Gå i byen Må/Må Ikke

Hej med jer
Jeg ved ikke hvad jeg skal synes eller tænke. Jeg har været gift i 10 år med en kvinde, og vi har 2 dejlige børn. Det har knaset lidt til tider i ægteskabet, men vi har indtil nu jo klaret den. I starten gik jeg i byen med en kammerat der var single, nogle gange på opfordring af hende selv at vi skulle finde en pige til ham, ikke så tit men måske hver eller hver anden måned. Min kone fortalte mig efter nogle gange at hun ikke brød sig om at jeg rendte i byen, og jeg holdt derfor op med det. Nu, mange år efter, har hun genfundet 2 af sine gamle veninder, og de har været ude at spise sammen og kom sent hjem. De skriver sammen via sms og nettet, og har nu aftalt at de skal på bytur sammen. Når jeg spør om hvorfor, så siger hun at det er fordi de har så meget at snakke om efter alle de år, men jeg ved at byen er kæmpe kødmarkede og musikken er så høj at man umuligt kan snakke sammen, og har så foreslået om de så ikke skulle tage på cafe sammen og spise lidt mad, fordi man bedre kan snakke sådanne stader. Det vil hun ikke have jeg skal blande mig i. Hvordan skal jeg takle dette ?

Det er desværre ofte den holdning der er i parforhold.
Jeg kan ikke se at der skulle være noget galt i at gå i byen med veninderne, men så skal du også kunne gå i byen med "gutterne" lige for lige.
Man kan da samle appetit i byen, men spise hjemme.
Det kan være inspirerende for et parforhold at have hver sine interesser og også venner både sammen og hver sine.
Hver gang en part taler om at gå i byen med vennerne eller veninderne ....ringer alarmklokkerne altid. Det er en trist drejning. Hvis man har valgt hinanden, må man kunne stole på hinanden (for det meste)Få hverdagen til at fungerer optimalt og glæd jer over hinanden..så vil der også være plads til venner hver for sig uden bekymringer.
Held og lykke.[s]

Der kan være mange facetter i det. Hvad er det "at gå i byen". Der behøver ikke være noget i det... men jeg kan udemærket forstå din undren, da det jo helt klart er dobbeltmoral fra din kones side - "jeg må, men du må ikke". Men én ting ser jeg som sikkert, de har i hvert tilfælde talt om de vigtigste ting som de er gået glip af, i den tid de ikke har kommunikeret sammen, hvis de har haft kontakt via nettet og smsér.Så jeg ser det som noget vrøvl hvis hun siger at det er noget som de skal have indhentet. Hvis det er for at tale sammen vil jeg give dig ret i, at det foregik meget mere bekvemt og hyggeligt på en rolig café hvor de kunne sidde og sludre og pjatte - som kvinder nu engang påstår at de gør når de er sammen.
Men hvordan skal du takle det...? Jeg ville konfrontere hende med dine bekymringer... ridse situationen op for hende og spørge hende hvorfor hun kan tillade sig at gå i byen med veninderne når du ikke må det. Hvis du holdt op med at gå i byen med din kammerat, på hendes opfordring, så bør hun bestemt også gøre det samme. Lige for lige...

Nej det skal du ikke finde dig i! Der må da være lige spilleregler for begge parter i et forhold. Det lyder som om hun ikke helt stoler på dig, for hvorfor nægter hun dig ellers adgang til natte bylivet?? Hvis hun må, jamen så må du da også!
Det er vigtigt at vælge sine kampe i et ægteskab, men den her skal KLART tages. Det kan heller ikke være rigtigt at man sådan skal lægge låg på hinanden i et forhold! Det er da meningen at man skal udvikle sig, og det gør man altså ikke af kun at sidde og se på hinanden og ikke gå ud med vennerne. Klø på! Vil du leve sådan et liv resten af dine dage?
Hilsen,
kvinde, 30.

Drop hende..du har taget hensyn og det gør hun ikke.
Gider du leve med det??

og henvis til at du tidligere er holdt op med at gå i byen, da hun bad dig om det.
Eller lev med det. Du lyder jaloux, og det fremme ikke ret meget. Hvis hun har tænkt sig at forlade dig, så gør hun det, uanset om hun går i byen eller ej.
Når par forsøger at binde hinanden til sofaen, så har det absolut ingen betydning for deres fremtid sammen. Tværtimod - så vil den resterende kærlighed bare krakelere endnu hurtigere.

Jeg gør nemlig hvad de passer mig, går i byen med vennerne, scorer jeg tager jeg med hende hjem, eller ringer til en af de faste elskerinder. Jeg bliver hjemmefra hele weekenden. Så kan hun tags sig af sønnen og gøre rent imens.

- at regelsættet ændre sig i dit hus i takt med hendes behov....😃😃
- Til gengæld, må reglerne være gældende for begge. Så nu "må" du altså gå i byen igen. Det er fremgang. 🙂

at hun ikke længere brød sig om, at du gik i byen med din kammerat?
Hendes uvilje er vel ikke bare dukket op ud af den blå luft siden hun i starten selv opfordrede jer til at gå i byen og - kan jeg forstå - finde en pige til kammeraten.
Havde hun selv mulighed for dengang at gå i byen eller var det kun dig. Var det hende, der blev siddende derhjemme hver gang og passede børn, hvis det er tilfældet, kan jeg godt forstå hendes uvilje. Hvorfor tog du hende ikke med i byen den gang - I kunne vel få børnene passet et sted.
Mange spørgsmål men jeg har en fornemmelse af, at der ligger mere bag din historie end der kommet frem her.

Jeg kan undre mig lidt. Først måtte du og så ikke. Hvad lavede du da. Kom du meget sent hjem. Var du for beruset. Hvad var grunden......
Min søn og svigerdatter går i byen hver for sig. Hun med veninder, han med venner.
Jeg mente, det var noget mærkeligt noget. Men sagde naturligvis intet.
Men jeg må sige, de er glade for hinanden. Der lader ikke til at være nogen "ko på isen", så ja, i mit stille sind har jeg skiftet standpunkt. Jeg er selv begyndt at gå ud med veninder. Men det kræver jo, at man kan stole på hinanden, hvis forholdet skal være godt.
Min søns far var en værre en og det er min søn vred over, og jeg ved, hvis min svigerdatter ville lave et nummer, var det slut med dem. Det ved hun godt har hun fortalt.
Så har man tillid, kan stole på hinanden kan jeg ikke se, man ikke skulle kunne.
Det gælder naturligvis begge parter, så hvad lavede du da. Du skal ikke gøre regnskab over for mig, bare tænke over det. 🙂

Beruset, jah det var jeg vel, lavede ikke noget, jeg er typen der ikke får andet end dårlig samvittighed ud af utroskab, jeg prøvede engang i ung alder da jeg havde en kæreste (ikke min nuværende kone), jeg vil ikke være i vejen for at de ses, men forstår ikke at der skal bytur til, da man som sagt ikke ka snakke sammen på en sådan i vores by ihvertfald, men der er sikkert 2o cafeer hvor man kunne. Mange tak for dit svar

Jaloux kan hun have været, kærligheden var måske større dengang, små børn slider jo på tiden til hinanden.
Hun havde ikke lyst/energi dengang tror jeg.
Jamen vi har da været i byen sammen til tider, men det er ik det der intresserer egentlig, så vil vi hellere tage til koncert sammen og bo på hotel en nat uden børnene.
Mange tak for dit svar

... , ihvertfald ikke uden hende, og det med regelsættet, jah måske er det sådan med kvinder. Det jeg bare vil høre fra jer om det lugter af at hun skal ud od "vifte med ørerne". mange tak for dit svar

.... om at skulle være sammen med en anden efter så mange år. Jeg holder meget af min familie, men vil ikke være til grin hvis hun ikke ser på det som jeg. Tak for dit svar

....desværre. Mange tak for dit svar

.... De er jo altid de store tabere. Vi ville ikke kunne blive boende i huset kun en af os, og tanken om at de skal bo i en opgang uden have, og skulle vende og dreje hver ti krone, og tilmed den om jeg vil kunne nøjes med at se børnene så sjældent, ved ikke, det brækker mit hjerte. Mange tak for dit svar

...Ikke uden hende ihvertfald. Jeg kan ik se formålet med det mere, og kan ikke huske hvad jeg så for formål i det dengang, andet end at vi skulle finde en pige til min kammerat som iøvrigt stadig er singel, og har været det mange mange år nu. Har opgivet ham, da han selv opgav. Hun er jævnaldrende med dig, hvorfor vil hun i byen med disse veninder?...hvorfor ka de ik komme her hos os, eller gå på en cafe hvis det nu er for at "snakke sammen"?.... hvordan ville du selv gøre det hvis du genfandt et par veninder fra svunden tid ?

.... Jeg har jo ridset det op og det hun ordret sagde var at : Hvis det er det vi bestemmer os for så vil jeg ikke sige til de andre at jeg ikke må for min mand. Mange tak for dit svar

Kan godt forstå dine ord, og der er sikkert meget rigtigt i det du siger. Forstår bare stadig ikke formålet med bytur i sammenhæng med at "snakke sammen"... MAnge tak for dit svar

Da du jo er jævnaldrene og er kvinde, så ka det være du tænker "ens", hvis ja så skriv din msn i en mail til waterfall@sol.dk Jeg ønsker ikke opgive min msn adresse "offentligt" her, så derfor den lidt bøvlede måde.

- du gerne vil have plads til. Jeg tror ikke du skal vægte "snakkeriet" så højt, men de vil vel gerne ses og en bytur, efter eget ønske, skulle der gerne være plads til i et forhold. Ellers er det - efter min mening - ikke rummeligt nok. Hengivenheden bliver aflivet hvis grænserne indskrænker ens personlige frihed.

Du skriver cafeer. Det er sådan et sted, jeg går hen med veninder. Jeg kender ikke andre steder. Men jeg syntes I skulle tale sammen om det, hvis muligt. Hun bliver måske mere forsigtig, hvis du også går i byen, men sjovt er det jo ikke, hvis den ene er ked af det. Man burde jo tage et passende hensyn til hinanden.

Tak igen, lige nu ser det ud til at jeg mister det hele, skal nok lige give enden på historien, der har vist ligget andet bag.

Tak for alle svarene, tror vi lukker den her. By the way, vi skal skilles :-(