Hjælp mig... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg står i en meget indviklet situation. Hvis i skal kunne forstå det må jeg begynde fra starten..
Det var en fredag midt i december og jeg sad der hjemme og snakkede med en af mine venner over et chat program. Jeg kende ham ikke meget godt. vi havde snakket sammen mange gange. men vi var ikke meget gode venner. Han var forelsket i en af mine veninder men hun ville ikke have ham. Han var meget ked af det den aften da jeg snakkede med ham. Pludselig sagde han at han ikke ville mere og at han havde spist 15 smertestillende spiller. Jeg bor næsten lige ved siden af han så jeg løb der over. Jeg blev der hele aftenen og fik overtalt ham til ikke spise flere. Om søndagen var jeg ovre hos han sammen med en masse andre, bl.a. hende han var forelsket i. Det hele var meget underligt og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Ingen af de andere vidste hvad der var sket. Dagen efter snakkede jeg igen med han over chat. Han sagde at han havde meget ondt i maven. Jeg tog igen over til ham. Vi ringede til lægevagten. Da han kom fortalte vi ham alt hvad der var sket. Drengen ville ikke have at han far og mor fik det at vide. Egentlig var det meningen at jeg bare skulle låne han min mobiltelefon og så gå hjem igen, men jeg endte med at tage med ham på hospitalet. Jeg blev der hele natten med ham. Heldigvis er det ikke sket ham noget alvorligt fysisk men oplevelsen gav os et meget nært forhold til hinaden(på venne måden). Dagen før nytåraften kom han over til mig og vi sad og så film til kl. 2 om natten. Bag efter sad vi og snakkede. Jeg ved ikke helt hvordan men det endte med at var sammen(ikke på den venneagtige måde). Det hele var meget kompliseret idet han jeg stadig er forelsket i min veninde og hans selvmordsforsøg gør også at vi har svært ved at finde ud af det. Oven i det hele blev han uvenner med sin bedste ven fordi han havde været sammen med mig(vennen er meget forelsket i mig og lægger på inden måde skjul på det). så alt er sådan set imod at det bliver til noget seriøst mellem ham og mig. Men han siger at han godt vil være sammen med mig men vi ved begge to godt at det vil blive meget meget svært... næsten umuligt...
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... skal jeg give op eller skal jeg prøve at få det til at fungere?
Anonym

Fatter ikke, hvad det er du skriver! Prøv at dele historien op i afsnit og sæt nogle flere tegn..

Hej med dig.
Jeg tror at du er meget ung? Og jeg ser en del forvirring i dit hoved, og i dit hjerte.
Det I har oplevet sammen, er noget som kan "svejse" 2 mennesker vældigt tæt sammen. Jeg synes du er en pige som virkelig er en ven for dine venner. Men som jeg var dengang jeg var i din alder, så er du helt forståeligt lidt forvirret. Jeg tror at det kom bagpå dig at I blev til "mere" end bare venner, og nu er du ikke sikker på hvordan du kommer ud af det igen. Du er stadig forelsket i ham du kendte inden ham som ville begå selvmord?
Den er svær. For jeg fornemmer at hvis du siger til ham der ville begå selvmord, at det I havde var en engangs-ting, så er du bange for at han vil forsøge det igen? Det er en "klemme" han ikke må have på dig. Du er IKKE ansvarlig for hans liv!!
Tal med en voksen om det. Okay, jeg er voksen. Men jeg er jo ikke i din omgivelse, og andre har bestemt langt bedre idéer om hvad man gør i sådan en situation.
Held og lykke til dig. De som har dig som deres ven, er virkeligt heldige.

Men mit generalle råd til livet er at lytte til hjertet og ikke med hjernen.
Derved mener jeg, at hvis du gerne vil have ham du lige har været sammen med som kæreste, ja så er det det du skal. Også selv om andre bliver såret. Det er dit liv. Her ville jeg så tale med ham den anden der er forelsket i dig, at det ikke er den andens skyld men er helt din beslutning. Mister man en ven på den konto - ja, livet kan være hårdt. Men man kan ikke leve andres liv - hvad de gerne ser dig gøre. Du skal gøre hvad DU VIL.
Hvis du ikke vil være kæreste med ham du lige har været sammen med, må du jo fortælle ham det så nænsomt som muligt. At du nød forleden, men at du er meget forvirret og det skete osv.
Mærk efter inde i dig selv hvad du har mest lyst til og tænk ikke på andres reaktioner. Det er deres problem. Dit "problem" er dit liv som DU skal bestemme over.

Mennesker der forsøger selvmord, handler som regel ikke på det, men der er selvfølgelig nogle der gør.
Det kan umuligt være dit problem, og jeg fornemmer at du ikke er i stand til at påtage dig ansvaret for hans liv og det skal du hellere ikke.....det skal han, derméd ikke sagt at du skal lade ham sejle i egen sø, men du skal opfordre ham til at søge hjælp, hos egen læge, eller lignende.
Der findes vist en masse hjælpe sites for unge mennesker der overvejer selvmord, og frivillige der er trænet til at tage sig af den slags ting.
Han må osse være ret ung, når han overvejer selvmord over en ulykkelig kærlighed.
Á propo kærlighed, er det ikke hensigtsmæssigt at du involvere dig med ham på det plan som han umiddelbart ønsker i øjeblikket, det vil næppe gavne nogle af jer.
Vær hans ven og støt ham, men forklar ham at han har brug for at elske sig selv først før han er i stand til at indgå i forhold med andre, og byd ikke digselv at indgå i florence nightingale rolen for at redde ham....
Mit råd: Støt ham, og så ikke videre, få ham til at søge hjælp, han lyder som en ulykkelig ung mand.

Jeg ved godt, at det ikke er mit ansvar, men jeg er jo bekyumret for ham. Han har allerede været hos 4 forskellige psykologer, men han vil ikke lade dem hjælpe. Selv om det er hans eget valg, vil jeg gerne hjælpe ham på en eller anden måde.
Du har nok ret i, at jeg ikke burde indvolvere mig i et forhold med ham pga. omstændighedderne, men samtidig har jeg følelser for ham, som jeg ikke kan skubbe til side.

du har forvekslet dine følelser for at beskytte ham mod sig selv til forelskelses følelser, prøv at mærke efter om det ikke forholder sig sådan istedet...eller måske har du været forelsket i ham hele tiden? uden selv at være klar over det!?