Har man én gang været alkoholiker!!

Er man det altid, er der nogen der siger, men livet er smukt, når man er ædru siger den folkekære skuespiller Ole Thestrup han har været igennem alle alkoholens faldgruber som at komme for sent, glemme fødselsdage og også arbejdsaftaler.
Der er ifølge Ole Thestrup to måder at behandle en alkoholiker på: Den ene er at råbe og skrige og kræve, at vedkommende tager sig sammen og går i behandling. Det virker nogle gange. Men jo mere familien hjælper, jo længere tid tager det for den drikkende alkoholiker at tage ansvar for sit eget liv.

Den anden måde er at bede vedkommende stille og roligt om at flytte ud af huset med viden om, at når den drikkende alkoholiker har været i behandling og er blevet til ædru alkoholiker, så kan personen flytte hjem igen.
http://kvinder.bt.dk/index.php?id=1029
Jeg har selv prøvet, at være kæreste til en alkoholiker, det er meget svært, at acceptere i længere tid af gangen. Har du også erfaring med en partner M/K som er misbruger af alkohol, hvor svært det er, at stå ved sidelinjen. De er jo så søde og dejlige mennesker, når de bare ikke drikker!!

Ja det er godt nok ikke sjovt at se til fra sidelinien at den man elsker er ved at ødelægge sig selv og sin familie.....
Har selv en x-mand der både drikker og tager stoffer og trods råben, skrigen og sund fornuftig samtale kunne han ikke finde ud af at gøre noget ved problemerne. Så det måtte ende i skilsmisse, da jeg bar ikke kunne klare mere. Det er jo ren tortur med svigt, løgne og ubehagelig opførsel... Vi har en lille dreng på 1 år og ikke engang det kunne får ham til at søge behandling... Han tog på afvænning nogle gange men var der kun højst 2 dage, da han ikke mente han hørte til der... Og måske var det også mest os der havde "tvunget" ham til at tage afsted og ikke frivilligt... jeg er kommet frem til, at den eneste der kan hjælpe ham, er ham selv. Han er fortsat ude i et misbrug og nu er hans arbejdsplads også på sagen, meeeen jeg tvivler nu på at han gennemfører. Og så tænker man bare, hvad sker der hvis han mister sit arbejde....
Sikke en skæbne tænker jeg.... Han havde det hele et godt ægteskab med både kærlighed og sex osv. En dejlig babydreng, lækkert hus, god familie, godt arbejde og gode venner.... Trods alt det gik det fuldstændigt galt... Og nu har han intet...... ihvertfald ikke hvis han ikke gør noget selv. ( Men mig har han helt sikkert ikke mere, jeg er da blevet for skræmt og vender ALDRIG tilbage)
Sådan noget ønsker man ikke for sine værste fjender......

hvor er det rigtigt det, du skriver.... Min ex er (dog p.t. i behandling) uforbedrelig alkoholiker.... jeg flyttede selv fra min ex, da ungerne var flyttet hjemmefra, af samme grund.... Det er så trist, så trist men man kan ikke holde til det i al evighed, når der altid kommer tilbagefald.... Jeg holdt i 27 år..... :-)

Hvor er jeg meget, meget ked af, at læse din beretning om din eks mand, min eks forlovede og jeg havde heldigvis ikke børn sammen, for det var først efter de 40+ at jeg mødte ham. For det er da meget værre, når der er børn indblandet i forholdet.
Det er også så rigtigt det du skriver om en person der er misbruger: Det er jo ren tortur med svigt, løgne og ubehagelig opførsel af alkoholikeren. Det er som at slå vand på en gås, der er intet der hjælper. Uanset om man truer personen, med at gå eller ej. Jeg kom heldigvis godt ud af forholdet, men ikke helt smertefrit.

For han ringede til mig, rigtig mange gange på min mobil, da jeg slog op med ham og sende min ring retur til ham. Han var skidefuld, efter at havde drukket i 14 dage i træk og ringede fra sygehuset og sagde til mig, at han lå med et brækket ben, fordi han havde sprunget ud fra hans altan fra 6 sal og kun brækket et ben. Ringede til mig, at han havde spist en masse piller.
Slettede min 123hjemmeside, jeg havde da ikke med min levende fantasi, tænkt på at han ville, slette hele min hjemmeside, selvom han vidste min kode. For at komme ind på min hjemmesiden. Og i dag genere han mig hele tiden herinde på sol, hver gang jeg skriver et indlæg, men jeg har lært at ignorer ham. Han har alverdens forskellige nick navne, men jeg kan næsten altid læse, når det er ham, for han er negativ og sviner mig til. Men ikke nok med det han er også personlighedsforstyrret, og i et indlæg jeg har skrevet, kan han udgive sig for flere personer med forskellige nick navne.
Ja så jeg ved også, at du vil skrive i dag!!

Jeg er gift med en mand der nu på 5 år er tørlagt.
Hans eget valg,da han se blev opmærksom på at han satte at for meget over styr, hvis han fortsatte hans massive drikkeri.
Så ville det koste job, og nok også helbredet.
Så han stoppede fra den ene dag til den anden.og har været ædru siden.
Han siger selv, at det var lettere end han havde regnet med, og er glad for det ikke længere er en del af ham.Og blive set ned på.
Så der er heldigvis nogen der klare den.
Men der er deværre nok flere der ryger i igen.
Der er jo heller ikke så mange behandlingsmuligheder,lænken og så det der sientologiog så blå kors.
og jeg ved heller ikke om det hjælper, jeg tror det er dem selv der skla indse at det går ikke.Så kan mange af dem nok selv komme ud af det.

Tak fordi du giver mig ret, i at det er rigtigt, det jeg skriver om en alkoholiker Torben (Mancph) Det må da også være forfærdeligt, for jeres børn, at havde en barndom med en mor der drikker!! Kunne du virkeligt holde til, at være i forholdet i 27 år. For det som man gerne skulle være to om i dagligdagen, såsom opdragelse og huslige pligter, handle ind og lave mad osv. Der havde du vel ingen støtte eller hjælp til af din eks kone.

det siger min erfaring mig. Men så tror jeg også der er forskel på graden af alkoholismen/afhængigheden/misbruget.
Der er mange forskellige slags alkoholikere/drankere,kvartalsdrankere,og lejlighedsdrankere,skabsdrankere osv....
Jeg var gift med en alkoholiker og vi var sammen i ca 25år.
Jeg kommer selv fra et hjem hvor det at drikke en øl var/er normalt,ligesom det at blive fuld til fest også var/er normalt.
Når jeg tænker tilbage på mit liv med min eksmand har jeg været meget naiv i starten med hensyn til hans alkoholmisbrug!
Jeg kunne ikke forstå at han efter en fest startede næste morgen som det første med,at skulle drikke øl,whisky,vin eller lignende,og så kørte den bare derud af igen for ham. Han forklarede at det blot var fordi han havde tømmermænd/mandolinkrampe etc. og når man er nyforelsket tænker man nok heller ikke så meget over tingene.
Men han begyndte gradvist at ændre karakter når han drak,og han var/blev flere forskellige personligheder under sine ture.
Normalt når han var ædru,var han en meget sød/kærlig/opmærksom mand.Men det ændrede sig også med tiden.
Første gang han viste en af sine andre personligheder var da vi havde kendt hinanden i 1/2år,og han blev jaloux på noget/nogen der ikke var der,og der slog han mig i ansigtet fordi jeg smilede af hans jalousi.Jeg blev vildt chokeret(han slog meget hårdt/flere gange)jeg var aldrig før blevet slået af nogen kæreste,så jeg flippede fuldstændig ud over det,og valgte at slå fra mig med det samme.Hvilket blot gjorde ham endnu mere hidsig.
Næste dag om morgenen var han fuld af undskyldninger,og lovede at det aldrig ville ske igen osv. men sagde også,at det var mig der havde provokeret ham.Jeg holdt på at det var ham der havde et problem,og at jeg ikke ville finde mig i at han slog på mig.
Vi blev gode venner og der gik vel omkring 1/2års tid før det gik galt igen.
På dette tidspunkt var jeg gravid,og han sparkede mig maven så jeg blev indlagt med blødning,var indlagt flere gange grundet blødninger.Men jeg kom igennem graviditeten og fødte en dejlig pige der i dag er voksen.
I stort set hele mit ægteskab/samliv med ham,vidste jeg aldrig hvor jeg havde ham.Han kunne være den perfekte mand i op til 1år af gangen.Og det kunne/blev så ødelagt,når man skulle deltage i familiefest/komsammen fordi han ikke kunne styre sit alkoholmisbrug.
Han mistede også job flere gange grundet druk,men gav så mig skylden,ligesom han gav mig skylden for at han drak.
Mange undrer sig over at man bliver sammen med en alkoholiker,især hvis han slår en. Jeg blev så at sige pillet fra hinanden gradvist. Jeg var en meget selvsikker/selvstændig flot ung pige da jeg lærte ham at kende,og jeg havde ALDRIG forestillet mig,at skulle sidde i sådan et ægteskab hvor druk og vold var hverdags kost.
Men jeg vil vove den påstand,at jeg mere eller mindre har været udsat for hjernevask.Jeg er blevet banket på plads om man vil.Hvis jeg sagde ham imod når han var ædru,så fik jeg tæv næste gang han var fuld,med bemærkningen om,at jeg for 8-14 dage siden havde sagt noget forkert til ham.
Jeg turde ikke ringe efter politiet så fik jeg flere tæv.Jeg har prøvet at ringe på døre hos naboer for at hente hjælp,med et lille barn på armen,men naboerne troede det var mig der var hysterisk,fordi min eksmand fulgte efter,og han sagde de skulle blande sig udenom,og at der ikke var sket noget.Så jeg blev hevet ind igen og fik så flere tæv.
Min familie vidste ikke hvad de skulle gøre,og han truede med at slå mig ihjel hvis jeg forlod ham.
Jeg prøvede at tale med ham i de perioder han var ædru,og han vidste ikke alt det gode han skulle gøre for at gøre det godt igen.
Han var på antabus utallige gange med hjælp fra vores læge,og var hver gang overbevist om at når han nu havde holdt pause 1/2 - 1år med at drikke,så ville han sagtens kunne styre det,og det kunne/kan han altså ikke.
Med lægens hjælp holdt han op med at slå løs på mig i sine branderter.
Jeg er glad for jeg at tilsidst fik modet til at forlade ham. I dag tænker jeg at han udover at være alkoholiker også har psykopatiske træk.

Det glæder mig da, at der er succes historier også. Forsat held og lykke i livet, med din tørlagte mand.

Kære anonyme Kvinde med stort K. Du er godt nok en sej og stærk kvinde ligesom mig, jeg har også selv været i et forhold i 25 år med vold både fysisk og psykisk. Og ja din eks mand er psykopat!! Det kan jeg godt skrive under på.

Som du også selv skriver der er mange grader af alkoholismen/afhængigheden/misbruget.
Der er mange forskellige slags alkoholikere/drankere, kvartalsdrankere, og lejlighedsdrankere, skabsdrankere. Dem kender jeg alle sammen.
Da jeg boede sammen med min eks mand, var jeg altid nervøs, hver gang det blev weekend, for skulle han nu ud og drikke, det var ikke så meget det med at han tog ud, at drikke jeg havde noget i mod, for det kunne jeg også selv lide en gang imellem.
Nej det var han reaktion når han kom hjem, også når jeg var med i byen og han var blevet fuld i stærk sprit. Så kunne jeg forvente, at det var mig der blev tæsket på, når vi kom hjem, over et eller andet, måske havde jeg sagt noget til festen, eller noget, som han havde hørt om mig!! Hans reaktion kunne også være, at tage mig med vold i skrækkelige stillinger.
Læs evt. om det på min hjemmeside www.123hjemmeside.dk/liljekonvalen

være sammen med en alkoholiker ... de er spild af tid. Tror egentlig dem der er kæreste med sådan nogle også har et problem

Hvilke problemer skulle vi have????

og i lige måde. Ja man skal være gjort af et specielt stof for at overleve i sådanne forhold!Desværre alt for nemt for andre,at tale dårligt om kvinder som os,og ingen forstår at man kan blive i sådan et ægteskab i mange år og "måske" endda livet ud.
Problemet er i mange tilfælde,at der stort set ingen hjælp er at hente.
Ringer man til politiet fordi manden slår en i sine branderter,så får man flere tæv efterfølgende,og i mange tilfælde har politiet end ikke gidet komme,fordi det er almindeligt husspetakel for dem.
2 dage før jeg nærmest måtte flygte fra ham,havde jeg dog ringet til politiet fordi psykopaten i sit voldsomme raseriudbrud kastede ting og sager efter mig,samt smadrede diverse,bla smadrede han et stort glas-sofabord så der var glasskår/splinter overalt i stuen,og jeg blev jagtet rundt i hele lejligheden.Det var for en gang skyld nogle søde og forstående betjente der kom og reddede mig fra øretæver. Desværre tog de ikke min eks med,han var/er en helvedes god skuespiller.De sagde dog til ham at hvis han rørte mig igen efter de var kørt,ville de komme tilbage og bure ham inde.
Hele natten måtte jeg så høre på hans råben og skrigen og trusler om det ene og andet.
Jeg fik pakket en masse af mine personlige ting/tøj,og flyttede/flygtede ud til familie et par dage efter. Det er frygteligt at stå i den situation som voksen kvinde.
Man kan ikke få hjælp af kommunen til en anden bolig,så man er meget afhængig af familiens hjælp,og det er ikke rart at sove på diverse sofaer hos forskellige familiemedlemmer,og have sine få medbragte ting i plastikposer.
Min eks forfulgte mig i over 1 år før det gik op for ham,at jeg ALDRIG ville vende tilbage,uanset hvad han lovede mig.
Jeg måtte skifte tlf nr flere gange fordi han var snu og fik det lusket ud af familiemedlemmer.
Jeg har INTET fået af ALT det (indbo) vi har skabt sammen gennem de mange år! Ting som jeg har haft med mig fra min barndom har jeg heller ikke fået ENDNU.
Jeg har ikke orket slagsmål i retten om bo-deling,og er kun glad/lykkelig for at være sluppet med livet i behold. Jeg skal nok få mine barndomsting hen af vejen,er jeg ret sikker på.
Jeg har måttet starte helt forfra med ALT,og uden anden hjælp end husly 4 forskellige steder før kommunen blev presset til at skaffe mig en bolig,da jeg var kørt så langt ned,at jeg ellers ikke ville kunne passe mit arbejde. Der var så også gået mere end 1år med lånte sofaer.
Jeg vælger bevidst at være annonym med dette tema :-)

een gang utro altid utro!
Kun gradsforskelle.

så tror jeg bare der er et eller andet galt ... kan ikke sige noget generelt om det men misbrugere er jo ikke til at stole på. Derfor ville det være utænkeligt for mig at være kæreste med en.

- Det er simpelthen af samme kategori som "skomager bliv ved din læst" - vi skal da endelig ikke udvikle noget som helst!!

Okay så du kan se på personen, når du møder ham/hende de er alkoholiker eller misbruger?? Gu ka du da ej!!! Sikke noget pladder, for så havde man nok ikke indledt et forhold med personen.

- det er jo "konevognen" du har været på.

- det kan du da ikke være i tvivl om? Hvad skriver du på din hjemmeside?

- og det sidder vi så ikke overhørig. Er det okay med dig?
- Jeg kan kende dem på mere en 100 m´s afstand

jeg kan for de drikker jo en del vist .. under alle omstændigheder ville jeg finde ud af det på et tidspunkt.

Skriver jeg noget om misbruger på min hjemmeside???

dulkis> ja jeg var på "konevognen".... og til jer begge to dulkis og cassiopaya.... vel var det strengt men det lykkedes.... og børnene holdt til det ... :-)

man kan sagtens kalde det "konevognen" ja.... og jo jeg holdt ud for børnenes skyld og kan heldigvis sige at DE osse holdt til det, og har nu selv familie.... og de har ikke hverken det eller andre slags problemer,,,, jeg er glad for at jeg holdt ud de 27 år.... fortryder KUN at vi holdt sølvbryllupsfesten som det osse lykkedes hende at lave skandale under.... men NU har jeg det fint igen.... :-)

Hej cassiopaya. Det er for dumt det du skriver om at være alkoholiker.
Sæt dig ordentlig ind i tingene, inden du sviner folk til

hej. Jeg synes det er svært at leve med en alkoholiker, men det er også svært at forlade ham. er lige flyttet for mig selv med mine børn. det er svært at slippe ansvaret og se ham havde de så dårligt,da det er blevet endnu værre efter vi er flyttet. jeg føler mig meget ansvalig for at han får et godt liv, ved godt at jeg skal slippe, men det er ikke nemt....