Har mennesket fri vilje?

Hvis ja, mennesket har fri vilje;
1) Hvorfor er det da, mennesker kan blive fanget i "dårlige vaner", vaner mennesket ønsker at komme ud af, men ikke kan?

Hvis, mennesket tildels har fri vilje;
1) Hvis mennesket tildels har fri vilje, ment, hvis der er nogle processer som mennesket har "kontrol over" i hjernen, mens andre er "ukontrollerede", ville det da være muligt at finde menneskets 'fri vilje' område i hjernen? Hvis ja, ville det kræve en form for dualisme taget de ukontrollerede områder af hjernen, i betragtning? Lidt ala på samme måde der allerede er en dualisme mellem subjektet(det der observerer, mennesket) og objektet(det der bliver observeret, ting/fysisk verden osv.)
2) Hvor ligger et menneske, eller mere præcis, hvad er Du?

Mennesket har ikke fri vilje;
1) Hvis mennesket ikke har fri vilje, hvordan kan det da være, at mange mennesket har en følelse af, at de har fri vilje?
2) Hvis mennesket er 100% forudbestemt/deterministisk, hvad er da grunden for at have en bevidsthed? Ment... Hvad er da grunden for at have denne konstante "energispisende, angiveligt anti-evolutions" "el pære" tændt? Ment...børn bliver først bevidste i ca. 18 måneders alderen, og indtil da gøres alt ubevidst, og det gøres da ganske udemærket, ment, burde hjernen ikke bare lave dens "data indsamlings proces" ubevidst?, med slukket "el pære" så at sige?
3) Hvis mennesket er 100% forudbestemt/deterministisk/"robot", og hvis følelsen af den fri vilje er en illusion, hvem prøver illusionen, da at snyde?... og hvorfor?

Og godt det samme. Bare forestil dig, at vi skulle tænke over, at sætte skiftevis det ene og det andet ben foran, når vi går en tur, så fik vi nok at spekulere over.

Mennesket er et meget komplekst væsen- som sagtens kan skille tanker og følelser fra hinanden (i de fleste tilfælde). Mennesket har en samvittighed- som nogen gange ikke følges-selvom man godt ved, at det er meget forkert og egoistisk hvad man gør og at man skader sig selv eller andre- men man har den frie vilje til at gøre "det gode" eller det "det onde"-selvfølgelig ud fra de samfundsnormer og den kultur man er vokset op i. Det gamle ordsprog om at du er din egen lykkes smed- betyder jo at du har din frie vilje til at "følge strømmen" eller gå imod

- du kan til gengæld ikke forhindre en fugl i at flyve over dit hoved, men men men du kan altid vælge ikke at lade en bygge rede dér. 😃

Godt at se 🙂
Og ja hvis den pipfugl kommer lidt for tæt på så kan den få en på fjeren kan den! 😃
Godmorgen til jer,
Venlig hilsen Spørgsmål

Fri Vilje – ikke meget der tyder på det. En ganske lille forandring i hjernens kemi og du er en anden person! Livet består af en rakke usammenhængende tilfældigheder, det er vidst alt.
Hertil kommer så det sociale og kulturelle (alt det hvorved mennesket opfatter og definere sig selv) som styrer os fra vugge til grav!
🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Den frie vilje er nog mest vigtig i forhold til etik, og dermed loven. Hvis man har en fri vilje kan man straffes, hvis alle vore handlinger er præ-determineret, bå de religiøst eller biologisk/arv-miljø-mæssigt så kan vi IKKE straffes for vore handlinger.
Der er blandt sunni-muslimer og shia en heftig debat om netop dette, begrundet i at gud ved alt i forvejen at livet er deterministisk, og at den frie vilje dermed ikke eksisterer. Jeg mener det er sunnierne der tror på den frie vilje, shia gør ikke.
Men også for os andre mere verdslige folk, kan determinisme eksistere. Det vi kalder arv-miljø.
Spørgsmålet om fri vilje lurer i baggrunden, hver gang man taler om sociale spørgsmål på en måde hvor man diskuterer om mennesker kan tilkendes eller frakendes et ansvar for deres egen situation. Mange vil mene at en person kun kan tilkendes et ansvar, hvis vedkommende har handlet ud fra en fri vilje. Andre vil mene at man godt kan tilkende et ansvar, selv om personen ikke har handlet ud fra en fri vilje.
Eksempler på sådanne spørgsmål er f.eks. homoseksualitet og kriminalitet, dvs. debatter om forbrydelse og straf.
Så vidt vides, er årsagerne til homoseksualitet delvis arvelige dispositioner, og delvis opvækstmiljøet op til en alder af ca. 5 år. Hvis det er sandt, kan man dårligt pålægge en voksen person et ansvar for sin seksuelle disposition, for uanset om den er bestemt af arv eller opvækstmiljø, er den fastlagt længe før personen blev voksen.
Tilsvarende kan man sige om kriminalitet. Når man taler om årsager til kriminalitet, vil nogle lægge vægt på opvækstmiljøet(»hård barndom«), mens andre betoner arvelige dispositioner (»onde gener«). Men uanset hvilken af disse to muligheder man lægger vægt på, betyder det at kriminaliteten er forudbestemt længe inden personen blev voksen, dvs. forbryderen har ikke handlet på basis af en fri vilje, og kan dermed dårligt pålægges et ansvar for sine handlinger. Nogle vil vælge at sige at forbrydere med »onde gener« kan pålægges et ansvar og dømmes (det er hensigtsmæssigt at uforbederlige kriminelle holdes væk fra samfundet), mens forbrydere med »hård barndom« er personer som det er synd for, og som ikke skal straffes, men genopdrages. Men ud fra et synspunkt om fri vilje er det inkonsekvent - i ingen af tilfældene kan personen »gøre for« sin kriminalitet.
Hele denne type diskussion bygger på at man antager, at alt har en (ydre) årsag. Men forudsætningen for at tale om fri vilje - og for at pålægge folk et personligt ansvar for deres handlinger - er at folk kan begå handlinger som ikke har nogen som helst ydre årsag, men sættes i gang af dem selv. Så hvorvidt alt har en (ydre) årsag eller ej, er netop det centrale spørgsmål.
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion. Med menneskets frie vilje menes at ens fornuft til en vis udstrækning styrer ens handlinger - uafhængigt af naturlige eller overnaturlige faktorer. Det kan defineres som muligheden for at den handlende "kan handle anderledes".
Hvis vi straffer en forbrydelse, accepterer vi altså indirekte den frie viljes eksistens.
Om den virkeligt eksisterer, eller er en illusion kan vi ikke bevise, så det må nok være et tros-spørgsmål.
Personligt vil jeg tro på en slags blanding mellem frie vilje og ydre påvirkninger. En evig vekselvirkning mellem indre og ydre.
Just my five cents...😉

Nej!
Og nu skal du gå ned til bageren og hente morgenbrød til mig ;)

Jeg har kun lige skimmet dit indlæg, så hvis du allerede har berørt min indvending skal jeg nok slå mig selv over fingrene ;)
Men jeg har ærligt talt lidt svært ved at se hvordan determinisme skulle være i modstrid med praksisen at straffe forbrydere. Kunne man ikke blot (såfremt man køber det deterministiske argument) forestille sig at vi ganske enkelt er determinerede til at straffe forbrydere?

ens frihed er altid begrænset, så den frie vilje er jo så underlagt nogle rammer, som vi så har valgmuligheder indenfor.
Vaner er interessant, fordi mennesket er vanemenneske. Men du har den fri vilje til at reflektere over dine vaner - derved afvikle de dårlige ved at opbygge nye som virker mere tilfredsstillende for dig.
Det tager tid at opbygge vaner og handler om at lave en struktur som man følger indtil den ligger på rygraden. Dvs. du gør det per. automatik og skal ikke tænke tanken før du gør handlingen - derved har opbygget en vane.

der vil jeg næsten vove den påstand, at den frie vilje ligger i den enkeltes refleksionsevne om omsætning til praksis. Herved må nogle have en større grad af fri vilje end andre ?
Lidt på linie med, at man kan læse nok så mange bøger om det ene eller andet men at tage det ind og omsætte det i praksis er en hel anden ting. Eksempelvis kan du læse bøger om kommunikation. Girafsprog eller følelsesmæssig kommunikation, men hvis du ikke formår at omsætte det, så har du kun viden derom og ikke en oplevelse deraf :-)