Har talt med ham ny udgave
Nu er min kæreste kørt på job igen.. Han ringede iaftes og sagde han kom forbi han har været på job. Vi har snakket sammen siden 15 til nu er helt død i hovedet og synes ikke jeg er blevet klogere på ham og måske alligevel når jeg har fået det på afstand ( for ikke at forvirre men det er mig som var på nulpunktet igår)
Krævede et svar som han havde MEGET svært ved at give.
Sagde han skulle slå op med mig hvis han virkelig mente at han ikke ville have mig og at jeg var her før under og efter han er kommet hjem.
Det ville/kunne han ikke.
Jeg sagde set skulle han hvis jeg ikke betød noget. Han sagde jo jeg gør og for første gang i 3-4 mdr sagde han virkelig ordet jeg elsker dig.
Selvom han sagde også han ikke elskede mig som i starten men gør jeg jo heller ikke ,men vil have hvis vi er sammen, at han satdig kan sige ordet oprigtigt hvis han elsker mig som man bør ved en kæreste.
Han ville have jeg skulle slå op med ham, udfra opførelsen burde jeg måske men jeg vil ikke ude fra det jeg føler.
Her til sidst var det som om hans facade faldt lidt sammen han begyndte at sige at han vil ikke såre mig selvom han kan se det gør han rigtig meget og han kan ikke få sig selv til at gå fra mig og at han indrømmede at han ikke kunne få sig selv til at slå op fordi han stadig elsker mig et sted og jeg betyder noget for ham. Han er også bange for jeg ryger ud i despression og ødelægger mig selv.
Han ønsker ikke jeg går her og venter på han kommer hjem i kiste osv
Jeg har altid sagt hvis føleserne helt forsvinder vil jeg hellre man er ærlig gg siger det også selvom jeg eller han bliver ked af det, og jeg mener et seriøs forhold er man også der for hinanden i modgang og medgang.
Men stadig mange ting han lukker af og jeg står heller ikke som en af dem der først får at vide han dør det var jeg lidt ked af men self børnene og mødrene til dem får at vide først men derfeter er det familien...
Men jeg blev egentligt også overrasket over han blev så gal over det min veninde havde sagt, for egntligt burde han jo være enig et sted hvis han ville ikke have mig men han var gal...
Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det og at det ødelægger mig og jeg havde brug for at vide han ville være der når han er her. Men self ikke kan være det dernede og på job men bare det jeg ved han er her. og at jeg følte jeg gjorde og sagde noget forkert hele tiden.
Han sagde det er ikke mig der har sagt eller gjort noget forkert men ham og det ville han gerne skåne mig for men havde svært ved det.
Han nævnte også det jeg har tænkt på med at holde "pause" eller gå fra hinanden til han kom hjem men som jeg sagde til ham så føler jeg jo et sted jeg svigter som kæreste fordi jeg ikke er der for ham.
Han har også fortalt han havde det skidt med hans ekser ikke var der når han kom hjem, så derfor synes jeg jo han burde være glad for jeg forsøger at være her for ham.
Men synes efterhånden også det er svært.
Håber det er nemmre at læse nu?
Krævede et svar som han havde MEGET svært ved at give.
Sagde han skulle slå op med mig hvis han virkelig mente at han ikke ville have mig og at jeg var her før under og efter han er kommet hjem.
Det ville/kunne han ikke.
Jeg sagde set skulle han hvis jeg ikke betød noget. Han sagde jo jeg gør og for første gang i 3-4 mdr sagde han virkelig ordet jeg elsker dig.
Selvom han sagde også han ikke elskede mig som i starten men gør jeg jo heller ikke ,men vil have hvis vi er sammen, at han satdig kan sige ordet oprigtigt hvis han elsker mig som man bør ved en kæreste.
Han ville have jeg skulle slå op med ham, udfra opførelsen burde jeg måske men jeg vil ikke ude fra det jeg føler.
Her til sidst var det som om hans facade faldt lidt sammen han begyndte at sige at han vil ikke såre mig selvom han kan se det gør han rigtig meget og han kan ikke få sig selv til at gå fra mig og at han indrømmede at han ikke kunne få sig selv til at slå op fordi han stadig elsker mig et sted og jeg betyder noget for ham. Han er også bange for jeg ryger ud i despression og ødelægger mig selv.
Han ønsker ikke jeg går her og venter på han kommer hjem i kiste osv
Jeg har altid sagt hvis føleserne helt forsvinder vil jeg hellre man er ærlig gg siger det også selvom jeg eller han bliver ked af det, og jeg mener et seriøs forhold er man også der for hinanden i modgang og medgang.
Men stadig mange ting han lukker af og jeg står heller ikke som en af dem der først får at vide han dør det var jeg lidt ked af men self børnene og mødrene til dem får at vide først men derfeter er det familien...
Men jeg blev egentligt også overrasket over han blev så gal over det min veninde havde sagt, for egntligt burde han jo være enig et sted hvis han ville ikke have mig men han var gal...
Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det og at det ødelægger mig og jeg havde brug for at vide han ville være der når han er her. Men self ikke kan være det dernede og på job men bare det jeg ved han er her. og at jeg følte jeg gjorde og sagde noget forkert hele tiden.
Han sagde det er ikke mig der har sagt eller gjort noget forkert men ham og det ville han gerne skåne mig for men havde svært ved det.
Han nævnte også det jeg har tænkt på med at holde "pause" eller gå fra hinanden til han kom hjem men som jeg sagde til ham så føler jeg jo et sted jeg svigter som kæreste fordi jeg ikke er der for ham.
Han har også fortalt han havde det skidt med hans ekser ikke var der når han kom hjem, så derfor synes jeg jo han burde være glad for jeg forsøger at være her for ham.
Men synes efterhånden også det er svært.
Håber det er nemmre at læse nu?