Gravid beholde det eller ikk???

Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid.
Min fyr er meget yngre end mig og er ret chokket over det, og siger han ikke kan tage ansvar for det.
Jeg har heller ikke kendt ham så længe. Men har stærke følelser for ham uden tvivl om det.
Jeg er 27 år og er selv parat til at få et barn. Jeg har ønsket det længe, men har haft svært ved at finde den rigtige fyr.
Jeg har tidligere fået to aborter, jeg bliver nemt gravid. Er blevet gravid både på p-piller og ved kondom.
Jeg har virkelig ikke lyst til at få en abort igen, men han presser mig, fordi han ikke vil have det?
Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne selv have det barn.
Men samtidig skræmmer det mig, hvis jeg bliver helt alene om det...
Tror I han med tiden alligevel vil blive glad for det?
Ville I vælge at klare det selv og så få ønskebarnet?

Og det kunne jeg. Så jeg fandt en mand, der var værd at gifte sig med, som jeg kunne se som far til mine børn, og som var med på ideen. Så ham giftede jeg med med.
2 år senere fik jeg første barn, 4 år senere 2. barn 6 år senere.

well... han er jo ifølge den danske lovgivning ikke forpligtet til at tage ansvar..det er kun kvinderne, der er det.
Du må fortælle ham, at vi har fri abort, hvilket betyder at hvis man som kvinde ikke ønsker graviditeten så kan hun... hvis hun kan få sig selv til det og leve med det...få en abort. Det er ikke mandens beslutning...det var ikke derfor den blev frigivet.
Jeg ville vælge at få ønskebarnet...fordi en abort imod ens vilje giver psykiske ar.
vh anonym

af erfaring, at du nemt bliver gravid og du ikke synes du magter et barn alene, har du så ikke opført dig noget ansvarsløst? Jo det har du. Og han kan rende fra sin del, men du kan ikke, så ønskebarnet er vel en realitet nu. Men gør dig selv den tjeneste ikke at regne med ham - så bliver du måske positivt overrasket.

- ville jeg ikke sætte min lid til. Men hvordan er din situation generelt? Du er 27 år, så du skulle vel i teorien sagtens kunne klare et barn alene medmindre der er nogle sociale forviklinger i vejen. Er der det?
- Nå det så endelig kommer til stykket, så er der vel også andre, end lige den der store dreng, der kan give en hånd med.
- Jeg tror ikke på aborter men ikke selv har valgt.

jeg har uddannelse, godt job, og styr på alt.
Jeg troede ærlig talt ikke, jeg ku blive gravid igen. Altså hvor uheldig har man lov til at være?
jeg er blevet gravid selvom vi brugte præv.
jeg er åbentbart meget frugtbar.
Men jo jeg vil også gerne have det, men han presser mig til det modsatte...

Jeg føler med dig. Det er en virkelig svær situation at stå i. Det valg skal du træffer skal du leve med resten af dine dage. Det er jo ikke sikkert at du skal leve med din kæreste resten af dit liv. Du skal dog tænke på, at han ikke har samme opfattelse af graviditeten. Du kan mærke nogle symptomer på din krop, det kan han ikke.
Dit valg skal træffes ud fra dine forudsætninger - ikke alle andres meninger. Jeg ved at det bliver et svært valg for dig.
Uanset hvad dit valg bliver, kan du få rådgivning og vejledning i Mødrehjælpen.
De kan også hjælpe i forhold til den jurideske side af det hvis du vælger barnet. Der er fastsættelse af faderskabet og diverse bidrag.
Held og lykke med dit valg.

- du er en stor pige, du kan selv. Og tro mig; du kan sagtens.
- Vi kvinder er nemlig lidt kongelige, som dronning Ingrid, der sagde: "Man kan det man skal" - og ved du hvad, sådan er det også med dit barn.
Hvis du ønsker dig det barn, så er en abort den dårligste løsning.

Er der nogle enlige mødre derude?? Hvordan har I det med det?

Og tak for de venlige svar :-)
Det er virkelig bare svært.. Os fordi jeg tænker på, at man måske ville ødelægge livmoderen ved at få en tredje abort.. og er bange for jeg ville fortryde.
Fordi jeg gerne vil være gravid, ville bare ønske at der var en far.. Ell at han ville have det.
På den anden side er jeg sikker på jeg ville få verdens dejligste unge og en anden mand ville elske det som var han dets far.

skal du da have dit barn.Du er en voksen pige,og du kan sagtens gå selv.lad ham skride hvis han ikke kan tage ansvar.
Det er vel den største lykke der kan overgå en kvinde,når hun ligger med sit nyfødte barn i favnen.Så kan man ALT.Vi bliver jo lavet om til løvinder når vi har ansvaret for vore børn.
Held og lykke til dig.
Drude

jeg blev uventet gravid...faren var bestemt ikke glad for det,,, men men altså bare ærgerligt for ham.., jeg valgte min søn, og var faktisk slet ikke i tvivl.., på trods af at det kom på et uheldigt tidspunkt og det kom uventet..,
og pointen er kort sagt // jeg har aldrig oplevet større lykke!!!!
og hey.., det der med ham fyren, det fylder nu.., men der er altså ingenting i forhold til det store hel billede

- af de kvindelige debattører herinde har været enlige mødre - på et eller andet tidspunkt. Måske ikke alle fra starten.....
- Er det dem du søger? Men ellers kan jeg fortælle dig, at jeg var alene med 3 fra de var 11, 5 og 6. Det er gået til held! Og det har været hårdt til tider. Det har været gråd og tænders gnidsel og det har været Jubiiiiiiii - det er mine unger. Men det er det også i en kernefamilie.

der sover de som regl igennem :-)

Jeg har valgt aborten.. Jeg har talt dage. jeg kan max være 20 dage henne. Det vil sige der er dårligt et foster. Kun et æg.
Jeg får den medicinske og så bliver det ligesom at få sin mens.
Selvfølgelig bliver det hårdt at sku møde lægernes bebrejdende blikke, men hvis bare en kigger lidt forkert, får han et møgfald.. Ja jeg synes altså ikke altid de læger behandler en så pænt!
Men jeg vil sådan set være ligeglad.
Jeg gider ikke ødelægge min fremtid. Jeg vil have barn med den rigtige og det skal nok lykkes mig... Jeg ville ikke ku klare at gøre det alene. Et barn skal have en far og en mor. Et barn skal ikke have en far som ikke vil kendes ved det.
Og jeg vil have kernefamilien.. Med kærlighed. Jeg har ikke lyst til at få barn med en som tydeligvis vil skide mig et stykke...
Så ja nu har jeg altså valgt. Så skal det bare overståes.