Hader hans ex selvom jeg ikke kender hende?

Hej alle sammen
Undskyld det vil blive en lang historie, men jeg vil gerne forklare det hele inden jeg stiller mit spørgsmål. Jeg beklager.
Min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder nu. Før jeg mødte min kæreste var han sammen med en pige i 10 måneder. Jeg lærte ham at kende via et forum men vi talte ikke så meget sammen da jeg vidste han havde kæreste på. De slow op sidste år i april, jeg lærte ham mere at kende efter juni og vi kom sammen i august.
Det jeg har i hjertet er at jeg hader hende eks RIGTIG meget. Når jeg hører hendes navn, når jeg ser hendes navn, når jeg ser hendes billeder og når jeg husker de billeder han havde sammen med hende, føler jeg som om mit hjerte er meget såret. Jeg kender hende ikke, men inderst inde hader jeg hende rigtig meget.
Jeg ved at jeg er sammen med min kæreste nu og jeg ved at det her er jalousi, men jeg vil så gerne af med det sårbar følelse. Min kæreste har slettet alle de billeder med hende på facebook, slettet hendes navn på hans blog og smidt hendes gaver som hun gav ham til fødselsdag, julegave og valentines gave, samt hendes breve.
Jeg kan stadig se at hans lillesøster er stadig ven med eks, min kæresten's facebook har stadig hendes venner på hans listen osv. Jeg ser hende overalt og jeg er så ked af det.
Jeg har brugt de sidste par dage på det her følelse og jeg fandt ud af grunden til at hade hende.
Normal siger man at takket være eks at han/hun er som i dag. MEN sådan ser jeg det ikke. Hun kom sammen med ham men havde aldrig følelse for ham. Jeg har læst min kærestes beskeder som han skrev til hende dengang. Han elskede hende meget højt, han prøvede alt for at gøre hende glad selvom han skulle ændre ham selv. Efter 2-3 måneder sagde han "jeg elsker dig" men hun accepterede det ikke. Hun mente det gik for stærkt og hun følte ikke det samme for ham. Hvis hun var ikke klar til et forhold og hvis hun har ikke følelse for ham, hvorfor skal hun lade ham lide?! Som jeg kan se ifølge beskeden som de havde på facebook så kan jeg se at hun er aldrig glad eller taler "normalt" med ham. Enten diskuterede de om hans "liv" pga han ville ikke uddanne videre. Han er skoletræt og har det godt med det arbejde han har. Hun kunne hellere ikke lide hans jokes eller hans tøj. Hun var også imod hans måde at leve lykkelig. Han er glad med det han har nu, han vil bare være sammen med den han elsker, så senere i fremtiden blive gift, have børn og bruge tiden på familien. MEN sådan tænker hun ikke. I beskeden mente hun at han er for følsom og han skal ikke føle så trygt det liv han har. Hun mente han skulle læse videre, finde et bedre arbejde, tjene penge og så få en rigtig god karriere. De kunne ikke tale sammen som en normal par pga de har ikke så meget til fælles. MEN selve beskeden nævnte han at hun er mere livlig og glad når hun taler med hendes venner. Han var ikke jalous men håbede at de kunne tale noget sjovt sammen eller lave noget hyggeligt sammen, men hun foretrak hendes venner end ham. Hun havde ikke ham som første eller anden prioritet, så hvorfor ikke lad ham gå i stedet for at lave en langvarig mareridt for ham!?!??! Jeg hader hende så meget!!!!
Pga hende havde jeg det meget svært med vores forhold. Jeg vidste ikke og var ligeglad med hans tidligere forhold. Jeg elskede ham og prøvede mit bedste for at hjælpe ham. Efter 1 måned vi kom sammen, sagde jeg at jeg elsker ham. Han fik pludselig det nærvøsitet at han kiggede på mig og svarede ikke. Den tidspunkt havde jeg det meget skidt pga jeg troede han elskede mig ikke eller jeg var for hurtigt med selve ordet. Næste måned sagde han så "jeg elsker dig". Da jeg så tog hjem til ham og vi hyggede os, så begyndte han at fortælle mig han var ikke vant til det opmærksom jeg gav ham samt han var bange for at jeg tænkte dårlig om ham. Jeg skulle bakke mig lidt tilbage for ikke at gør ham utrygt, men jeg havde det dårligt fordi jeg troede det var fint. Så gik jeg ind på hans facebook og fandt hans gammel beskeder sammen med hans eks. Fra den dag kunne jeg forstå hvorfor han er bleven det han er i dag. Han er bange for at sige noget forkert, bange for at åbne hans hjerte og bange for at jeg kan ikke lide hans personlighed samt hans måde at leve livet på. Jeg brugte meget tid og jeg tog det stille og roligt. I dag har vi det godt sammen, men jeg har brugt meget tid på at ødelægge det usikkerhed som den eks gav ham. Hun var hans første kærlighed, men hun gjorte ikke andet end at ødelægge hans følelse.
Det der sårer mig mest er at han hader hende ikke. Han mener at hun er sød og flink pige og ville ikke såre ham derfor hun kunne ikke slå op med ham allerede 5 måneder de kom sammen. Jeg kan ikke acceptere at han ikke kan hade hende! Jeg ved at jeg kender ikke hende og jeg har ikke ret til at hade hende, men jeg har det så dårligt når jeg ser hendes navn på facebook, hendes venner og når jeg husker de billeder de kyssede (på facebook, men min kæreste har slettet dem)
I mine øje kan jeg se at hun har såret ham meget og pga af hende havde jeg svært med at åbne hans hjerte til mig. Problemet er at jeg vil gerne af med det her følelse. Jeg hader hende så meget og hvor enten jeg går møder jeg hendes venner i byen, facebook m.m.
Er der nogen som kan forklare mig hvorfor og hvordan jeg skal gøre det? Jeg be'r jer [:*(]

forklaring, men undrer mig over du skriver: Hvorfor ville hun ikke lade ham gå.
Han har vel sin egen vilje og har vel prøvet på at få hende. Han kunne da gå, når han ville. Man kan ikke holde på nogen mod deres vilje.
Men med hendes indstilling ville de slet ikke passe sammen. Jeg har den sammen indstilling. Man lever ikke af kærlighed og kildevand alene.
Nej, jeg forstår ikke, du hader hende. Du føler måske ikke du selv slår til. ??

Jeg har ikke orket at læse dit tætskrevne indlæg igennem... Og hvorfor..??? Jo, fordi du ikke har opdelt det mere end du har. Du er nødt til at lave mange flere afsnit således at teksten er åben og dermed nemmere tilgængelig...
Hånden på hjertet vil jeg gerne læse det og forholde mig til det; måske også svare på dit spørgsmål; men du er nødt til at gøre det mere læsbart; tror desværre at mange andre føler det samme som jeg; man G I D E R læse det igennem.
Derfor, søde, prøv at lave nogle flere og mindre afsnit, opdel teksten og ryk dit indlæg ind igen....
Så skal jeg nok læse det...
Knusss🙂

Din kærestes x lyder da som en meget fornuftig pige.
De færreste passer jo perfekt sammen og det fandt de 2 så ud af.
Du lyder til gengæld ikke særlig gammel og jeg forstår ikke helt hvad dit indlæg dybest set går ud på, men det lyder jo lidt som om at du er bange for at rollerne her er byttet om - at du elsker din kæreste mere end han elsker dig, og nu vil du gerne tørre skylden af på hans x?
Den går jo desværre bare ikke, selv om det er en ultra nem løsning...
Find dine egne ben at stå på og en kæreste som du passer sammen med, så skal det nok gå alt sammen.
God påske

Det jeg mente var at hun havde hendes grunde til at ikke lade ham gå. Det kunne være fordi hun ville ikke såre ham (i min forstand sårer det ham jo værre pga han troede fast på forholdet) og det anden kunne være at hun havde ikke mod til at fortælle ham. I mine øje så hun ham som en person der bare står i hendes "liste" som en kæreste. Hvis hun sagde ja til ham, skulle hun også have gjort noget ved det i stedet for at ikke gøre noget for forholdet.
Grunden til at han ikke ville slippe af i forholdet så var det fordi han holdt fast på forholdet og troede "hvis jeg gør mit bedste vil vores forhold fungere rigtig". Han prøvede mens hun så på eller gjorte intet for ham. Jeg hader sådan en person som bare får alt det kærlighed og kan ikke forstå hvor hårdt det er at vise kærligheden frem til den man elsker.
Jeg er helt sikker min kæreste har elsket hende rigtig meget at han ikke gav op i 10 måneder. Hans sidste besked stor endda "det er nu kl 2 om morgen, jeg er ved at opføre mig fjollet men jeg har det håb at få et opkald fra dig og give mig en ekstra chance. Hvis der er en chance mere vil jeg gerne tag den. Jeg har elsket dig, jeg elsker stadigvæk dig og vil altid elske dig"
Jeg kan ikke holde ud at tænke på hvor meget hun har såret ham, og han hader hende ikke. Hvorfor hader jeg hende så??? Mand :(

Hej alle sammen
Undskyld det vil blive en lang historie, men jeg vil gerne forklare det hele inden jeg stiller mit spørgsmål. Jeg beklager.
Min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder nu. Før jeg mødte min kæreste var han sammen med en pige i 10 måneder. Jeg lærte ham at kende via et forum men vi talte ikke så meget sammen da jeg vidste han havde kæreste på. De slow op sidste år i april, jeg lærte ham mere at kende efter juni og vi kom sammen i august.
Det jeg har i hjertet er at jeg hader hende eks RIGTIG meget. Når jeg hører hendes navn, når jeg ser hendes navn, når jeg ser hendes billeder og når jeg husker de billeder han havde sammen med hende, føler jeg som om mit hjerte er meget såret. Jeg kender hende ikke, men inderst inde hader jeg hende rigtig meget.
Jeg ved at jeg er sammen med min kæreste nu og jeg ved at det her er jalousi, men jeg vil så gerne af med det sårbar følelse. Min kæreste har slettet alle de billeder med hende på facebook, slettet hendes navn på hans blog og smidt hendes gaver som hun gav ham til fødselsdag, julegave og valentines gave, samt hendes breve.
Jeg kan stadig se at hans lillesøster er stadig ven med eks, min kæresten's facebook har stadig hendes venner på hans listen osv. Jeg ser hende overalt og jeg er så ked af det.
Jeg har brugt de sidste par dage på det her følelse og jeg fandt ud af grunden til at hade hende.
Normal siger man at takket være eks at han/hun er som i dag. MEN sådan ser jeg det ikke. Hun kom sammen med ham men havde aldrig følelse for ham. Jeg har læst min kærestes beskeder som han skrev til hende dengang. Han elskede hende meget højt, han prøvede alt for at gøre hende glad selvom han skulle ændre ham selv. Efter 2-3 måneder sagde han "jeg elsker dig" men hun accepterede det ikke. Hun mente det gik for stærkt og hun følte ikke det samme for ham. Hvis hun var ikke klar til et forhold og hvis hun har ikke følelse for ham, hvorfor skal hun lade ham lide?! Som jeg kan se ifølge beskeden som de havde på facebook så kan jeg se at hun er aldrig glad eller taler "normalt" med ham. Enten diskuterede de om hans "liv" pga han ville ikke uddanne videre. Han er skoletræt og har det godt med det arbejde han har. Hun kunne hellere ikke lide hans jokes eller hans tøj. Hun var også imod hans måde at leve lykkelig. Han er glad med det han har nu, han vil bare være sammen med den han elsker, så senere i fremtiden blive gift, have børn og bruge tiden på familien. MEN sådan tænker hun ikke.
I beskeden mente hun at han er for følsom og han skal ikke føle så trygt det liv han har. Hun mente han skulle læse videre, finde et bedre arbejde, tjene penge og så få en rigtig god karriere. De kunne ikke tale sammen som en normal par pga de har ikke så meget til fælles. MEN selve beskeden nævnte han at hun er mere livlig og glad når hun taler med hendes venner. Han var ikke jalous men håbede at de kunne tale noget sjovt sammen eller lave noget hyggeligt sammen, men hun foretrak hendes venner end ham. Hun havde ikke ham som første eller anden prioritet, så hvorfor ikke lad ham gå i stedet for at lave en langvarig mareridt for ham!?!??! Jeg hader hende så meget!!!!
Pga hende havde jeg det meget svært med vores forhold. Jeg vidste ikke og var ligeglad med hans tidligere forhold. Jeg elskede ham og prøvede mit bedste for at hjælpe ham. Efter 1 måned vi kom sammen, sagde jeg at jeg elsker ham. Han fik pludselig det nærvøsitet at han kiggede på mig og svarede ikke. Den tidspunkt havde jeg det meget skidt pga jeg troede han elskede mig ikke eller jeg var for hurtigt med selve ordet. Næste måned sagde han så "jeg elsker dig". Da jeg så tog hjem til ham og vi hyggede os, så begyndte han at fortælle mig han var ikke vant til det opmærksom jeg gav ham samt han var bange for at jeg tænkte dårlig om ham. Jeg skulle bakke mig lidt tilbage for ikke at gør ham utrygt, men jeg havde det dårligt fordi jeg troede det var fint. Så gik jeg ind på hans facebook og fandt hans gammel beskeder sammen med hans eks. Fra den dag kunne jeg forstå hvorfor han er bleven det han er i dag. Han er bange for at sige noget forkert, bange for at åbne hans hjerte og bange for at jeg kan ikke lide hans personlighed samt hans måde at leve livet på. Jeg brugte meget tid og jeg tog det stille og roligt. I dag har vi det godt sammen, men jeg har brugt meget tid på at ødelægge det usikkerhed som den eks gav ham. Hun var hans første kærlighed, men hun gjorte ikke andet end at ødelægge hans følelse.
Det der sårer mig mest er at han hader hende ikke. Han mener at hun er sød og flink pige og ville ikke såre ham derfor hun kunne ikke slå op med ham allerede 5 måneder de kom sammen. Jeg kan ikke acceptere at han ikke kan hade hende! Jeg ved at jeg kender ikke hende og jeg har ikke ret til at hade hende, men jeg har det så dårligt når jeg ser hendes navn på facebook, hendes venner og når jeg husker de billeder de kyssede (på facebook, men min kæreste har slettet dem)
I mine øje kan jeg se at hun har såret ham meget og pga af hende havde jeg svært med at åbne hans hjerte til mig. Problemet er at jeg vil gerne af med det her følelse. Jeg hader hende så meget og hvor enten jeg går møder jeg hendes venner i byen, facebook m.m.
Er der nogen som kan forklare mig hvorfor og hvordan jeg skal gøre det? Jeg be'r jer

Hej
Ja, du har ret. Jeg føler også at jeg elsker min kæreste mere end han elsker mig, og ja jeg giver skylden til hende pga jeg føler hun har ødelagt hans følelse og kærlighed at jeg skal gå helt nede fra bunden med tårer til toppen. Jeg har haft det skidt pga min kæreste og jeg har været igennem. Han iagtager altid hvert eneste detalje og når han prøver at fortælle mig noget såsom hans fremtidigs plan, så bliver han nervøs for at opleve det han havde med eks.
Jeg er lidt over 20, og for at være ærlig så er han min første kæreste og kærlighed.
Vi passer godt sammen, men problemet er bare at jeg giver skylden til hans eks pga hun har såret ham så meget at jeg kan ikke acceptere at han ikke hader hende (eller lignende).
også god påske til dig

Jeg er nu ikke så sikker på hun har ødelagt hans følelser. Der skal mere til. Jeg tror mere han er usikker på om han nu også elsker dig. Hvis du bliver ved på den måde, så ender det galt. Vis du hellere lidt glæde. 🙂
Jeg forstår godt han han iagttager dig lidt og bliver nervøs, for du virker ikke helt psykisk stabil.

altså ... had er ikke vejen frem.
Du skal slippe det fri ... det skal ikke fylde så meget.
Der er vel altid en såret part i et brud og motiverne til hendes opførelsel vil og kan du aldrig komme til at forstå.
Måske havde hun som du skriver bare ikke de følelser for ham ... det kan jo ikke tvinges igennem. Din kæreste har jo også et ansvar i det forhold. Han skulle ikke lade hende pisse på sig hvis det var det hun gjorde. Han skulle ha sagt fra.
Mennesket er egoist .... nogle gange på bekostning af andre. Men både "at besidde" og "ikke ville give slip" er udtryk for egoisme.
Så lad hende være ... glæd dig over at han er din og lev 🙂

det rigtige svar.
jeg har selv flere gange prøvet på at leve med en kvinde, hvor hendes største opgave, var at besidde mig, og min indtægt.
hun var enlig mor til en datter på 1½ år da jeg mødte hende, hun vidste ikke hvem der var faderen, men hun havde været til bondebal, og en fyr havde taget hende op af et træ.
hun var bange for fyren, og turde ikke fortælle hverken mødrehjælpen, eller amtet om det, hvorfor de mente, at hun nok havde været sammen med en anden fyr.
hun fødte, og under fødslen opdagede lægerne, at hun stadig var jomfru.
hun fortalte så langt om længe, at denne fyr havde haft kanonen i hendes trusser, men ellers var der ikke sket noget.
sagen kom i retten, og eftersom fyren ikke havde haft fuldbyrdet samleje med hende, kunne han ikke dømmes.
jeg kendte hende i ca. 2 år, men jeg prøvede ustandseligt at komme fra hende, hvergang jeg havde fundet en anden lejlighed, hed det sig, at hun var gravid, og jeg kunne vel ikke være bekendt at forlade hende når hun var gravid---skyldfølelse fint----men hun var naturligvis ikke gravid, for vi havde kun sex ganske få gange, for som hun sagde, jeg vil gerne, men jeg tør ikke.
herldigvis fik jeg arbejde på thule air base, langt fra alle problemer og dårlig samvitighed, og hun flyttede sammen med en af mine tidligere kollegaer, jeg kom hjem på ferie efter 2 år, og huset var tomt, jeg havde købt huset for min første løn, så hun boede der midlertidig.
dengang var loven sådan, at hvis man var ansat på grønland i mere end 2 år, så var man skattefri til danmark, og grønland havde ingen skat på det tidspunkt.
jeg vidste ikke, at jeg skulle hjem, men jeg var kommet til skade med min ryg, og selvom vi havde et hospital på basen, så hed det sig ifølge kontrakten, at ingen kunne være fysisk eller psykisk syge, så jeg måtte til min egen læge.
jeg kommer hjem meget sent med fly bussen fra tirstrup, og eftersom han kørte til randers, og jeg skulle et andet sted hen, så spurgte jeg chauføren om han ville køre mig hjem, det ville han gerne, men jeg skulle have tilladelse fra de andre passagerer, samt betale deres billet, det var en fin ordning, for det ville have kostet en formue, at køre hjem i taxi.
jeg kom hjem en kold og mørk november nat, jeg havde ingen nøgle til huset, så jeg ledte efter min hund, og prøvede at få varmen i fyrrummet, men jeg frøs stadig.
pludselig kom der en bil ind i indkørelsen, så jeg troede, at det muligvis var hende, men nej, det var en mand, som åbenbart var i gang med at sælge huset, jeg spurgte ham, hvad han lavede på min grund, og han spurgte om jeg tilfældigvis var manden fra grønland, ja tak.
senere på natten, kom min bror og hentede mig, hvordan han havde fået besked om, at jeg stod udenfor huset, fandt jeg aldrig ud af.
næste morgen fik vi fat i en nøgle, og alt var fjernet, også mit nye vordingborg køkken.
kun en kaffemaskine var tilbage.
da jeg kom tilbage til grønland, fik jeg en regning fra en dyrlæge, som havde aflivet min hund, uden min viden, det var den værste regning, huuh.
da jeg begyndte i marmoriliq, en mineby nord for umanaq, fik jeg et brev fra kalechen om, at hun havde skiftet bank, og jeg skulle bare underskrive et stykke papir, og retunere det til hende.
jeg indrømmer, at jeg ikke havde meget tid, til at læse, eller skrive breve, og vi havde ingen telefon dengang, men pladsen lå mellem 3 meget høje bjerge, så vi kunne heller ikke høre radio.
dengang havde vi heller ikke en TV eller radiostation.
men købmanden i jakobshavn havde tilbud på radioer og båndoptagere, så jeg bestilte en båndoptager og en forstærker, samt naturligvis højtalere, jeg fortalte ham, at jeg ikke havde penge på arbejdspladsen, fordi lønnen blev sendt hjem, så han måtte sende et telegram til min bank, og bede om pengene.
banken svarede, at de desværre ikke kunne sende penge, uden ex--underskrift, det viste sig, at hun havde oprettet min løn, på hendes konto.
jeg røg jo fluks i banken da jeg kom hjem, og bankbestyeren fortalte mig, at han havde haft et skænderi med kalechen, fordi hun brugte for mange penge, og så havde hun venligst indsat min løn, på hendes egen konto, selvom det var smask ulovligt, vi havde jo ikke noget sammen.

Og også en sørgelig historie.
Jeg troede først hun var flyttet sammen med en anden, men det var hun måske ikke.
Du havde åbenbart også betroet hende din hund.
Og hvorfor skulle du underskrive, at hun havde skiftet bank. Du har da vist ikke været for klog.
Men hvad har dette med trådstarters problem at gøre. ????

For der må du vist have fået dig en gevaldig alkoholforgiftning..... Og den må have skubbet temmelig kraftigt til dine hjerneceller og din hukommelse....
Du skriver at kæresten havde født et barn, men stadig var jomfru; Hmmmm, det er godt nok set en enkelt gang før, pigen hed vist Jomfru Maria, men der er vist ikke mange der fæstner lid til den historie...
Den menneskelige forplantning ligger i ret faste rammer, og uden en fuldbyrdet sædafgang bliver der næppe nogen unge ud af det.....
Hvis mistanken om et faddreskab foreligger bliver det afgjort med enten en blodprøve eller med en DNA prøve, ikke med en melding fra fyren om, at "Jeg kom slet ikke"...
Den var sgu også en fin fin service fra Nordjusk Busdrift, mod betaling fra en passager, at lade en rutebil køre en kæmpe omvej for at sætte dig af ved dit hus... Den service udvises vist heller ikke mere, mon..???
Og du ankommer ne kold efterårsnat til dit hus, og i det samme kører ejendomsmægleren ind i din indkørsel... Fed service.. Her på sjælland fremviser de kun i dagtimerne....
Og så, pludselig, uden videre og uden af vide at du var der, kom din bror og hentede dig.. Har I noget med telepati i familien..???
Regningen fra dyrelægen blev sendt til grønland; fin service... Især når han ikke vidste at du var der...
Forresten var det dit hus; en fremmed kan da slet ikke sælge DIT hus uden DIN underskrift på skødet.....
Og skiftet bank havde din kærete... Det kan hun godt for sig selv, men det kan hun sandelig ikke, og slet ikke komme til din lønkonto hvis du ikke har givet hende en fuldmagt...
DU kunne ikke hæve penge på DIN konto uden HENDES underskrift, men HUN kunne bruge DINE penge og flytte DIN konto bare sådan... Kan jeg få navnet på den bank, for der vil jeg da ALDRIG være kunde....
Hvad fanden er det for en røver til bankdirektør..??? (Nåhh ja, det er de jo allesammen forresten)...
Ved du hvad mester.... Du burde slå dig ned som børnebogsforfatter; du kan sandelig finde på nogle værre røverhistorier..... Hedder du forresten Münchausen til efternavn..?? Og er Baron Von..???🙂🙂🙂🙂🙂