7tilføjet af

Mojo - Hvordan laves det??

Vi, min kæreste og jeg var på Tenerife her i juleferien og der fik vi Mojo til nogle meget salte kartofler. Til dem der ikke ved hvad Mojo er så lige en lille beskrivelse:
Mojo – findes i en rød udgave lavet af peberfrugter og chili og en lidt mildere grøn udgave, baseret på persille, koriander og hvidløg. Saucen er lidt stærk og bruges blandt andet som dyppelse til de salte kartofler kaldet Papas Arrugadas....
Men er der nogle der har en opskrift på Mojo??
Jeg kunne forestille mig at det bliver blendet sammen med olie, muligvis jomfruolivenolie men er absolut ikke sikker, så er der nogle der ved det mere præcis så ville jeg blive jublende lykkelig :-)
På forhånd tak.....
tilføjet af

her finder du mojo

hejsa, gå ind på feks google søgemaskine og skriv opskrifter+mojo, så finder du nogle forskellige.
Held og lykke med det
knus lotte
tilføjet af

Mojo, Verde o Rojo...

Hvis du bor i eller omkring Odense, er der en special forretning, som importer råvarer fra Spanien.
Ejeren hedder Rosa Sala Burgaya og hun er simpelthen suverænt til spanske opskrifter, bl.a. Mojo, som du gerne vil lære at lave.
Hvis du ikke bor i nærheden af Odense, kan du købe hendes bog her: http://www.saxo.dk/shop/item.asp?id=660122
på side 126 finder du opskriften både på den grønne og røde Mojo...
Rigtig go´ fornøjelse... :O)
tilføjet af

Mojo dip, rød

1 tsk spidskommen
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
2 tsk paprika
2 knsp cayennepeber
1 tsk salt
1 tsk hvidvinseddike
4 tsk vand
olivenolie
Rist spidskommen på en varm pande, til det begynder at springe.
Tilsæt olie og svits hvidløg let. Tilsæt paprika, cayennepeber og salt.
Hæld hvidvinseddike og vand ved og tag det fra varmen, lad det afkøle lidt.
Blend hele herligheden og tilsæt olivenolie lidt af gangen, til det bliver en jævn dip.
tilføjet af

Rød grøntsags Mojo

Mojo - dressing
(Grøntsagsdressing)
1 stort løg i tern
1½ peberfrugter, gul, rød eller orange gerne blandet i små tern
5 fed hvidløg - 3 fed knust og 2 fed hakket
1½ dl god raps olie eller olivenolie
1 bæger æggeblommer (pastoriseret)
1 spsk æbleeddike eller hvidvinseddike
1 spsk paprika
1 spsk sødemiddel. Enten akaciehonning eller kunstigt sødemiddel. Sukker kan også benyttes- blot mindre ½tsk
Groft peber   4 vred på kværnen
Salt ca. ½ spsk
Vand Ca 2 dl
Løg, peberfrugter og det knuste hvidløg svites i 1½ spsk. 2 min.
Paprika, peber og sødemiddel tilsættes.
1 dl vand hældes på og koger ind.
Næste dl vand hældes på og koger ind, sammen med de hakkede hvidløg. Hvis grøntsagerne ikke er møre nu, hældes mere vand på og koger ind indtil de er møre.
Det hele hældes i blenderen og blendes, hvis det er for tykt tilsættes lidt vand.
Medens blenderen kører tilsættes æggeblomme, eddike og salt.
Dernæst olien – først dråbevis (5 gange) dernæst i en tyndt stråle.
Smages til.
Dressinge kan holdes sig flere dage.
tilføjet af

Den Kanariske Mojo kan nu købes i Skandinavien!

Hola 🙂
Det er ikke let at lave den gode Mojo selv. Alle familier på De Kanariske Øer har deres helt egen opskrift, som selvfølgelig er den bedste.
Den ægte Kanariske Mojo importeret direkte fra La Laguna på Tenerife kan nu fås her www.doncanario.com
Buen Apetito
tilføjet af

Mojo

Blend:
2 hele hvidløg
4 friske chili med kerner
2 hele røde pebre
1 ts spidskommen
½ ts paprika
2 ts salt
peber
½ dl vineddike
2 dl olivenolie
3 skiver tørt brød
Velbekomme Fra Korshøjs Køkken
www.korshojkokken.dk
tilføjet af

Mojo

Blend:
2 hele hvidløg
4 friske chili med kerner
2 hele røde pebre
1 ts spidskommen
½ ts paprika
2 ts salt
peber
½ dl vineddike
2 dl olivenolie
3 skiver tørt brød
Velbekomme Fra Korshøjs Køkken
www.korshojkokken.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.