Er Jesus Kristus Gud?

Ifølge pålidelige historiske oplysninger blev en mand ved navn Jesus født for over 2000 år siden i Betlehem, en lille by i Judæa. På det tidspunkt var Herodes den store konge i Jerusalem, og Augustus var kejser i Rom. Romerske historikere i det 1. og 2. århundrede undlod generelt at omtale Jesus eftersom romerske herskere dengang forsøgte at undertrykke kristendommen.
Opslagsværket The Historians' History of the World siger imidlertid: "De historiske følger af [Jesu] virke var, selv fra et ikkereligiøst synspunkt, mere gennemgribende end nogen anden historisk persons gerninger. Med hans fødsel begyndte en ny tidsalder som anerkendes af alle verdens vigtigste kulturer."
Ifølge tidsskriftet Time er der blevet skrevet flere bøger om Jesus end om nogen anden person i historien. Mange af disse bøger fokuserer på såørgsmålet om hvem Jesus egentlig var - måske det mest omdiskuterede emne i menneskets historie.
Da Maria fik at vide at hun skulle føde et barn, og at hun skulle give ham navnet Jesus, spurgte hun: "Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?" Guds engel Gabriel svarede: "Kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn."
Senere udførte Jesus mirakler som fyldte hans apostle med forundring. Da deres båd engang var i fare for at synke på grund af et voldsomt stormvejr over Galilæas Sø, fik Jesus vandet til at lægge sig ved at sige: "Ti! Vær stille." Hans apostle spurgte forbløffet: "Hvem er dette menneske egentlig?"
Mange på Jesu tid spekulerede over hvem han var, og Jesus spurgte derfor sine apostle hvem folk sagde han var. De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, andre igen Jeremias eller en af profeterne" - personer som alle var døde. Jesus spurgte da: "Men I, hvem siger I jeg er?" Som svar sagde Simon Peter: "Du er Messias, den levende Guds søn." Selv dæmonerne - de onde engle - sagde om Jesus at han var "Guds søn."
Selvom Jesus sjældend omtalte sig selv som Guds søn, indrømmede han at han var det. Men for det meste omtalte han sig selv som "Menneskesønnen". Ved<at identificere sig selv på denne måde understregede hanat han var blevet født som et menneske. Derved viste han også at han var den "menneskesøn"Daniel havde set i et syn, og som blev ført frem foran den almægtige Gud, "den gamle af dage". (Daniel 7:13)
Frem for at sige at han var Guds søn, lod Jesus folk selv nå frem til den konklusion. Ud over apostlene var der også andre der nåede frem til den slutning, blandt andre Johannes døber og Marta. Disse mennesker troede på at Jesus var lovede Messias. De lærte at han havde levet i himmelen som en mægtig åndeskabning, og at Gud mirakuløst havde overført hans liv til jomfru Marias moderskød.
Jesus var i mange henseender som det første menneske, Adam. De var for eksempel begge fuldkomne og havde ikke nogen jordisk far. Bibelen kalder Jesus for "den sidste Adam" - en fuldkommen mand der kunne udgøre "en tilsvarende løsesum". Det liv Jesus ofrede, svarede fuldstændigt til det liv som "det første menneske, Adam," fik da Gud skabte ham som fuldkomment menneske.
Den første Adam bliver i Bibelen kaldt "søn af Gud". (Lukas 3:38) Denne Adam mistede sit dyrebare forhold til Gud som hans søn ved med vilje at være ulydig mod ham. Jesus var derimod altid trofast overfor sin himmelske Fader, og han forblev Guds godkendte søn. Bibelen siger at alle som tror på Jesus og tager imod ham som deres frelser, kan få evigt liv.
Men nogle hævder at Jesus ikke bare er Guds søn, men Gud selv. De siger at både han og hans Fader er Gud den Almægtige. Har de ret? Hvad mente Jesus selv?

Jesus var Guds søn ikke Gud selv. pga. treeninghedslæren som har grundlag i mange hedenske kulturer som desværre har sneget sig ind i mange bibeloversættelser, og mange "kristne" troretninger fx mere eller mindre i protestantismen, er der mange der siger at Gud, Jesus og den Hellige ånd er en og samme person og kraft.
Men ved brug af simpel logik er kan man sige kan man være både søn og far?
prøv evt. at søge på nettet efter informationer om treeningheden eller ligene informationer. Men det er min klare overbevisning at Gud ikke er Jesus, og at Gud er den højeste, og Jesus er hans søn.
håber at mit svar har været til en lille smule hjælp.

Hejsa.
Jesus er guds søn, ikke den samme. Men hvis du har lyst at høre mere kan jeg sende sig nogle blade som kommer ind på dette emne! De er gratise!
Hvis du har lyst kan du kontakte mig på:
Nulle17@sol.dk

at kontakte den danske folkekirke og hør hvad de har at sige til det. Jeg er overbevist om at der med glæde er en masse præster eller provster der gerne vil hjælpe dig.
Kan dog selv sige at jeg er forholdsvis meget kristen og ud fra det jeg har læst i min bibel må jeg sige at jeg må give sus2je ret i at du finder svaret i treenigheden men hvis du vil være helt sikker så få fat i en teolog han/hun kan nok give dig et konkret svar.
Held og lykke

Gud er et avanceret neuralt computerprogram.
Jesus og andre profeter blev sendt til "Jorden"
(læs: ind i programmet), pga. mennesker bedst
identificerer sig med mennesker.
Hvorfor bruge mere tid på det?

Jesus gjorde kendskabet til sig selv til en betingelse for at kende Gud. Da han helbredte en lam mand, så han, at dette syge og lidende menneske først og fremmest trængte til befrielse fra synd og skyld, til tilgivelse for sine fejltrin - og Jesus tilgav ham hans synder! De skriftkloge, som var til stede, blev ophidsede og forargede over en sådan gudsbespottelse og sagde til sig selv: »Hvordan kan han sige noget sådant? ... Hvem kan tilgive synder uden én, nemlig Gud?«
Hvem var Jesus Kristus, og hvem hævdede han at være, når han tillod sig alt dette - uden netop Gud!
Jesus var Gud. Derfor lovede han sine disciple, at han som almægtig ville være med dem indtil verdens ende, ikke i egoisme, men i tjeneste, i mission.
Jesus var Herren. Han havde altid levet og styret alt fra evighed. Han var Herren i Det gamle Testamente. Derfor lukker han munden på farisæerne, når han taler om Messias (Kristus)." Kristus skulle komme i Davids slægt og derfor være Davids søn. Men i SI. 110 omtalte David denne Messias som sin Herre, og ingen jøde var i tvivl om, hvem Davids Herre var. Det var Gud selv, det var Jahve. Men siger Jesus da noget om, at han er denne Herre, som David omtalte?
Svaret er ja. Jesus havde netop ved indtoget i Jerusalem ladet sig hylde som Davids søn. Han var også Davids Herre!
Jesus var Herre. Han havde skabt verden og dannet mennesket af agerjordens muld. Han vidste derfor, hvad der »boede i mennesket«. Han vidste, hvad der tjente til gavn for mennesket. Derfor var han Herre over sabbaten - han havde skabt den for menneskets skyld.
Du vil måske indvende, at alt det ovenstående er slutninger, er indirekte, men at det, vi behøver, er direkte, utvetydige ord fra Jesu egen mund. Siger han intet ligeud? Fortæller han ikke på noget tidspunkt ifølge evangelierne, hvem han er? - Det gør han!
I Johannes-evangeliets 8. kapitel møder vi Jesus i samtale med jøderne. Det er ved afslutningen af løvhyttefesten til minde om ørkenvandringen efter udgangen af Ægypten. Jesus har afsløret farisæernes selvretfærdighed og hjulpet en stakkels kvinde, der var grebet på fersk gerning i hor. Mens tempelpladsen var oplyst af mange lamper, som var opsat netop i denne anledning for at minde om, hvorledes Gud havde lyst for sit folk i ørkenen - om dagen som en skystøtte, om natten som en ildstøtte - talte Jesus til folkernængden: »Jeg er verdens lys!«
Selv om farisæerne protesterede mod dette vidnesbyrd om Jesu guddommelighed, gik det dog ikke helt op for dem, hvem han mente, at han var. I den videre samtale måtte Jesus gentage det for dem flere gange, før det trængte ind.
»Og han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden! Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at jeg er den, Jeg er, skal i dø i jeres synder.« De spurgte ham da: »Hvem er du?« Han svarede dem: »Just det, som jeg siger jer«.«
Hvem var han? jøderne stillede ham spørgsmålet, og de fik svar: »Jeg er den, jeg erl«
Heller ikke denne gang gik den fulde betydning af Jesu ord op for de jødiske ledere; men mod afslutningen af samtalen står konsekvensen klar for dem.
»Sandelig, sandelig siger jeg eder: om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden! « jøderne sagde da til ham: 'Nu ved vi da, at du er besat af en ond ånd; Abraham er død, profeterne ligeså, og dog siger du: 'Om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke smage døden!' Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo er død? Profeterne er også døde; hvem gør du dig selv til ?«
Endnu forstår de det ikke helt; men dybt rystet råber de deres spørgsmål ud. Han hævder at være udødelig, større end Abraham, som er død, større end profeterne. Hvem er det, han hævder at være? Hvem gør han sig selv til? Jesu svar lader næppe tvivl tilbage:
»Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig! « Da sagde jøderne til ham: 'Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!'
Jesus sagde til dem: 'Sandelig, sandelig siger jeg jer: før Abraham blev til, er jeg! Da tog de sten op for at kaste dem på ham. ..«
Jesus var hævet over døden. Fremtiden var hans; men ikke bare det. Han havde set Abraham. Før Abraham blev til, sagde han, er jeg. Hvad mener Jesus med disse ord? Hvad er det, som gør jøderne så rasende, at de tager sten op for at stene ham til døde?
Når Jesus brugte ordene »jeg er«, på græsk »egó eimi«, anvendte han titlen for Gud i Det gamle Testamente. Da Gud åbenbarede sig for Moses ved den brændende tornebusk, kaldte han sig for »Jeg er den, jeg er«. Det samme navn anvender Jesus om sig selv.
Det var Jesus, der fulgte med Israels folk i ørkenen i sky- og ildstøtten; det var Jesus, der åbenbarede sig for Moses i Midjans land; det var Jesus, der gav Abraham løfterne om hans afkom. Ikke alene fremtiden, også fortiden var hans.
Jesus var - Jesus er den, han er - fra evighed til evighed. Jesus var - Jesus er Gud - han er Herren, Jahve.
Da Jesus bliver forhørt af det store jødiske råd, sanhedrinet, natten før korsfæstelsen, besvarer han spørgsmålet, om han er Kristus, på samme måde: 'Jeg er' - 'egó eimi' - og han bliver enstemmigt fundet skyldig til døden for sin gudsbespottelse.
Velkendt er Jesus som den gode hyrde. Selv talte han om hyrdens kærlighed til sine får. Han talte om det tabte får, han satte sit liv på spil for at redde;men i dag tænker vi måske sjældent på, at den gode hyrde, som Jesus omtalte, ikke var en eller anden tilfældig hyrde, slet ikke en eller anden, men derimod lige netop den hyrde, som salmisten omtalte: »Herren (Jahve) er min hyrde!«
Jesus er Herren, Jahve. Han bekendte sig til at være det. Han blev korsfæstet af samme grund.

Du har stor forståelse, og det fortjener megen ros. Det var Jesus der var med jøderne i ørkenen, men han var ikke kendt som Jesus. Det blev han først senere. Det var også Jesus der talte til Moses i den brændende tornebusk. Bibelen fortæller os, at han er Guds talerør, men der står intetsteds, at han er Gud selv. Der siges om ham, at han var førstefødt, forud for al skabningen. (Kolosenserne 1:15) I Ordsprogene 8:22 siges der: "Mig skabte HERREN først blandt sine værker, i urtid, førend han skabte andet."
Med venlig hilsen, ftg.

har du fra at det skulle være Jesus der talte til Moses???
Katarin@

I Anden Mosebog kapitel 3 står der:
Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk
v1 Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. v2 Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, v3 og han tænkte: »Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?« v4 Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: »Moses! Moses!« Han svarede ja, v5 og Gud sagde: »Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.« v6 Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.
Så vidt jeg kan læse er det da Gud, vor Skaber og Herre, Jesu Kristi Fader, der taler til Moses.... og ikke Jesus. Ved ikke hvilken Bibel du bruger..
Katarin@

Gud er ånd, og kan derfor ikke vise sig for mennesker sådan som vi godt kunne tænke os at se ham. Gud så at mennesket ikke kunne overholde den gamle pagt (de 10 bud) og blev derfor nødt til, selv at blive offerlambet for menneskets synder. Gud lod sin ånd føde af en kvinde i en menneskekrop (jesus). så har vi jesus og gud. senere sendte Gud mere af sin ånd til mennesket nemlig hellig ånden. Så har vi Gud, jesus og hellig ånden, alle en del af Gud altså treenigheden. Det er min overbevisning.

Er det mig, du spørger. Det er rigtigt, det var Gud der talte til Moses fra den brændende tornebusk, men det er rigtigt nok, hvad 'Nu igen' skriver, Gud benyttede faktisk Jesus Kristus som sit talerør. Det er 'Nu igen' der har sagt det. Jeg har blot bekræftet, at det er rigtigt.
Med venlig hilsen, ftg.

takke for dit svar.
Katarin@