Gør vi nok for psykisk syge?

Jeg hørte i radioen for ½ eller et helt døgn siden, at de fleste psykiatriske afdelinger på sygehuse var overbelagte. Belægningsprocenten var i gns 99.5% og på Kolding sygehus var det i gns. over 112% (!). De psykisk syge blev blot mere syge af det, da der netop ikke er den ro, der er dem strengt påkrævet, snarere tværtimod.
Det undrer mig virkelig. Da regeringen startede i 2001 gik de til valg bla. på et løfte om flere milliarder til sygehusene - de holdt ord: jeg mener der i første omgang var tale om 1½ mia. ekstra til sygehusene ialt. Men det ser ikke ud til at nogle af de ekstra midler er faldet til de psykisk syge.
Jeg synes ofte psykisk syge bliver helt overset, gang på gang. Er det bare sådan, at psyisk syge står allernederst på listen, når man skal tænke på sine medmennesker?

synes ikke ligefrem at de bliver overset. Synes at folk der er psykisk syge indrømmer for lidt at de er det. Arbejder selv med syge mennesker. Man kan spørge sig selv om hvorfor bliver folk psykisk syge, er det ikke sommetider deres egen skyld? Jeg synes tværtimod at der bliver gjort for lidt for dem der virkelig er alvorlige syge. såsom kræft osv.

..om psykisk syge og psykiske sygdomme.
Her er altså tale om alt fra manio-depressive til skizofreni, hvilket er medfødte sygdomme og ikke noget selvforskyldt! Og jeg kan sige dig, at de har det mindst lige så svært som kræftramte, mange af dem.
Men din holdning tror jeg desværre er ret dækkende for DKs befolkning - en flok bedrevidende ignoranter, som ikke vil røre psykisk syge med en iltang - så hellere sætte dem på niveau med rotter.

De gør et meget stort arbejde for de sindslidende.
Det er et meget stort netværk.

et koldt samfund hvor der ikke er plads og penge til fok der ikke kan kæmpe for dem selv.
Jeg spekulerer på hvor meget blod der skal spildes før der virkeligt bliver gjort noget for de spykisk syge, for alm. velfungerende mennesker må jo have en grænse som rammes en dag.
Et er at mange syge tager livet af dem selv, netop fordi de ikke passer ind, og ikke er i stand til selv at kæmpe, andre er direkte farlige for folk, netop fordi der ikke er plads til dem på sygehusene.
Så har vi gruppen som bare placeres på livslang medicinsk behandling som ikke tager fat om problemets rod, kun lindrer de umiddelbare symptomer.
Jeg tror at grunden til at de spykisk syge er så oversete er, at det er noget folk ikke kan forholde sig til, eller sætte sig ind i, nej de kan meget bedre forstå et brækket ben eller en kræftknude.

"Jeg tror at grunden til at de spykisk syge er så oversete er, at det er noget folk ikke kan forholde sig til, eller sætte sig ind i, nej de kan meget bedre forstå et brækket ben eller en kræftknude."
Jeg tror, du ramte hovedet på sømmet, dér. Desværre...

som indtægt for mine holdninger, men du får da mine synspunkter her.
Du har ret i at man ikke gør tilstrækkelig for psykisk syge.
Du har ret i at de har brug for fred og ro - og ikke befinde sig som gangpatienter.
Så langt, så godt.
Men, når det er sagt, er de psykisk syges situation i indlæggelsesøjeblikket hverken værre eller bedre end andre patienters.
Hospitalsvæsenet, i al fald i Hovedstadsområdet lider voldsomt under
1. manglende kapacitet
2. mangel på uddannet personale
3. utidssvarende fysiske rammer
Der er flere punkter, men for mig at se er disse de væsentligste.
Desuden er der de facts at forholde sig til at de psykisk syge er et lavprioriteringsområde m.h.t. midler.
Der er ingen international prestige i at få en skizofren til at have det bedre, for summa summarum - vedkommende kommer aldrig til at være en samfundsnyttig person. (Groft sagt, men det er overvejelserne).
Det samme gælder geriatriområdet - der er heller ikke nogen international prestige i at fru Hansen kan forblive i sit eget hjem og FUNGERE - ikke blot overleve der.
Der er mange flere eksempler, men dette er blot de to første der falder mig ind.
Kort sagt - det er endnu ikke lykkedes nogen politiker at stå frem og klart erkende, at der er visse sygdomme, vi ikke har råd til/ikke ser noget formål med at give flere penge til.
Lige nu er det hjertepatienter og kræftpatienter, hvor midlerne sidder løst hos dem, der bevilger penge til behandling.
Næste år bliver det måske andre grupper - hvem ved?
Men så længe at politikerne ikke vil tage stilling til hvem der skal kunne behandles for hvad og hvornår behandlingerne må stoppe, vil der forekomme uligheder.
Dette indlæg er ikke skrevet for at nedgøre de psykisk syge, men blot for at skabe opmærksomhed at denne gruppe patienter er ikke alene.

det er den holdning, du lægger for dagen. Ikke alene er den forkastelig, den er ekstra forkastelig i dit job som sygeplejerske!
Min egen kæreste er selv igang med en længerevarende uddannelse og kan bestemt se frem til at blive en samfundsnyttig borger. Vi har nogle fælles venner, som lider af andre psykiske sygdomme (bla. skizofreni), begge er også ude i helt almindelige normale jobs - de er bestemt også til nytte for samfundet.
Men jeg har på fornemmelse, at I, der arbejder på sygehusene ikke tænker over dem, det sidenhen går godt for -netop fordi I kun beskæftiger jer med dem, der bliver hængende i systemet. Dem jeg har kendskab til har skam også været turen igennem med lange sygehusophold, men neddroslende til tjek på daghospitaler og nu helt skåret ned til kvartale tjek med privat læge.
Rent faktisk er der en del psykisk syge, der med den behandling kan få et normalt liv til at fungere. Men de glemmes ofte i mængden....desværre...