Hej med jer, vil i hjælpe mig????

Jeg er en pige på 18 år, jeg er lige slået op med min kæreste, og i går fandt jeg ud af at jeg er gravid. Jeg synes at det er så pinligt at fortælle til min mor. Jeg tør ikke helt. Jeg fortalte det til min gamle kæreste, og han begyndte at græde. Vi brugte kondom, men den må ikke have været helt sikker.
men min kæreste vil ikke have nogte med det barn at gøre, og jeg er allerede 9 uger henne. Hvad skal jeg gøre??? Vil i ikke hjælpe mig?????

Hej, kender det godt selv det der.Først og fremmest skal du finde ud af med dig selv om du vil have det barn? om du økonomisk kan klare det og om du kan tage ansvar for et andet menneskes liv. Hvis du mener du kan det så skal du skide på hvad din ex og dine forældre siger. det er hårdt men du må lære at klare dig selv. du er som sagt 18 år og selvstændig nu.Din ex kan ikke undgå barnet og han fortryder det nok også når det bliver født. under alle omstændigheder så skal han betale børnebidrag, om han vil eller ej.
Hvis du ikke ønsker barnet skal du henvende dig til din læge inden udgangen af 11. uge og meddele det.Men du skal fortælle dine forældre det, du har virkelig brug for støtte efter en abort da det er psykisk meget hårdt! og brug dine venner og familie til at støtte dig i det. det er vigtigt! har selv været turen igennem og klaret det. var selv 17 dengang...
Håber det hjalp lidt...*S*
hilsen Ditte

Hej jeg er 14 år gammel(Lad være med at dømme mig på min alder!) Og min mor bliver 32 i januar(Do the math) og min far bliver 34 i december. Min far er i en "lille" økonomisk krise, og han har et lortejob. Tænk dybt og længe over om du vil opgive din uddannelse/job for et barn.
Snak for guds skyld med dine forældre om de er villige til at støtte dig økonomisk(hvis du beslutter dig at beholde barnet). Tænk over om det er det værd at "ødelægge" dit liv over noget som nu er i samme sindstilstand som en frugt.
Jeg har små psykiske ar, men jeg overlever nok. Det vil dit barn også få, hvis det ved at det er "uønsket" og at det var et "uheld". Det er bare et spørgsmål om dit barn vil få store psykiske problemer og om dit barn får store depresioner(hvilket kan resultere i selvmord)
Held og lykke med din beslutning...
Kærlig hilsen Mig

jeg synes du skal fortage en abort så hurtigs som muligt, du er alt for ung til at stå til den stor ansvar, og især når din kæreste ikke vil have noget med dig eller barnet at gør så synes jeg ikke du skal overveje at beholde det barn. jeg forstår at det er en dobbelfølse du har for du har det barn i maven og det må være en ny følse, men du er stadig meget ung og har så meget at opleve som er meget svær at opnå hvis du føder det barn. så tager til din læge og få fortaget den abort, tager en god veninde med for det er ikke godt du stå med det her helt alene. håber jeg hører fra dig om hvordan der er gået. held og lykke.

hej jeg er 23 år gammel og er pædagog studerende jeg ku aldrig tænke mig at have et barn nu. min søster er 25 og har fået sit første barn og han er 9 måneder nu og når jeg bare passer ham tre timer i træk så føler jeg mig så træt og enrgiløs, du skal vide at børn suger al enrgi fra en.
det andet som er endnu vigtigere er at et barn har brug for en far og en mor som ønsker det og vil have dettes fødsel. jeg tror du skal tænke på at jo større dit barn bliver ind i din mave jo større behov vil du have for at barnets far er ved dig, støtter dig i op og ned tur, og til fødslen har du brug for en mand som elsker dig og elsker det barn. din forældre eller venner vil aldrig fylde din kærestes plads både for dig eller for barn.
jeg synes du skal fortage en abort selvom det er meget hårdt men glem ikke at det er en gave vi her i Danmark har frit abort. vent til du selv er klar til at ofre dit liv for et andet menneske for det er nemmelig det der skal til hvis man skal være en god mor. vent til du møder den rette som vil stå ved dig elske dig og ønsker at få en familie med dig. held og lykke

- men på en anden måde. Du skriver at I brugte kondom og at det må være gået i stykker og nu overvejer du om du skal beholde barnet. Lad være! Du skal selvfølgelig tænke på dig selv, men også på din fyr. Hvis du vælger at beholde barnet, skal du tænke på at han bliver pålagt at betale i 18 år til et barn han ikke ønsker. Lige nu er prisen næsten 1000,- pr. md. Han skal tjene det dobbelte for at betale dem - lad nu være med at tænke at han kan trække dem fra i skat, ja, men det er kun skatteværdien, han får ikke ret meget ud af det bal - det er med nutidspriser 216.000 kr han skal betale for noget han ikke har ønsket(nogle politikere vil hæve beløbet til 2-3.000 kr/md!!)
Fyren har ikke ret til at være med til at bestemme om der skal foretages abort. Han skal bare betale i så mange år. Han har været med til at lave barnet, ja det har I BEGGE, men hvorfor må han så ikke være med til at beslutte om det skal fødes?
Nogle vil brokke sig, men tænk lige over det: kunne du tænke dig at få påført en gæld på min. 216.000, måske ½ million? Uden at du selv kan vælge? At starte sit unge liv med den trussel kan tage modet fra enhver ung fyr.
Gå straks til læge i morgen, som den fornuftige og modne pige jeg tror du er og bed om den abort. Af hensyn til dig, barnet og fyren. Du bør bede din fyr om at være der for dig, at støtte dig i din beslutning, lad ham tage med på hospitalet og lad ham være der bagefter til opbakning og trøst.
Din fremtid, uddannelse og jeres resterende liv afhænger af din fornuft. Det er ikke lyserøde flæser og blonder at have et barn. Det er surt at skulle op flere gange om natten, at skulle afsted til vuggestue i øsende regnvejr med et hylende barn, at sidde hjemme og se tv imens dine venner går på diskotek og i bio, at måtte blive hjemme fra det ene og det andet fordi lille baby har feber, at gå op og ned ad gulvet med en skrigende kolikunge man har lyst til at sælge, at være nødt til at vælge charterturen fra med veninden fordi lille baby trænger til ny seng osv osv.
OG brug så for himlens skyld p-piller i fremtiden.
Det med det psykiske er der delte oplevelser omkring. Nogen har problemer, andre har det fint, det er forskelligt som alt andet.
Jeg har prøvet det 2 gange i mit liv, en gang sjusk og en gang fordi præventionen svigtede og jeg har det fint og har altid haft det. Den beslutning var jeg meget sikker på og har ikke fortrudt.
Jeg har de børn jeg vil have og jeg er farmor.

DET ER MEGET VIGTIGT AT DU FORTÆLLER DET TIL DIN MOR!
-det turde min mor heller ikke, og så opdagede hendes mor det ikke i tide, og så fik min mor mig som 17-årig, og hun kørte fuldstændig ned som enemor og blev psykisk syg og indlagt og nu er hendes ungdom spildt fir altid, og jeg har haft en forfærdelig barndom. Og jeg(22) bruger stadig alle mine levende kræfter på at bøde for at være blevet født!!!!!!!
SIG DET TIL DIN MOR. LAD HENDE STØTTE DIG OG FÅ EN ABORT!!!!
Hverken dig eller din kæreste har brug for at få ødelagt jeres liv.

hejsa
hvor er folk dog negative, det er altså ikke kun slid og slæp og ingen nattesøvn, og dårlig økonomi at få et barn, og dit liv er altså ikke slut bare fordi du får tittel af mor....
Jeg blev selv mor i en tidlig alder, men har aldrig et sekund fortrut jeg fik min søn!!
Jeg bor ikke sammen med hans far, og han ville heller ikke have nopget med ham at gøre i starten, men det har ændret sig nu...
Jeg er i dag 22 og min søn er 2, jeg er igang med uddannelse nr 2, og mit liv er nogetnær perfekt, jeg kan kun sige at du skal træffe den beslutning du føler er den rigtige, og glem så alle de negative ting... for de positive opvejer dem mange gange....
men tænk dig grundigt om, og få talt godt om det med dine forældre, for uden deres støtte bliver det meget svært og ensomt for dig og dit barn....
håber du kan bruge mit svar, og held og lykke hvad end du måtte vælge
knuser

Jeg er meget glad for det du skrev, og jeg vil da gerne have en abort, men jeg kan ikke rigtig lide at smide et barn ud på den måde.
Tænk på at man laver sæbe af døde fostre.
Den har jo ikke selv valgt det.
Hilsen mig

Man laver sku IKKE sæbe af mennesker!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!.

lille skat, prøv dog og hør på dig selv...
Hvis du ikke er voksen nok til at fortælle at du er gravid, hvordan i al verden har du så tænkt dig at tage dig af et lille barn? Du ødelægger BÅDE dit eget liv OG BARNETS hvis du beholder det.

Jeg ved ikke om du har hørt efter i biologitimerne. men min lærer i vært fald fortalt at man laver sæbe af aborter.
Hilsen mig