Herrens Aftensmåltid d. 14. Nisan

I flg. Jehovas Vidner, mindes de værdien af Jesus død hvert år d. 14. Nisan. I år gør de dette om aftenen d. 9. April.
Efter hvad man får at vide som JV, så følger man den "oprindelige" jødiske kalender, om er beregnet på månens cyklus. I flg. denne udregning, fastslår Det Styrende Råd hos JV hvert år hvornår d. 14. Nisan indfinder sig og hvornår JV skal overvære Mindehøjtiden.
Formålet er angivet til at man vil udføre Mindehøjtiden på datoen for den samme aften, som at Jesus delte brød og vin med apostlene, Herrens Aftensmåltid.
Er de af Det Styrende Råd fastsatte datoer så nøjagtige i forhold til den oprindelige jødiske kalender?

Jeg har sammenholdt tidspunkterne, og kan konstantere, at der ikke er konsekvens i, at datoen for 14. Nisan hos JV falder sammen med den 14. Nisan efter den jødiske kalender.
Tilgengæld er samtlige datoer, jeg har undersøgt, beliggende en eller to dage EFTER d. 14. Nisan, efter den jødiske kalender.
Hvordan kan det ses?
Lad os først kort gennemgå hvad den jødiske kalender er.
Den jødiske kalender var delvist baseret på månecyklussen, hvor at en måned startede ved nymåne. Dvs. man med den jødiske kalender, i hvert fald i årene efter det babyloniske fangenskab (Nisan er det babyloniske navn for Aviv), har fastlagt d. 14. Nisan til at være d. 14. dag efter den i Jerusalem observerede nymåne omkring perioden ved jævndøgn.

Imidlertidigt har man nu fastlagt kalenderen ud fra en matematisk nøjagtighed, sådan at kalenderen over tid passede med solåret. Dvs. at den moderne jødiske kalender er matematisk uhyggeligt nøjagtig (igen baseret på babyloniske beregninger) i forhold til solåret, men følger ikke månecyklussen nøjagtig.
Af de grund er den 14. dag efter nymåne ikke altid svarende til den jødiske Seder.
Nu fastlægger man dog også i moderne tid dagen for nymånen omkring Nisan måned over Jerusalem, og kan derfor også fastslå starten på Nisan måned ud fra nymånen. I år falder den 14. Nisan ganske rigtigt d. 9. April, men den skal tælles fra aftenen FØR det, der for os er dagen på den 9. April. Dvs. at Herrens aftensmåltid i år fandt sted på aftenen til den 8. April og blev henrettet i løbet af d. 9. April.
Dermed har Det Styrende Råd hos JV fastsat en dato for Herrens Aftensmåltid som er een aften senere end den reelle dato for aftenen d. 14. Nisan.
http://www.dayweekyear.com/moon.jsp (slå op under Israel, Jerusalem for den korrekte)
Iflg. GT i bibelen starter en ny måned ved nymåne. I år indfinder nymånen sig d. 26. Marts kl 18:07 i Jerusalem, Israel.
Vi bruger ordenstal til datoer.
Nymåne aftenen d. 26. Marts = 1. Nisan
Dagen starter efter den jødiske tradition (og bibelens beskrivelse) om aftenen og slutter aftenen efter. Den 1. Nisan 2009 starter altså aftenen d. 26. Marts og slutter aftenen d. 27. Marts.
Aftenen 26. Marts = Start 1. Nisan
Aftenen 27. Marts = Start 2. Nisan
Aftenen 28. Marts = Start 3. Nisan
Aftenen 29. Marts = Start 4. Nisan
Aftenen 30. Marts = Start 5. Nisan
Aftenen 31. Marts = Start 6. Nisan
Aftenen 1. April = Start 7. Nisan
Aftenen 2. April = Start 8. Nisan
Aftenen 3. April = Start 9. Nisan
Aftenen 4. April = Start 10. Nisan
Aftenen 5. April = Start 11. Nisan
Aftenen 6. April = Start 12. Nisan
Aftenen 7. April = Start 13. Nisan
Aftenen 8. April = Start 14. Nisan

Hvis Herrens Aftensmåltid fandt sted om aftenen til d. 14. Nisan, så er det rigtige tidspunkt at fejre dette om aftenen d. 8. April. (hvis man vil gå stringent efter den oprindelige jødiske kalender)
I år afholder Jehovas Vidner verden over altså Mindehøjtid nøjagtigt een dag for sent, både i flg. den moderne jødiske kalender og den oprindelig dato målt direkte fra aftenen med nymånen.
Hvad skete der om aftenen d. 9. April (starten på d. 15. Nisan)?
Det var tidspunktet hvor at Josef fra Arimitæa lagde Jesus i mindegraven og forseglede graven. Maria Magdalena og Maria (Jesus' moder) sørgede ved indgangen til graven. I løbet af dagen på den 15. Nisan satte Farisæerne vagter ved mindegraven for at ingen skulle trænge ind i den.

Er det fordi man fra centralt hold ikke har styr på kronologien eller er man fuldt bevidst om hvad man gør?

mvh
billen76

Der eksisterer dog en forklaring, der nød kan dække for fastsættelsen af datoen i år, men ikke for fastsættelsen af datoen sidste år. Lad os se, om den kommer i spil.

mvh
billen76

´

... det giver mig så noget at kikke efter, jag har prøvet at finde rede i nedenstående uden
større held - enten er det mit engelske der ikke rækker eller også er tomrummet for stort 😃
http://www.friesian.com/calendar.htm#jewish

Mange hilsner
jalmar

´

... Kuriosum el.
Hvis sådan noget interesserer dig, er der her
kalendere fra flere lande her næsten i bunden af siden.
http://www.friesian.com/science.htm#calendar

Mange hilsner
jalmar

Den artikel, som sædvanligvist henvises til er:
Vagttårnet 1990 15/2 s.15 Fra seder til frelse
25 Jehovas Vidners Styrende Råd fastlægger datoen for Herrens aftensmåltid på samme måde som man gjorde det i fortiden. Den 1. nisan bestemmes efter hvornår nymånen nærmest forårsjævndøgn sandsynligvis er synlig ved solnedgang i Jerusalem. Ved at tælle 14 dage frem fra denne dato kommer man til den 14. nisan, der som regel svarer til datoen for fuldmånen. (Se Vagttårnet for 15. august 1977, side 384.) På grundlag af denne bibelske fremgangsmåde er det blevet bestemt at Jehovas vidner jorden over i år vil fejre mindehøjtiden efter solnedgang den 10. april.

og Vagttårnet for 15. august 1977, side 384
Spørgsmål fra læserne
· Jeg har forstået at mindehøjtiden altid blev fejret en aften hvor der var fuldmåne. Men i 1977 blev mindehøjtiden holdt den 3. april, og ifølge min kalender var der fuldmåne den 4. april. Hvad er grunden til denne forskel?

Ofte falder fejringen af Herrens aftensmåltid sammen med en fuldmåne, men ikke altid. Der kan for eksempel være en dags forskel, alt efter hvor man bor og hvilken kalender man anvender.
For at forstå grunden hertil, må man kende den fremgangsmåde Jehovas Vidners styrende råd i dag benytter for at fastslå datoen for den årlige fejring af mindehøjtiden.
Det var den 14. dag i den jødiske måned nisan, den jødiske påskedag, at Jesus påbød sine disciple at fejre mindet om hans død. (Luk. 22:14-20) Det er derfor passende at datoen for mindehøjtiden udregnes på samme måde som jøderne dengang udregnede datoen for deres påskehøjtid. De lod nisan måned begynde når de kunne se den nymåne der indtraf nærmest forårsjævndøgn. Påsken blev da fejret fjorten dage senere. — Es. 66:23; 2 Mos. 12:2, 6.
Jehovas Vidner følger nu denne gamle fremgangsmåde når de fastsætter datoen for mindehøjtiden. Læg mærke til at det første der skal fastslås, er hvornår den nymåne der indtræffer nærmest forårsjævndøgn (omkring 21. marts) vil være synlig i Jerusalem. Dette tidspunkt er ikke det samme som det tidspunkt der oplyses for nymånen på en kalender eller i en astronomisk tabel. Hvorfor ikke? Fordi den første tynde kant af nymånen ikke bliver synlig før atten til tredive timer efter tidspunktet for den astronomiske nymåne.
Lad os tage 1977 som et eksempel. For at kunne fastsætte datoen nogle måneder i forvejen så menighederne i hele verden kunne blive underrettet herom, måtte Jehovas Vidners styrende råd regne ud hvornår nymånen ville blive synlig i Jerusalem. Astronomisk set ville nymånen indtræffe klokken 20.33 (astronomisk Jerusalemtid) den 19. marts 1977. Men da ville nymånen ikke være synlig, og heller ikke de følgende mange timer. Men kunne den første kant af nymånen ses den følgende aften omkring solnedgang? På grund af forskellige faktorer syntes det usandsynligt at månen ville kunne skimtes på den temmelig lyse himmel vest for Jerusalem omkring solnedgang den 20. marts 1977. Derfor valgte det styrende råd den 21. marts 1977 som den dato hvor nymånen med sikkerhed ville kunne ses fra Jerusalem omkring solnedgang. Følgelig ville den 14. nisan begynde ved solnedgang den 3. april. Det var på det tidspunkt Jehovas vidner holdt Herrens aftensmåltid. Hvornår indtraf fuldmånen så i denne måned?
Ifølge astronomiske tabeller indtraf fuldmånen den 4. april klokken 4.09 Greenwich Mean Time. Men i andre tidszoner ville urene naturligvis vise et andet klokkeslæt på det tidspunkt. København og Rom, for eksempel, ligger i den næste tidszone øst for Greenwich. Disse steder var tidspunktet for fuldmånen den 4. april derfor klokken 5.09. New York og Lima (Peru) ligger derimod fem tidszoner vest for Greenwich, så for dem indtraf fuldmånen klokken 23.09 den 3. april 1977. Som følge af disse forskelle på grund af tidszonerne, viser nogle kalendere for 1977 at fuldmånen indtraf den 4. april, og andre at den indtraf den 3. april.
Det grundlæggende er altså at datoen for fejringen af Herrens aftensmåltid afgøres på grundlag af nymånen (hvornår den er synlig i Jerusalem), og ikke fuldmånen. Men eftersom mindehøjtiden indtræffer fjorten dage efter at nymånen har vist sig, fejres den altid omkring tidspunktet for fuldmånen. Det er godt at vide dette. Hvis nogle af Jehovas vidner skulle blive afskåret fra kontakten med det styrende råd og derfor ikke ved hvilken dato der er blevet fastsat for mindehøjtiden, kan de således fejre den om aftenen den dag der i kalenderen er angivet for den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Da vil de sandsynligvis fejre højtiden på samme dato som deres brødre andre steder, eller i det mindste meget tæt op ad denne dato.

Min kommentar.
Denne vurdering fra Det Styrende Råd gør, at datoen for Mindehøjtiden vilkårligt fastsættes en dag eller to (eller tre) EFTER den egentlig nymåne. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om man nu også kunne se nymånen i solnedgangen eller ej, er baseret på ren spekulation, og ikke i en mulig konkret erfaring ved observation.

Mht. den jødiske kalender, så har den haft ændret sig gennem historien, hvorfor det også er et spørgsmål om, HVORNÅR i historien vi taler om.
Kommer tilbage til det.

mvh
billen76

om man har tiden helt i orden. Det er jo selve ritualet, der betyder noget. Og hvorfor kalder I det mindehøjtid, når vi andre kalder det påske❓
Andres [l]

Undskyld min sene respons. Det har knebet med tiden i "det virkelige liv".
Jøderne brugte/bruger en lunisolar kalender.
Dvs. at årets 12 måneder er baseret på månens cyklus, hvor at en måned starter ved hver den første nymåne. Hver månemåned varer imidlertidigt ikke et helt antal dage, men har en længde af 29 dage, 12 timer og 44 minutter. Derfor kommer der en drift i forhold til solåret, hvor måneåret med sine 354 dage er kortere end de ca. 365 dage solåret varer. Jøderne brugte derfor at have en "skudmåned" ca hvert 3. år, sådan at måneåret stadigt ville passe ca. med årstider og høst.
Fra Moseloven af læser vi, at hver måned startede med, at 2 vidner havde bekræftet synet af nymånen på aftenhimmelen over Israel. Disse vidner skulle straks rapportere til præsteskabet (senere Sanhedrinet), som så sendte bud ud, som offentligt bekendtgjorde den nye måneds indtræden, ved at blæse i væderhorn.
Skudmåneden var ikke fastlagt i flg. Moseloven, til at indtræde efter et bestemt mønster, men skulle løbende vurderes af levitterne, som observerede årstidens tegn i forhold månedernes gang. Når det bedømtes, at månemånedernes drift i forhold til årstiderne var blevt tilpas stort, annonceredes en "skudmåned", Adar I (hvor Purimfesten afholdtes).
Fra starten af, var bestemmelsen af den israelske kalender altså løbende foregået ved imperi, og ikke ved beregning. Dette ændrede sig sansynligvist efter jødernes tilbagekomst til Israel efter fangeskabet i Babylon i det femte århundrede fvt.
Babylonerne brugte samme lunisolare kalender som jøderne, men havde i det femte århundrede udviklet en meget præcis beregning, som kunne fastlægge en systematik i den lunisolare kalender. Herved kunne man, udfra traditionen om den SYNLIGE nymåne, fastsætte en era på 19 år, hvor at det 3. 6. 8. 11. 14. 17. og 19. år i era'en var et "skudår", hvor at en ekstra Adar-måned blev indsat (den "almindelige" Adar-måned, er måneden før Nisan). Længden af årets måneder blev også sat i faste rammer med måneder på skiftevis 29 og 30 dage, som således forholdte sig til månens cyklus på ca. 29½ dag.
Derudover overtog jøderne den babyloniske navngivning af årets måneder.
Kalenderen har set sådan her ud:
1. Nissan - 30 dage - Marts/April
2. Iyar - 29 dage - April/Maj
3. Sivan - 30 dage - Maj/Juni
4. Tammuz - 29 dage - Juni/Juli
5. Av - 30 dage - Juli/August
6. Elul - 29 dage - August/September
7. Tishri - 30 dage - September/Oktober
8. Chesvan - 29 eller 30 dage - Oktober/November
9. Kislev - 30 eller 29 dage - November/December
10. Tevet - 29 dage - December/Januar
11. Shevat - 30 dage - Januar/Februar
12. Adar I - 30 dage (kun skudår)- Februar/Marts
13. Adar - 29 dage (Adar II i skudår) - Februar/Marts
Dette system giver løbende mindre forskydninger i forhold til "den sande" synlige nymåne på et halvt døgn i hver retning +/- 6 timer i løbet af årets måneder (altå et spænd på 30 timer, med en maksimal afvigelse på 18 timer fra "den sande" synlige nymåne)

Man har sansynligvist brugt dette system omkring Jesus' liv på jorden, til at fastsætte (og planlægge) kalenderen hvert år. Derved kunne man også i god til planlægge og organisere de forskellige højtider i det efterhånden mere civiliserede samfund.
Efter Jerusalems ødelæggelse og jødernes spredning i det første og andet århundrede evt. mistedes den nøjagtige kontinuitet i den traditionelle kalenderskrivning. Man har f.eks. ikke vidst med sikkerhed, hvornår det var skudår.
I det 4. århundrede fastlagde rabbineren Hillel II igen den jødiske kalender, udfra de babyloniske beregninger. Det er denne kalender, jøderne bruger den dag i dag.
------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jehovas Vidner hævder, at de følger den oprindelige jødiske kalender, for at "komme så tæt på den rigtige dato som muligt". Argumentation går på, som tidligere vist, at en måned først startede idet at nymånen kunne observeres ved den første tynde skive over aftenhimmelen i Jerusalem. Imidlertidigt følges dette ikke trofast i forhold til de astronomiske skemaer, som kortlægger hvornår at man kan begynde at se nymånen.
I 2008 f.eks. fulgte man korrekt det astronomiske skema for den synlige nymåne, men ikke i 2009, hvor at man har kunnet observere nymånen over Jerusalem allerede d. 26. Marts.
(efter den jødiske kalender var d. 16. Adar II i 2008 og 15. Nissan i 2009)
Det skal bemærkes, at denne måde at fastlægge nymånen på, ikke fremgår af bibelen selv, sådan som man foranlediges til at tro, når man læser Vagttårnets artikler. Denne metode, at lade måneden starte ved den bevidnende observation af den synlige nymåne, er taget fra den jødiske tradition og overlevering. Den jødiske overlevering forklarer pænt, hvordan at udtrykkende i GT skal forstås, og bruges, men forkastes på samme tid, i Vagttårnet.
Desuden er den "moderne" jødiske kalender ikke baseret på den astronomiske "usynlige" nymåne, som det fremhæves i Selskabets litteratur, men på en matematisk udregnet månekalender, der er baseret på den SYNLIGE nymåne som udgangspunkt.
Man går desuden ud fra, at 14. Nissan altid ligger/lå omkring den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, hvilket iøvrigt ikke er en defination der kan hentes fra bibelen. I bibelen henvises der til observationen af årstid og høst til bedømmelse af korrektion ved skudår, ikke til fuldmånen efter forårsjævndøgnet som fikspunkt. (2.Mos. 23:15-16, 3. Mos. 4-16)
Den første fuldmåne efter forårsjævndøgn som fikspunkt for fastsættelsen påskemåltidet omkring d. 14. Nissan, blev først indført i år 325 ved kirkemødet i Nikæa, hvilket JV også selv bemærker i egen litteratur (se Vagttårnet 1/2-76 s.68-71). Det er dette møde, som Jehovas Vidner selv betegner som frafaldent, hvilket oftest henvises til, når snakken falder på treenighedslæren.
Hvis Det Styrende Råd hos JV altså skulle gøre tingene på den helt originale måde, skulle høsttiden observeres, hvor at man korrigerede fastlæggelsen af Nissan måned til den første fuldmåne efter høsten.
Desuden skulle man have observatører i Jerusalem som, så snart at den første synlige nymåne kunne observeres, gav besked til Det Styrende Råd, som derefter gav besked til menighederne om, at nu var nissan måned startet og man havde nu tretten dage til at forberede Mindehøjtiden og trykke invitationer. (væderhorn kan evt blive blæst og fakler svunget)
Dette gør man imidlertidigt ikke 🙂.
Istedet har man lavet et lille "patchwork" af de givne informationer og betragtninger, og brugt dem til en "bibelsk" begrundelse for, ikke at afholde påskemåltidet på samme tidspunkt som jøder eller kristne. Det handler om at skille sig ud, ikke at gøre tingene korrekt.
Der er ingen konsekvens i fastlæggelsen af datoen for mindehøjtid, som jeg har kunnet finde. Den synlige nymåne i flg. astronomikalenderne passer ikke altid sammen med hvad Det Styrende Råd måtte have betragtet som d. 1. Nissan, ligesom det heller ikke altid er ved den første fuldmåne, at Mindehøjtiden bliver "overværet". Heller ikke er det konsekvent een dag efter den "usynlige" nymåne. Ej heller kan man se, at man lægger Mindehøjtiden een dag senere end den traditionelle jødiske kalender, da dato'en ofte svinger mellem d. 15. og 16. Nissan (ganske få gange d. 14. Nissan)
Alt i alt virker det som om, at Det Styrende Råd hos JV er forholdsvist vilkårlige i fastlæggelsen af den nøjagtige dato for 14. Nissan, som dog altid ligger omkring den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Man følger heller ikke den "originale" jødiske metode til at fastlægge dato'en for den 14. Nissan, men tillemper fremgangen efter mere praktiske metoder (sådan som resten af verden har gjort).
Alt i alt handler det, som sagt, om at skille sig ud, mere end om at gøre tingene helt korrekt.

mvh
billen76
NB:
Nogle links
Historien: http://www.jewfaq.org/calendar.htm
Matematikken: http://www.jewfaq.org/calendr2.htm
Omregning: http://www.hebcal.com/converter/
Månekalender: http://kalender-365.de/manekalender-da.php
Månefaser 2008: http://kom.aau.dk/~heb/mk2008.pdf
Månefaser 2009: http://kom.aau.dk/~heb/mk2009.pdf
(viser nøjagtig synlighed) http://www.tycho.dk/heaven/moon/

Jeg har ingen problemer med, om folk prøver at finde en metode, hvorved at de med deres egen samvittighed føler at de højtideliggør en for dem vigtig højtid, ved at lægge den så nøjagtig om mulig. Man skal blot respektere, at det dog kun er et mere eller mindre kvalificeret bud, og ikke bruge sådanne datosætninger til at fremhæve sig selv som mere korrekte og bibelsk funderede, end resten af verdenen.
Da jeg er opvokset med JV's lære og argumenteret for og praktiseret den, er jeg også interesseret i undersøgelsen af, om den mere "bibelsk korrekte" datosætning, nu også er så meget mere bibelsk korrekt, som jeg engang hævdede.....eller om jeg har taget del i et hykleri også i denne henseende.

Ang. dit spørgsmål: Man mindes Jesus' død og henholder sig til Jesus' udsagn ved den sidste nadver "bliv ved med at gøre dette til minde om mig". Dette forstås af JV til, at man skulle mindes DAGEN (aftenen) hvor at Jesus' døde, hvorfor at nadveren bliver "overværet" ved mindehøjtiden, og ikke andre tidspunkter.
Dette er til forskel fra de fleste kristne retninger, som forstår at de skal blive ved med at dele brød og vin, for at påminde hinanden om deres delagtighed i Kristus.

mvh
billen76

´


... grænsende til det løgnagtige ...

Mange hilsner
jalmar
P.s. det er gemt bl.a. mine mere spektakulære links 🙂

J*