Gravid - uden mand

Jeg er gravid, uden mand. Og han vil ikke have noget med barnet at gøre. Det er jo lidt af et dilemma.
Har prøvet at søge lidt efter information, men på det her niveau er der mest information til kvinder der bliver insemineret, altså vælger at få barn uden mand.
Dybest set kan man jo godt kalde det min situation, dog har jeg ikke betalt for en insemination, men havde et engangsknald.
Hvad er jeres holdning til at få det barn?
Og til dem der vil komme med dumme kommentar om prævention, skal det siges at vi brugte et kondom og det sprang ikke. Kondomer er jo ikke 100% trods korrekt brug og uden uheld, bare surt det er mig der er endt i den situation, men sådan er det vel altid.
Det sker kun for naboen. Denne gange er jeg bare naboen.

Det er hårdt arbejde at være alene med et barn, men hvis du har et godt netværk der kan aflaste dig indimellem (så du kan få sovet og den slags) og iøvrigt gerne vil have et barn så er det da bare om at kaste sig ud i det. Jeg har en veninde der har været alene med sit barn altid og hun har klaret det fint selvom hun selvfølgelig også synes det har været hårdt ind imellem. Eventuelt kan du kontakte mødrehjælpen, måske kan de henvise dig til et sted hvor du kan møde nogle at snakke med. Adressen findes på nettet.

vil først og fremmest sige, at jeg er ked af at høre, at du står i denne situation. Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt, at han ikke vil involvere sig i barnet og dig, og det er ikke nemt at stå der, hvis man ikke selv har bedt om det, hvilket er det eneste, der gør, at jeg måske også tænker mig om en ekstra gang inden man begynder at "svine" ham til. Hvis I har haft et engangsknald, og du er blevet gravid, antager jeg ikke, at det har været planlagt, og derfor har han ikke været forberedt på det, og måske er han ikke klar til det, så det er vel kun forståeligt at den nyhed har væltet hans verden. Det barn vil være der resten af hans liv, og det bliver hårdt for ham at vide, at han har et barn derude et sted, som bebrejder ham for at have forladt mor.
Men nu ved jeg ikke hvor gammel du/han er?
Jeg kan forstå, at du selv ønsker at få barnet? Du skal dog være 100% klar på det, og håber du har nogle familiemedlemmer/venner, som vil støtte dig i det.
Jeg tænker bare selv, at det er uretfærdigt at en mand ikke har noget at skulle have sagt, for under alle omstændigheder vil barnet indgå i hans liv. Det er en livsarving, der fx skal have en tvangsarv af hans testamente til den tid.
Især nu hvor I har brugt kondom, og det så stadig har "givet bagslag" om man vil. HVis I ikke havde beskyttet jer, kunne man sige, at handlinger har konsekvenser, og man har været vidende om hvilke konsekvenser det evt. ville kunne få, såfremt I ikke sikrede jer. Her har I sikret jer, og alligevel er det gået den anden vej, og derfor synes jeg også, at han har noget at skulle have sagt, hvis man ser på "ligestilling". Det er rigtigt, at det er dig, der bærer barnet, og derfor dig der kan bestemme, men jeg tror ikke du skal tage det personligt, når han melder sig helt ud. Det er sikkert en skræmmende tanke for ham, og han er måske slet ikke klar.
Hvad ved jeg.. Jeg ville normalt skrive, at jeg synes, han er en "idiot", fordi han ikke vil involvere sig i barnets liv, men samme ting er lige sket for min svoger, og han er kun 22 år, hvorfor han slet slet ikke er klar til det, og pigen har også "snydt" ham ved at sige, at hun har været på pillen og at hun nu var ved at være gammel (28) og derfor SKULLE have barnet om han ville have det eller ej. Han er sønderknust, for han kan ikke klare tanken om, at hans barn (hvis det er hans, for hun har vist været godt rundt om blokken) er derude et sted, og derfor står han i et dilemma. Det var et onenigth, og han kender ikke pigen godt, har ikke lyst til at deltage fordi han er så ung og alligevel er det hårdt, hvis det er hans barn..
Derfor synes jeg virkelig du skal overveje ting, der taler for at få det og ting, der taler imod.
Held og lykke

så er du alene alligevel med det hele, så hellere vide, at det er sådan fra start.
Det giver en ro både for barnet og dig. Det må være nemmere for et barn at være insimineret end at være forladt af sin far.

I sådanne et tilfælde som du står i, kommer altting utrolig meget an på hvad du føler...
Der står ingenting om hvor gammel du er, men man skal være klar på det hårde arbejde.
Dine følelser spiller meget ind, Vil du ha barnet uden faderen er indblandet?, Kan du klare ansvaret? Kan du stå alene med ansvaret? Osv...

Det er mere hårdt hvis man skrider under en graviditet.. Det er psykisk hårdt for moren og det påvirker jo barnet.
Jeg har ikke noget imod det. Men jeg ville da havde foretrukket, at du blev insimineret fordi, så er du mere sikker på at sæden er sygdomsfri...osv.

det er da helt enkelt...du fortæller det jo selv indirekte.
Du er en smatso med dit underliv.

indtil videre.
Lidt mere info. Jeg er 30 år, har uddannelse, job, lejlighed og bil og har ikke økonomiske problemer, et hold bedste forældre der bo indenfor en radius af 20 km.
Jeg vil overhovedet ikke være efter ham at han skal være med i det, hvis jeg også bare kunne sige: det vil jeg ikke, som manden kan, ville det være let nok. Men jeg skal jo overveje en abort.
Så jeg synes skam det er fair nok han har sagt fra. Og jeg vil ikke ham i mit liv som partner.
Jeg er slet ikke sikker på jeg vil barnet, jeg er meget i tvivl, men har stadig nogle uger at tænke i.
Som en skriver at ved insemination havde sæden været sygdomsfri, det er så sandelig rigtigt, men det kan jeg ikke bruge til meget da vi brugte kondom.

Du frem til den konklusion?
Har du kun haft sex med din partner og ingen andre?

ja er jo ikke et svin

Fair nok, men de fleste mennesker har altså haft sex med 3-12 partnere i deres liv. Og jeg synes egentlig ikke det er så skidt at ligge i den statistik og jeg har tilmed plads til flere mænd og stadig passe i statistikken🙂

Hej
Jeg er godt nok noget ældre end dig men har livserfaringer at øse ud med.
Første gang jeg blev gravid var jeg knap 18 år. Jeg var i syv sind delte vande imellem familie råd osv. Jeg valgte abort fordi jeg tænkte bolig, uddannelse og dengang var der ikke så meget rådgivning til en gravid.Jeg fik så mit første barn som 27 årig og mit andet som 31 årig og de er idag voksne unge menneske. men jeg må indrømme jeg tænker så tit på aborten og får det rigtig skidt for var det idag så havde jeg valgt barnet. Så vælg barnet det vil du aldrig fortryde for du kan jo forsørge osv. Held o lykke[l]

Glæd dig over at et nyt lille menneske har taget ophold i din krop og nyd tiden, mens du venter. Du kan jo forsørge dig selv og dit barn, så bare du er glad, er det skønt.
Det er den dejligste tid i en kvindes liv.....
Glæd dig samtidig over at den hattenål, der har doneret dig, er laaangt væk. Så er du fri for at servicerer ham.
Held og lykke til dig [l]

Kan du klare at være alenemor og det bliver du. Han har jo meldt ud hvor han står. Og jeg forstår ham. Det var et uheld og i er ikke kærester så lad ham være.
Det eneste du skal tænke på er om
1. Vil du være alenemor.
2. Kan du klare det følelesesmæssigt
3. Økonomisk, hvor står du i dit liv.
Alle praktiske spørgsmål
God vind fremover