Mit barn er psykopat
. .. ifølge en far til mit barns bedste legekammerat. Mit barn er 5 år, velfungerende, glad og dreng med stort D. Dvs. at der bliver leget vildt indimellem, lavet drengestreger og spyttet på nogle bier. Faren til blive legekammeraten har udtalt, at de ikke må lege sammen, at man kan se i min drengs øjne, at han vil ende med at blive morder
og sidde i fængsel. Det skal iøvrigt siges, at min dreng kommer fra velfungerende (akademiske - ikke at det skulle betyde noget) hjem. Faren er kendt for, at have tyraniseret og tævet sine eks-kærester/koner og at have tærskehold, som han sender ud og smadrer hjem. Faren er temmeligt fraværende i sine børns liv, ser dem ganske lidt og jeg har selv oplevet, at han i sine få timers samvær lader dem løbe rundt på parkeringsplads mens han selv går rundt og taler i telefon. Han har aldrig oplevet min dreng med drengene, men alene i de få minutters hente/bringe 1 gang om ugen i børnehaven. - Moren til drengene er bange for ham og er påvirket af det, tager ikke mit barn i forsvar overfor faren, men er efter min dreng for hvad, der er ganske almindelig adfærd... selvom hun dog også siger, at min dreng er både sød, høflig når han er med dem hjemme - Jeg har set moren meget privat og er blevet informeret om farens adfærd, dog har jeg taget det hele med et gran salt. Jeg har nu handlet, fortalt børnehaven om farens udtalelser og bedt dem holde øje med farens opførsel overfor min dreng, når han henter sine drenge. - Jeg er rædselsslagen for at min dreng skal lide overlast. Derudover har jeg sagt til moren, at jeg bliver nødt til at trække mig fra vores private omgang - og at jeg iøvrigt mener, at min dreng kommer fra et sundere miljø end hendes (hun har før været efter min drengs opførsel i børnehaven og har endda skældt ham ud dernede). Hun stiller sig uforstående overfor min reaktion. Jeg synes, at det er forfærdeligt synd for drengene, men omvendt har jeg nu oplevet flere episoder, hvor min drengs kammerat sladrer til sin far om min dreng - og hvor der ikke er hold i det - og hvor forældrene ikke undersøger hvordan det hele hænger sammen, men straks gør min dreng til syndebuk. Jeg er dybt, dybt rystet, har vrælet som aldrig før .... jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det ifht. min dreng og det, at han ikke kan lege med sin kammerat i fritiden. Er der nogle af jer, der har oplevet lignende eller kan komme med nogle råd?
Moren
og sidde i fængsel. Det skal iøvrigt siges, at min dreng kommer fra velfungerende (akademiske - ikke at det skulle betyde noget) hjem. Faren er kendt for, at have tyraniseret og tævet sine eks-kærester/koner og at have tærskehold, som han sender ud og smadrer hjem. Faren er temmeligt fraværende i sine børns liv, ser dem ganske lidt og jeg har selv oplevet, at han i sine få timers samvær lader dem løbe rundt på parkeringsplads mens han selv går rundt og taler i telefon. Han har aldrig oplevet min dreng med drengene, men alene i de få minutters hente/bringe 1 gang om ugen i børnehaven. - Moren til drengene er bange for ham og er påvirket af det, tager ikke mit barn i forsvar overfor faren, men er efter min dreng for hvad, der er ganske almindelig adfærd... selvom hun dog også siger, at min dreng er både sød, høflig når han er med dem hjemme - Jeg har set moren meget privat og er blevet informeret om farens adfærd, dog har jeg taget det hele med et gran salt. Jeg har nu handlet, fortalt børnehaven om farens udtalelser og bedt dem holde øje med farens opførsel overfor min dreng, når han henter sine drenge. - Jeg er rædselsslagen for at min dreng skal lide overlast. Derudover har jeg sagt til moren, at jeg bliver nødt til at trække mig fra vores private omgang - og at jeg iøvrigt mener, at min dreng kommer fra et sundere miljø end hendes (hun har før været efter min drengs opførsel i børnehaven og har endda skældt ham ud dernede). Hun stiller sig uforstående overfor min reaktion. Jeg synes, at det er forfærdeligt synd for drengene, men omvendt har jeg nu oplevet flere episoder, hvor min drengs kammerat sladrer til sin far om min dreng - og hvor der ikke er hold i det - og hvor forældrene ikke undersøger hvordan det hele hænger sammen, men straks gør min dreng til syndebuk. Jeg er dybt, dybt rystet, har vrælet som aldrig før .... jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det ifht. min dreng og det, at han ikke kan lege med sin kammerat i fritiden. Er der nogle af jer, der har oplevet lignende eller kan komme med nogle råd?
Moren