Har I en god træningsplan til vægttab, styrke mv.?
Hej Danmark :o)
Jeg begyndte for nylig at træne i motionscenter - hurra for mig! Endelig fik jeg taget mig sammen.
Jeg vil gerne tabe omkring 10 kg., selvfølgelig så hurtigt så muligt.
Lige nu kombinerer jeg min træning med konditionstræning og styrketræning (for opstramning):
1. 15 min. trappegang (stor crosstrainer)
2. 10 min. sofacykel
3. 10 min. alm. crosstrainer
4. 15 min. styrketræning
Ovenstående er hvad jeg træner lige pt. og jeg har været dernede 3 gange, skal derned idag også for 4. gang.
Er der nogen der har en effektiv træningsplan, som bare VIRKER? :o)
På forhånd tak!
- kun seriøse henvendelser tak!
tilføjet af Anonym
Mere styrketræning
Du skal træne meget mere styrketræning. Stærke veltrænede muskler brænder væsentligt flere kalorier (mere fedt) i hvile, end slappe utrænede muskler.
Samtidig vil du speede opstramningen op, og bliver flottere at se på.
Lad være med at fokusere på hvad du vejer. Kig dig i spejlet, og træn indtil du er tilfreds med hvad du ser.
Men drop endelig ikke cardiotræningen. En god iltoptagelse fremmer musklernes arbejde, og dermed forbrændingen.
tilføjet af Anonym
Tak for svar! :o)
Mange tak for svar.
Jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg træner nok kondition eller om jeg skal øge en, eller flere af øvelserne til flere minutter? - Skal der evt. tilføjes andre øvelser for at træne alle muskelgrupperne?
Mht. styrketræning, så vil jeg selvfølgelig gerne have en flot opstramning, men da jeg er en pige skal det være feminint at se på... Hvilke "maskiner" er bedst for mig? Bruger pt. mave, skulder og arm maskiner... (ved ikke hvad de hedder)
:o)
tilføjet af Anonym
Du skal styrketræne hele kroppen
Lad mig med det samme slå helt fast: Selvom du er kvinde, skal du styrketræne hele kroppen, og du skal gøre det med relative tunge vægte.
Du behøver overhovedet ikke bekymre dig for om du får store svulmene muskler, og kommer til at ligne en kvindelige bodybuilder. Det gør du ikke! For at komme til at se sådan ud, skal du træne 5-8 timer DAGLIGT i mange år. Træning i en time hver anden dag, giver dig blot en stærk tonet krop, der er flot formet.
Har du ikke fået en instruktion da du begyndte i centeret? Det skal du have. Her kan du også fortælle hvilke punkter på kroppen du især vil arbejde med, og få målrettet din træning til det.
De vigtigste maskiner er:
Vertical Traction
Shoulder press
Rowing Torso
Chest press
Leg press
Leg extension
Leg curl
Lower bag
Abdominal crunch
Få en instruktør i dit træningscenter til at vise dig maskinerne og hvordan de virker. Der findes rigtigt mange maskiner der kan træne de forskellige muskelgrupper på forskellige måder, og du skal finde den der passer til dig. Men der er ingen grund til at træne på 3 forskellige leg extension maskiner, du kan sagtens nøjes med en.
Du kan på omkring 40-45 minutter få trænet hele kroppen grundigt igennem. Det er også vigtigt at du træner hele kroppen, og ikke bare mave og arme. Det er uhyr vigtigt at du træner hele core (mave-ryg) muskulaturen grundigt, herunder de små muskler, som styrker din balance. Det kan du faktisk gøre hjemme foran tv'et f.eks. ved at stille dig med fødderne i hoftebreddes afstand, bukke dig ned og samle en genstand op (omkring 3-5 kg.) rejse dig og løfte ganstanden op over hovedet med højre hånd, mens du samtidig løfter højre ben fra gulvet. Gentag med med venstre. Lav øvelsen 12-15 gange på hver side. Husk at bukke i benene og holde ryggen strakt når du løfter noget fra gulvet.
Dertil skal du tilføje nogle øvelser der styrker triceps - alså bagsiden af overarmen. Du ved - "mormorarmen". Det er en svær muskel at få trænet, og derfor trænger den til særlig opmærksomhed.
tilføjet af Anonym
- thank you!
Mange tak for en meget brugbar vejledning. Jeg vil kontakte instruktørerne i mit fitnesscenter og bede dem lave en fin lille plan til mig, så jeg får det maksimale udbytte af min træning.
- Jeg kan helt sikkert bruge dine gode råd og vil helt sikkert give styrketræningen ekstra opmærksomhed.
Mange tak, igen!