han vil ikke bo sammen med mig
i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, siger han og hvornår ved han ikke....
Vi har boet sammen i en kort periode, men det gik ikke, vi flyttede sammen da vi kun havde kendt hinanden i nogle måneder og det var alt for hurtigt, da vores livsstile var så forskellig, og vi skændtes rigtig meget, men efter jeg flyttede skændtes vi stadig, men så var vi fra hinanden 1 måneds tid og det fik åbenbart nogle ting på afstand og ting på plads i hovedet. Jeg har nu boet selv i snart 1/2 år og vi har ikke skændtes det sidste stykke tid og jeg går nu og leger med anken om, at vi igen kan bo sammen.
Der er tidspunkter, hvor jeg føler at han ikke elsker mig så meget mere som før, men samtidig oplever jeg, at han er begyndt at blive glad for mig igen og tilliden til at vores forhold går godt er under opsejling. Jeg elsker ham meget og vi er gode til at sige det dagligt til hinanden. Men jeg lider stadig under at vi igen går fra hinanden og er bange for at blive forladt igen og at han igen skal blive kold i sine afvisninger.
Så nu er jeg begyndt at tænke nogle gange, at jeg ikke vil have forhåbninger om at flytte sammen og når jeg ser min fremtid, så kunne det være dejligt at være sammen med ham, men jeg ser samtidig en fremtid, hvor han ikke altid er i mine planer, da jeg ikke ved hvad han vil, men jeg planlægger min tid, uden at skal tænke på, hvor han er i morgen, derved undgår jeg en form for uafhængighed af ham...
jeg har oplevet alt for mange svigt i mit liv og jeg kan ikke klare usikkerheden længere.
Er der andre der har haft nogle af de samme tanker som jeg og hvad stillede i op?
Vi har boet sammen i en kort periode, men det gik ikke, vi flyttede sammen da vi kun havde kendt hinanden i nogle måneder og det var alt for hurtigt, da vores livsstile var så forskellig, og vi skændtes rigtig meget, men efter jeg flyttede skændtes vi stadig, men så var vi fra hinanden 1 måneds tid og det fik åbenbart nogle ting på afstand og ting på plads i hovedet. Jeg har nu boet selv i snart 1/2 år og vi har ikke skændtes det sidste stykke tid og jeg går nu og leger med anken om, at vi igen kan bo sammen.
Der er tidspunkter, hvor jeg føler at han ikke elsker mig så meget mere som før, men samtidig oplever jeg, at han er begyndt at blive glad for mig igen og tilliden til at vores forhold går godt er under opsejling. Jeg elsker ham meget og vi er gode til at sige det dagligt til hinanden. Men jeg lider stadig under at vi igen går fra hinanden og er bange for at blive forladt igen og at han igen skal blive kold i sine afvisninger.
Så nu er jeg begyndt at tænke nogle gange, at jeg ikke vil have forhåbninger om at flytte sammen og når jeg ser min fremtid, så kunne det være dejligt at være sammen med ham, men jeg ser samtidig en fremtid, hvor han ikke altid er i mine planer, da jeg ikke ved hvad han vil, men jeg planlægger min tid, uden at skal tænke på, hvor han er i morgen, derved undgår jeg en form for uafhængighed af ham...
jeg har oplevet alt for mange svigt i mit liv og jeg kan ikke klare usikkerheden længere.
Er der andre der har haft nogle af de samme tanker som jeg og hvad stillede i op?