Bananer smager godt - og er sunde
Ikke alt det der smager godt er sundt, og ikke alt det der er sundt smager godt. Men den fuldmodne banan opfylder begge disse krav. Da Disraeli, senere premierminister i England, på en rejse til Cairo, Ægypten, i 1831 første gang smagte en banan, udbrød han: „Det lækreste der findes i verden!“ Dette kan være et spørgsmål om smag, men de fleste er sikkert enige om at bananer er lækre.
Bananen vokser ikke på et træ, for bananplanten har hverken stamme eller grene. Strengt taget er den en urt, hvis kraftige stængel består af bladskeder. Den bliver fra tre til otte meter høj og er fra tolv til femten måneder om at frembringe sin frugt. Når planten først har frembragt en bananklase bliver den skåret ned, fordi en plante aldrig frembringer mere end én klase — igen noget der er langt mere karakteristisk for en urt end for et træ.
Bananen er værdifuld på mange områder. Da den i sig selv er meget velsmagende kan den bruges som ingrediens i en dejlig „milk shake“, i frugtsalater, til bananpie og til meget andet. Nogle kan godt lide stegte eller bagte bananer, og i nogle lande fås nu også bananpulver, som bliver mere og mere almindeligt. Det er letfordøjeligt og tåles også af de få som ikke kan tåle den fuldmodne, rå banan.
Et af bananens mange fortrin er at den kan fås hele året rundt. Den kræver ingen tilberedning og er naturligt emballeret, så den praktisk taget kan holdes fri for bakterier og snavs. (Man behøver ikke at bekymre sig om hvorvidt bananen er sprøjtet eller om den er vasket før man spiser den!) Når bananen er helt moden — når den har brune pletter — er den let at fordøje, i hvert fald for de fleste, og den giver megen energi.
Bananer har et mindre fugtighedsindhold end næsten enhver anden frisk frugt — cirka 75 procent. Og de indeholder mere sukker end de fleste andre friske frugter — godt 20 procent. De kan således gøre det ud for et helt lille måltid og behøver ikke kun at tjene som dessert. En der gerne vil tabe sig eller må passe lidt på sin vægt, kan med fordel prøve at spise nogle få bananer og drikke et glas mælk i stedet for et regulært måltid. Især vil det være godt at lade bananer indtage dessertens plads eller lade dem indgå som mellemmåltid eller som ’natmad’.
Bananer er rige på A-, B- og C-vitamin. Ja, ifølge visse autoriteter indeholder bananer så meget C-vitamin at de ofte kan siges at være hovedkilden til børns forsyning af dette vitamin. Med hensyn til mineraler har bananer et betydeligt indhold af kalcium, kobber, jern, magnium, fosfor og svovl, ligesom de hjælper ved fornyelsen af hæmoglobinet i de røde blodlegemer.
Da bananer har et lavt proteinindhold anbefales de til folk der lider af nyresygdomme. Når bananerne er fuldmodne omdannes stivelsen i dem til frugtsukker, og derfor anbefales de til diabetikere, som hverken kan tåle rørsukker eller roesukker. Bananer har vist sig nyttige i mange tilfælde af mavesår. Hvor mærkeligt det end lyder, er bananer en god spise både for overvægtige og for undervægtige, idet de kan råde bod på begge tilstande, ligesom de også hjælper mod både diarré og forstoppelse. Ét er sikkert: da Skaberen skabte bananen betænkte han menneskene med en god, nærende og velsmagende gave.
I flere tusind år har bananen været en yndet spise visse steder på jorden. Men „før 1900 var Bananen kun lidt kendt i Europa“, oplyser Hagerups illustrerede Konversationsleksikon. I 1912 kunne man således i Journal of the American Medical Association læse en lederartikel med titlen „Den undervurderede banan“. I dag sætter man imidlertid større og større pris på bananen, fordi den er en frugt som foruden at smage godt også er sund at spise.
Bananen vokser ikke på et træ, for bananplanten har hverken stamme eller grene. Strengt taget er den en urt, hvis kraftige stængel består af bladskeder. Den bliver fra tre til otte meter høj og er fra tolv til femten måneder om at frembringe sin frugt. Når planten først har frembragt en bananklase bliver den skåret ned, fordi en plante aldrig frembringer mere end én klase — igen noget der er langt mere karakteristisk for en urt end for et træ.
Bananen er værdifuld på mange områder. Da den i sig selv er meget velsmagende kan den bruges som ingrediens i en dejlig „milk shake“, i frugtsalater, til bananpie og til meget andet. Nogle kan godt lide stegte eller bagte bananer, og i nogle lande fås nu også bananpulver, som bliver mere og mere almindeligt. Det er letfordøjeligt og tåles også af de få som ikke kan tåle den fuldmodne, rå banan.
Et af bananens mange fortrin er at den kan fås hele året rundt. Den kræver ingen tilberedning og er naturligt emballeret, så den praktisk taget kan holdes fri for bakterier og snavs. (Man behøver ikke at bekymre sig om hvorvidt bananen er sprøjtet eller om den er vasket før man spiser den!) Når bananen er helt moden — når den har brune pletter — er den let at fordøje, i hvert fald for de fleste, og den giver megen energi.
Bananer har et mindre fugtighedsindhold end næsten enhver anden frisk frugt — cirka 75 procent. Og de indeholder mere sukker end de fleste andre friske frugter — godt 20 procent. De kan således gøre det ud for et helt lille måltid og behøver ikke kun at tjene som dessert. En der gerne vil tabe sig eller må passe lidt på sin vægt, kan med fordel prøve at spise nogle få bananer og drikke et glas mælk i stedet for et regulært måltid. Især vil det være godt at lade bananer indtage dessertens plads eller lade dem indgå som mellemmåltid eller som ’natmad’.
Bananer er rige på A-, B- og C-vitamin. Ja, ifølge visse autoriteter indeholder bananer så meget C-vitamin at de ofte kan siges at være hovedkilden til børns forsyning af dette vitamin. Med hensyn til mineraler har bananer et betydeligt indhold af kalcium, kobber, jern, magnium, fosfor og svovl, ligesom de hjælper ved fornyelsen af hæmoglobinet i de røde blodlegemer.
Da bananer har et lavt proteinindhold anbefales de til folk der lider af nyresygdomme. Når bananerne er fuldmodne omdannes stivelsen i dem til frugtsukker, og derfor anbefales de til diabetikere, som hverken kan tåle rørsukker eller roesukker. Bananer har vist sig nyttige i mange tilfælde af mavesår. Hvor mærkeligt det end lyder, er bananer en god spise både for overvægtige og for undervægtige, idet de kan råde bod på begge tilstande, ligesom de også hjælper mod både diarré og forstoppelse. Ét er sikkert: da Skaberen skabte bananen betænkte han menneskene med en god, nærende og velsmagende gave.
I flere tusind år har bananen været en yndet spise visse steder på jorden. Men „før 1900 var Bananen kun lidt kendt i Europa“, oplyser Hagerups illustrerede Konversationsleksikon. I 1912 kunne man således i Journal of the American Medical Association læse en lederartikel med titlen „Den undervurderede banan“. I dag sætter man imidlertid større og større pris på bananen, fordi den er en frugt som foruden at smage godt også er sund at spise.