Gymnasie-socialisme

Jeg husker ret klart mit politiske input i gymnasietiden. Der var nemlig ikke så mange, bortset fra anti-euroisme og før 2001 anti-amerikanisme. Stor sympati for SF, og man kunne *bare* ikke støtte borgerlige partier.
Det virker ikke som mit tilfælde var et isoleret tilfælde. Min mor voksede op i 60'erne, og oplevede stort set det samme. Og jeg hører den samme pro-socialistiske smøre fra gymnasieeleverne når jeg tager bussen.
Hvorfor er unge bange for liberalisme?

Vi ser det bare fra et andet synspunkt end de "gamle"...
Når jeg ser på andre mennesker, ønsker jeg at hjælpe. Jeg ønsker ikke at smide dem ud uden grund.
Jeg betaler min skat, og ja, jeg får su, men min skat er altså heller ikke lille. Men jeg brokker mig ikke over at betale den.
jeg går ind for et velfærdssystem, hvor man har en folkeskole, et sundhedssystem og friheden til vælge.
Jeg tror på, at man ved hjælp af bioethanol, kan sikre danskernes energiforbrug i fremtiden, og stadigvæk beskytte naturen.
Det er ting jeg finder på venstrefløjen.

de fleste unge ikke har så meget forstand på livet, de er naive og tror de kan hjælpe alle. Hvor får de så den tro fra?? Jo helt nede fra børnehaven, hvor de "voksne" tager dem med til anti amerikanske demos, så vokser de lidt op og begynder at se ungdomsprogrammer hvor de igen bliver hjernevasket af det røde hold i DR. Så begynder de på gym og der er de fleste lærere gamle hippier som igen hjernevasker dem. Så alt i alt når de bliver 20-22 år har de ikke fået andet proppet ind i deres små hjerne end at socialisme og komminisme er bare så godt. Når de så er færdige på diverse skoler skal de så til selv at danne deres meninger og så finder de kloge ud af at alt det de har lært af deres lærere og i diverse programmer ALT er en stor løgn. Dem der så bliver tilbage er folk som Pernille Rosenkranz Theil, som aldrig vil kunne reddes alligevel. SÅ bare vent 7 ud af 10 skal nok blive klogere, og kun taberne forbliver røde.

Det er fordi at mange af deres undervisere aldrig har haft en reel kontakt til det virkelige samfund.
Derfor opfører de sig stadig lige så naivt som da de selv gik i gymnasiet, og på trods af de ikke må lade deres egne politiske holdninger skinne igennem i deres undervisning. Så gør de det alligevel, og det er med til at præge de unge mennesker i en retning, de måske ellers ikke ville have valgt hvis de ellers havde fået muligheden for at vælge selv.
Det er sådan set ligemeget hvilken retning det er, alene det er de blivet præget af deres undervisere er forkert.

..er ting sympatiserer med, men jeg stemmer ikke SF af den grund.(Hælder mest til radikale).
Og det er præcist det jeg mener, det er som om, "alt godt" bliver præsenteret som værende socialistisk og "alt gammelt" (som du selv indikerer) som værende liberalistisk.

Men jeg er en gammeldags og traditionsrig pige.
Så jeg er skam også til det gamle, men det gamle som i kongehuset, og ikke den politik som DF og V fører.
Jeg kunne aldrig finde på at stemme på Enhedslisten, fordi de er imod kongehuset, men jeg kan alligevel stå inden for deres politik på andre områder.
Venstre fører deres politik, som ligner republikanernes, nemlig at det er det materialistiske som er det vigtige, en hver er sin egen lykkesmed. Og det er for egoistisk til mig.

Jeg gik i gymnasiet i årene 1993-1996. Her stemte man enten på S eller SF (de radikale var ikke en del af moden dengang). Der var godt nok et par stykker, som var borgerlige, dvs. en der stemte venstre og en der stemte konservativt. Når der så blev diskuteret politik, var det alle os andre imod de to (jeg stemte S dengang, det gjorde man jo bare, ellers blev man anset for mærkelig).
Kort fortalt var vores temmeligt naive og firkantede opfattelse af det politiske spektrum følgende:
Venstrefløjen var giverne. De stod for alt det menneskelige og ønskede bedre vilkår for det enkelte menneske.
Højrefløjen var tagerne. De var indspiste med erhvervslivet. De ønskede kun at stramme op og de var fløjtende ligeglade med de menneskelige aspekter i samfundet.
Dertil skal siges at flere af vores lærere, bestemt heller ikke lagde fingre imellem, når det galdt om at udtrykke deres egne politiske sympatier. De var som regel til venstre for midten, hvilket særligt var tilfældet for de humaniora-uddannede af slagsen (dvs. dansk-, sprog- og andre "snakkefags"-lærere).

Jeg må nok indrømme at jeg synes, at man skylder sig selv og andre den tjeneste at sætte sig ud over den der firkantede opfattelse, hvor man betragter venstrefløjen som de flinke givere og højrefløjen som de følelseskolde tagere. Så enkelt er det naturligvis ikke.
Jeg stemte selv venstre de sidste to gange fordi jeg dels syntes, at Nyrupregeringen efterhånden havde vist, at den ikke kendte andre modeller end, at fortsætte med at stramme skatteskruen hver gang der skulle bruges flere penge. Nu er det jo imidlertid ikke sådan, at det enkelte menneske får det bedre, bare fordi man har en kæmpestor, bureaukratisk og ineffektiv offentlig sektor. Jeg var også træt af at indvandrerpolitikken og integrationspolitikken, bare fik lov at flyde. Det var som om, at man ikke ville drøfte de problemer som der vitterligt var/er. Man led af en slags racismofobi hvor man af hensyn til sit politiske omdømme, hellere ville nedgøre end indgå i dialog, med dem der turde åbne en debat om de problemer, der selvsagt også opstår, når man lukker en masse mennesker af en fremmed kultur ind i samfundet. Endelig havde jeg det personligt svært med Poul Nyrup, da jeg syntes han virkede ualmindelig falsk og arrogant. Det var efterhånden lige så jeg fik knopper, hver gang jeg så hans store gummihovede i fjernsynet.
Der er ikke nogen garanti for, at jeg stemmer venstre igen, men omvendt savner jeg overhovedet ikke tiden under Nyrup, Auken, Lykketoft og Jelved...gys!