hele samfundet er bygget op omkring kontorfolk
nu er det ikke længere nok at der står en skål frugt til personalet, de vil også have massage og motion i arbejdstiden, og en kantine med alle de lækkerier som folk normalt ikke har råd til at spise derhjemme.
de fleste har 29 min. gratis frokostpause, samt det løse med renderi på toilettet for at bruge make up, man burde fjerne spejlene.
der er ikke en eneste der tænker på håndværkere som må gå ude i alt slags vejr, kassedamer uden frokost pause, buschaufører uden toiletter, og utallige mange andre der må arbejde hårdt for føden.
på de offentlige kontorer har de 29 min betalt pause, se sidder indendørs, og skal ikke tænke på maden, eller andre fornødenheder, det er der folk der tager sig af, og desuden betaler de ikke den reelle pris for maden.
hvis en offentlig ansat skal flytte ind på et andet kontor, så kommer der flyttefolk og flytter deres ting, de kan ikke engang flytte deres egne sagsmapper.
lønnen er heller ikke et problem, de stiger i løn efter ancenitet, og de får gratis kurset i arbejdstiden.
man taler konstant om utroskab, det kan da kun være kontorfolkene der har den mulighed, fiskerne der kommer hjem tidlig morgen med nattens fangst har vist ikke løsgående kvinder med.
de fleste kvinder der bliver forfremmet bliver det ikke for deres faglige indsigt, men mere fordi de forstår at blande sig med de forskellige ledere, der hjælper dem fremad.
på næsten alle offentlige kontorer og hospitaler, findes der designermøbler og andet skidt, hvorfor, er set så personalet kan prale af arbejdspladsen.
nu har jeg lige genset utallige billeder taget af John_Palmer fra marmorilik, hvor heg selv var i 4 år, dog viser nogle af hans billeder værelser med en seng, men vi boede 2 mand på 6 m2, med er lille bord og en stol, samt fælles toilet og badeværelse med 104 andre ansatte.
arbejdstiden var 16 timer hver dag i 8 måneder, indtil vi kom hjem påferie i 28 dage, og da jeg var der var der ingen radio, telefon eller TV, man kunne få post der var 14 dage gammel, og så kunne man ellers sende et telegram.
de ansatte i dag er så forvænte og forkælede, selvom mange først er færdige med deres uddandelse som 30 årige, vi andre var færdige som 19 årige, så vi kunne komme ind til militæret i 18 måneder, og bagefter kunne vi så begynde at tjene penge.
jeg undrer mig over hvordan de såkaldte forfattere og kunstnere klarer sig økonomisk, man kan jo sagtens gå på understøttelse, og alligevel sidde derhjemme og skrive bøger, på statens regning.
det samme gælder sikkert også for forskere og personer i højere stillinger, de bruger deres arbejdstid på at lave privat arbejde.
de fleste har 29 min. gratis frokostpause, samt det løse med renderi på toilettet for at bruge make up, man burde fjerne spejlene.
der er ikke en eneste der tænker på håndværkere som må gå ude i alt slags vejr, kassedamer uden frokost pause, buschaufører uden toiletter, og utallige mange andre der må arbejde hårdt for føden.
på de offentlige kontorer har de 29 min betalt pause, se sidder indendørs, og skal ikke tænke på maden, eller andre fornødenheder, det er der folk der tager sig af, og desuden betaler de ikke den reelle pris for maden.
hvis en offentlig ansat skal flytte ind på et andet kontor, så kommer der flyttefolk og flytter deres ting, de kan ikke engang flytte deres egne sagsmapper.
lønnen er heller ikke et problem, de stiger i løn efter ancenitet, og de får gratis kurset i arbejdstiden.
man taler konstant om utroskab, det kan da kun være kontorfolkene der har den mulighed, fiskerne der kommer hjem tidlig morgen med nattens fangst har vist ikke løsgående kvinder med.
de fleste kvinder der bliver forfremmet bliver det ikke for deres faglige indsigt, men mere fordi de forstår at blande sig med de forskellige ledere, der hjælper dem fremad.
på næsten alle offentlige kontorer og hospitaler, findes der designermøbler og andet skidt, hvorfor, er set så personalet kan prale af arbejdspladsen.
nu har jeg lige genset utallige billeder taget af John_Palmer fra marmorilik, hvor heg selv var i 4 år, dog viser nogle af hans billeder værelser med en seng, men vi boede 2 mand på 6 m2, med er lille bord og en stol, samt fælles toilet og badeværelse med 104 andre ansatte.
arbejdstiden var 16 timer hver dag i 8 måneder, indtil vi kom hjem påferie i 28 dage, og da jeg var der var der ingen radio, telefon eller TV, man kunne få post der var 14 dage gammel, og så kunne man ellers sende et telegram.
de ansatte i dag er så forvænte og forkælede, selvom mange først er færdige med deres uddandelse som 30 årige, vi andre var færdige som 19 årige, så vi kunne komme ind til militæret i 18 måneder, og bagefter kunne vi så begynde at tjene penge.
jeg undrer mig over hvordan de såkaldte forfattere og kunstnere klarer sig økonomisk, man kan jo sagtens gå på understøttelse, og alligevel sidde derhjemme og skrive bøger, på statens regning.
det samme gælder sikkert også for forskere og personer i højere stillinger, de bruger deres arbejdstid på at lave privat arbejde.