6tilføjet af

Var vidne til færdselsuheld

Kl. 2 i nat kom min kæreste og jeg kørende mod Holbæk, da der pludselig er to biler, der tørner sammen i lyskrydset foran os. Vi skynder os at rende over og sikre os, alle er okay, for det ser ret voldsomt ud. Den ene af bilerne er totaltskadet. I den sad 2 helt unge gutter. Chaufføren havde netop fået kørekort for et par dage siden og havde stadig kun det midlertidige kørekort. Han kørte kammeratens bil (som sad på passagersædet), fordi kammeraten havde drukket. Det flød med øl i bilen, men jeg er ret overbevist om, at den unge chauffør var ædru. Men han var i chok - han mumlede hele tiden: jeg så hende jo, jeg så hende jo...hvad skete der? Og den kvindelige bilist var også meget chokeret. Min kæreste og jeg ringede derfor efter politi og ambulance for at de lige kunne få et tjek... Det virkede dog ikke til, der var nogen personskade.
Da der var kommet hjælp til stedet stod min kæreste og jeg og tænkte over situationen. Hvem var egentlig kommet hvorfra, og hvis skyld var det? Vi kom frem til, at hun var kommet kørende foran os og skulle lige over i krydset mens den unge gut kom fra modsatte retning og skulle dreje i krydset. Her skal han jo så holde tilbage, indtil hun er kommet lige over. Men det gør han bare ikke. Det var også den opfattelse de implicerede selv havde, og manden vedkendte sig skylden.
Jeg blev bedt om at afgive vidneforklaring til en betjent....men ærligt talt - jeg ved jo slet ikke, om jeg husker rigtigt - det blev mere en teori end et konkret svar?! Det har jeg det simpelthen så dårligt over...for tænk hvis jeg tager fejl? Umiidelbart tror jeg ikke, der bliver noget problem, eftersom de var enige. Men hvad hvis de bliver uenige, når det kommer til forsikringen? Det er set før...så er vi de eneste vidner. Og vi blev også så chokerede, at vi dårligt husker, hvordan det skete....
Desuden er jeg ret interesseret i, om der har været nogle følger mht personskade, om om den unge mand virkelig havde drukket. Kan jeg på nogen måde få indsigt i det? Eller må jeg bare lade forsikring og politi klare resten nu?😮
tilføjet af

Du gjorde det rigtige

Først og fremmest, gør det mig ondt at du måtte udsættes for det grimme uheld. Jeg håber at du og din fyr har det godt?
Dernæst, så var I TO som så hvad der skete? Desuden er der de implicerede, og de vil naturligvis bakke op om det du har udtalt til politiet. Du kunne ikke andet end udtale dig om det du så. Nemlig at den kvindelige bilist skulle lige over krydset, og derfor ikke blinkede af til nogen af siderne. Og du så den unge mandlige bilist, som blinkede af men ikke afventede at kvinden havde passeret krydset.
Når du begynder at få ondt af ham fordi han bare havde sit midlertidige kørekort, så lever du ikke op til det et vidne bør. Lad dig ikke lede af følelser, men UDELUKKENDE af fakta. Gør du det, så gør du intet forkert!
Jeg håber at du og din fyr får talt ud om uheldet, for det sætter sig i jer. Tal også med andre, da det er godt at dele det I har set med andre.
Alt godt til jer to, og jeg ønsker jer at I får det lagt bag jer hurtigst muligt. Det er muligt at du skal i retten, men kun hvis en af parterne anfægter afgørelsen. Det er dog ikke sandsynligt, da den unge fyr på stedet erkendte sin skyld. Den virker også åbenlys på mig.
Hej fra mig
Lagermann
tilføjet af

Tak...

Vi har virkelig fået snakket det godt igennem - godt vi havde hinanden der. Jeg ved, at vi var både min kæreste og mig som vidner... men som sagt var vi begge konfuse og selvfølgelig ikke forberedt på situationen, og vi havde så travlt med at koncentrere os om alt muligt andet, så vi tænkte ikke over, hvis skyld det var. Det var først, da vi stod og talte med parterne, at vi kunne samle alle brikkerne. Og ved at kigge på, hvordan bilerne var kørt sammen.
Derfor er jeg slet ikke sikker på, om det er rigtigt, det jeg har sagt til politier. Og min kæreste valgte ikke at sige noget, fordi han var usikker. Det burde jeg måske også have valgt...Men nu sammenholder de vel alle forklaringer, og hvis der er noget der ikke stemmer overens, kontakter politiet mig nok.
Jeg håber ikke, der bliver mere ud af den sag, for jeg er sgu noget forvirret over, hvad der EGENTLIG skete. Er bare glad for der ikke skete mere....!
tilføjet af

Hovedsagen, alle var uskadte

Hej igen Vidne
Ja, det absolut hovedsagelige var at ingen var kommet til skade, og at I sørgede for at de hurtigt fik hjælp. I har i mine øjne gjort alt I kunne.
Og vis mig så lige den person som ikke ville være forvirret i sådan en situation. Og ved du hvad? Det ved politiet udmærket godt :-) Jeg har selv stået i situationen et par gange. Og hver gang nagede tvivlen mig bagefter. Jeg kunne dog berolige mig selv lidt med at jeg gjorde det jeg kunne, under de givne omstændigheder.
Mere kan ingen forlange af jer. Tag det nu stille og roligt, og tal rigtigt meget om det, uden at komme ind på skyldsspørgsmålet.
Det er lidt ligesom ved eksamen. Jo mere man grubler over spørgsmålet, des mere forvirret bliver man. Ofte viser det sig at det var det første der faldt en ind, som også var det rigtige. Desuden er der ingen facitliste over et færdselsuheld :-)
Mvh Lagermann
tilføjet af

Det var virkelig

rart med et par beroligende ord. Som du kan høre, har jeg aldrig prøvet at være den første på et ulykkessted før.
Jeg er meget taknemlig for dine ord🙂
tilføjet af

:-)

Ja, det kunne jeg godt mærke.
Alt det bedste for jer to.
Lagermann
tilføjet af

mister kørekortet

udfra det du skriver så er dommen: knægten mister kørekortet - han overholdt ikke sin vigepligt
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.