du skulle have ventet lidt endnu... snak med din mor eller hvis du har en ældre søster...

-at føde et barn man allerede, inden det er født, ved at man ikke er i stand til at tage sig af. Mon ikke der er ulykkelige skæbner nok i verden? Nej Det er da klart bedre at få et barn, der får en opvækst præget af svigt, og som oftest ender i misbrug af den ene eller den anden slags. Og JEG VED HVAD JEG TALER OM. Jeg er opvokset med en mor der er social pædagog, og som har arbejdet hele sit liv med tvangsfjernede børn. Jeg lover dig at der er mange af de børn, der havde været bedre tjænt med at sparre deres små sjæle, til et ansvarsfuldt og omsorgsfuldt forældrepar var klar til at tage imod dem. Jeg håber virkelig at dette stakkels lille barn får lov til at blive født ind i en anden familie, med en mor, der er klar og i stand til at være mor.

Er afklaret om at jeg beholder barnet, og har støtten fra min kæreste, og bagland, men er bekymret over at jeg har været indlagt i psykiatrien tidligere da de sikkert vil lave en masse bøvl ud af det mhs til forældreretten vi har skrevet os op til en 3 værelses, og aftalte med min kæreste her forleden at han får fuld forældremyndighed for barnet, et andet minus vil så være at vi begge er på førtidspension jeg pga en skade, men det udelukker selvfølgelig ikke et skånejob senere hen min mor står klar til at tage ansvar for mit barn, og jeg har en storesøster 32, som også vil gøre sit de forstår mit ønske, og ser det som en beslutning jeg må tage for mig selv, min mor var selv ung mor hun var 19 da hun fik min søster, men det blir nok med støtte...jeg er klar til at gå hele vejen, selv hvis de vælger at fjerne barnet pga.min situation-jeg er ikke villig til abort så længe barnet er sundt, og raskt...jeg vil samarbejde med kommunen, og ikke give grund til tvivl, og jeg vil forberede mig på at jeg skal have barn...jeg har højere ydelse end folk på bistand, og kontanthjælp, og ingen problemer med at gå hjemme i de første år!!!jeg ved at faren ikke svigter-jeg er selv barn af en enlig mor, og kender kårene, men jeg mangler en smule overblik over det rent økonomisk, da jeg ikke er rig som nærmest er blevet kriteriet for at få barn idag!men langt kærligere end jeg tror mange forældre er, men nej, beslutningen er fastlagt...jeg er imod abort, og gjorde faren klar om risikoen fordi han ikke gik med til at bruge beskyttelse