2tilføjet af

Grille majs

Hej, jeg vil gerne grille majs, men jeg er lidt i tvivl om hvordan man gør det bedst. Nogle opskrifter siger at man skal lægge kolberne i koldt vand en time inden de grilles, andre at man skal grille med et par blade på, andre at de skal pakkes ind i folie osv...
Hvilke erfaringer har I med at grille hele majskolber? Hvor længe skal de have? Jeg kan forestille mig at det tager noget længere tid end kød og fisk.
På forhånd tak, Pildskadden
tilføjet af

MMM-Majs

Hej :-)
Det er faktisk ikke så svært at grille majskolber og de smager vildt godt. Det du gør er at du køber nogle majskolber, gør dem klar ved at rive de fine små hår af der sidder inde ved selve majsene og stikker ud (ellers går der ild i dem, når de grilles). uden at pille de grønne blade af. Majsene ligges i koldt vand min. 3 kvarter. De dryppes af inden de lægges på grillen (med blade). De skal have 30 min ved direkte varme og de skal vendes ca. 3 gange så de yderste blade bliver ca. lige brune/sorte. Håber det hjælper dig på vej. God fornøjelse og god appetit :-)
tilføjet af

majs på grillen

Det er rigtigt nok at du skal lægge majskolberne i vand uden dækblade og tråde i en time - derefter tager du et stykke folie og folder det så det ligger dobbelt så skal du smøre hver majskolbe med en spsk smør og drysse dem med salt inden du pakker dem ind.
Hvis de bliver lagt direkte på risten over grillbriketterne så skal du huske at vende dem hver 10 min. de skal have ca. 30 - 35 minutter i alt.
Velbekomme - det smager bare godt
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.