8tilføjet af

HC Andersen show - kulturel falliterklæring

Jeg skriver lige min mening omkring HC Andersen jubilæumsSHOWet - der på parpiret lægger vægt på ordet "show", i ordets absolut værste betydning.
Folkene bag HCA jubilæumsshowet har i mine øjne misforstået noget helt fundamentalt. Et show til ære for H.C. Andersen skal ikke bare være et eller andet stort rockshow, der har den primære funktion at trække så mange millioner TV-seere, som muligt.
Showet burde da hellere tage udgangspunkt i lystspil over en række af HCA's vidunderlige eventyr. Det er da dybt malplaceret at invitere Tina Turner, Jean Michel Jarre og andre internationale musiknavne, det kan ikke undgå at blive andet end et overfladisk og bøvet rockshow badet i Jean-Michel Jarre lyskegler, med andre ord et show som man til enhver tid kan købe sig billet til året rundt, kloden rundt, og ikke noget der har noget specielt meget at gøre med H.C. Andersen og det eventyrland han er opvokset i.
Det minder mig lidt om, hvordan man her i Danmark håndterede afholdelsen af Det Internationale MelodiGrandPrix, man tilsatte blot lidt Jean-Michel Jarre, Safri Duo og lidt Aqua og "så var den jo hjemme" har arrangørerne øjensynligt tænkt I mine øjne endte det dog ud i et pinligt og kulturelt meget fattigt show, hvis man sammenlignede bare med året før, hvad arrangørerne i Sverige formåede i Globen i år 2000. Her fik man fremvist meget mere af, hvad Sverige egentlig er for en størrelse, bla med folkedragter og folkedans på en koreografisk meget fin måde. Det stod i skærende kontrast til Jørgen Ramskovs evne til at blæse alt ud af proportioner, noget som kvæler det egentlig kulturelle aspekt og det er virkelig stor synd og skam!
På samme måde synes jeg det er latterligt med alle de HC Andersen ambassadører der udnævnes, halvdelen af dem kender jo ikke engang manden. De får udelukkende udnævnelsen fordi de er kendte, ikke fordi de har et specielt forhold til ham, det kan man jo kun få bræksmag i munden over!
Jeg ved ikke om det er selvsamme Hr. Ramskov, der står bag det foranstående HCA-show, men det lugter langt derhenad. Der er gået alt for meget pengemaskineri og Don Ø i markeringen af H.C. Andersens 200 års føldselsdag, noget, der slet ikke er værdigt for en H.C. Andersen.
Hvis han stadig havde levet, ville han nok nærmere opfatte det som en hadegave frem for en hyldest.
Vores kultur er virkelig fattig hvis vi vedbliver febrilsk at klamre os til en "Parken-løsning", arrangeret af pengemænd, det havde været bedre om de blev skiftet ud med folk med bare en anelse kulturel begavelse!
Ja så fik jeg det sagt!!
tilføjet af

et par enkelte fejl

Jeg mener naturligvis "fødselsdagsshow"
Desuden var Jean-Michel Jarre ikke med ved Det Internationale MelodiGrandPrix 2001 i Parken, jeg beklager fejlen, dog ændrer det ikke på at det var et forgøglet show uden egentlig kulturel substans...
tilføjet af

ved du egentlig nok om det?

Ved du egentlig hvad showet indeholder? Der kommer kgl.ballet og skuespillere, 300 børn skal danne børnekor, disse ting er da meget i HC Andersens ånd, synes du ikke? Så kan du da have ret i, at tina Turner m.fl. ikke har så meget med det at gøre, men de skaber opmærksomehedn verden over.
tilføjet af

Har skam kendskan til showet

Jeg kender faktisk godt til programmet, at den kongelige ballet og skuespillere iøvrigt gør deres ypperste for at holde den kulturelle del af showet i hævd, det priser jeg mig lykkelig for.
Men det gør bare de internationale store musiknavnes deltagelse mere malplaceret. Det minder lidt om at sidde på en fin restaurant og få foie grais og tornadous og en Alôxe Corton Bourgogne til, hvor næste ret så er en McDonalds cheeseburger og slutteligt en McD sundae-is til desert. Så er der serveret....
At lave en sidsteøjebliks invitation til Tina Turner styrker blot mine bange anelser om, at showet vil være delt op i 2 helt usammenhængene dele - et rigtigt godt og kulturelt berigende show fremsat af den kongelige ballet og dygtige skuespillere iøvrigt...og så en underlig mutant af et metervare musikshow, som burde høre hjemme steder hvor man tænkte mere på at tjene penge end på at hylde en stor mand!
tilføjet af

ret

Du er ikke den eneste med disse meninger, og jeg kan kun give dig ret.
tilføjet af

opmærksomhed...bræk mig i øret

" Så kan du da have ret i, at tina Turner m.fl. ikke har så meget med det at gøre, men de skaber opmærksomehedn verden over."
Der ramte du hovedet på sømmet....
Opmærksomhed! Opmærksomhed! Opmærksomhed!
OOOhh Opmærksomhed, Du Er Vor Store Gud!
Not!
tilføjet af

Hehe, hvor har du ret

"...og så en underlig mutant af et metervare musikshow, som burde høre hjemme steder hvor man tænkte mere på at tjene penge end på at hylde en stor mand!"
Hehe, det gør helt ondt så ret du har! Jeg tror grunden til invitationer af store kendte musiknavne er at mange danskere simpelthen ER kulturelt ubegavede, jeg har en formodning om at mange danskere kender flere åndsforladte amerikanske tv-serier på TV-Danmark og TV3 end de kan opremse titler på HC. Andersen eventyr.
Jeg tror det netop er for at få denne gumpetunge flok kulturelle amøber med på at se showet, og så fattes man (desværre) til fattige og letkøbte midler...
tilføjet af

ja der er

både elementer af nattergalen og kejserens nye klæder i dette oppustede foretagende??
Synd for Hans C.A
tilføjet af

undervurdering af tilskuere/seere

"hvis showet kun handlede om Hans Christian Andersen og hans liv så var der ingen der ville se showet ud over de mest hardcore H.C.A. fans og så ville showet blive en fiasko."
Det var da godtnok en undervurdering af tilskuerne/seerne af showet! Jeg selv er langt fra "hardcore" H.C.A. fan, men har alligevel med største fornøielse nydt DR's optakts-miniserier i TV (på DR og DR2), og det ved jeg også mange andre har.
At skrive at H.C.A. kun er for hardcore H.C.A fans og at man derfor ser sig nødsaget til at lave et metervare rock/lysshow vedsiden af, det er da noget af en kulturel falliterklæring og simpelthen for langt ude i hampen!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.