Hukommelsesbesvær

Jeg er gennem det sidste halve års tid begyndt at lide under hukommelsesbesvær.
Det varierer meget hvornår det opstår, kan gå i flere dage og uger uden at mærke noget til det, og så kommer det pludselig igen.
Det er meget ubehageligt, det føles som om alle tanker og ord bliver suget ned i et stort sort hul og jeg kan knap nok huske mit eget navn. Som om jeg bliver helt blank.
Jeg har hørt at det kan skyldes stress og andre ting, men føler mig ikke videre stresset.
Der er sket en del voldsomme ting i løbet af den sidste tid for mig, dumpede blandt andet en eksamen, så jeg måtte stresse hele sommerferien væk på det og meget andet.
Kan tingene stadig væk sidde tilbage i sjælen efter lang tid?
Det er invaliderende, kan stå i supermarkedet og gå helt i sort og kan slet ikke huske hvad jeg kom derover efter. Eller jeg kan tale med nogen og så ikke huske hvad det var jeg skulle sige. Så det hæmmer mig ret meget.
Nogen råd?

Hej! Jeg har lige skrevet en lille "artikkel" om at lære sig at huske bedre i min blog
http://seo4.dk/blog
Måske det er til noget hjælp? Det står godt nok på norsk, men håber du kan forstå det aligevel 😉

hey, undskyld jeg lige indbryder men kan ikke finde ud af at lave et indlæg.jeg er ballet pige, dvs. jeg danser 7 timer om ugen, og har derfor mange muskler.
jeg er 164 og vejer 52 kg (14, snart 15 år), jeg synes selv det er ALT for meget, er jeg forkert på den?

Du skriver ikke om hvilken eksamen du er dumpet til, om du går i skole, studerer eller ikke klarede et flyvercertifikat, heller ikke om det er en ultimativt afsluttende prøve af betydning for resten af dit liv eller du bliver plaget af stopprøver og pludselige opskruninger af studiekrav, eller om det kunne være lærere der er til "eksamen" men hvor censorer bruger elever til at bedømme lærerens kvalifikationer med og trækker eleverne med ned i dybet. (jeg har oplevet den slags på Musikkonservatoriet i 70-erne, også eksamenssyge)
Du skal muligvis være tilfred med at du dumpede, hvis du har chance for at gå om. frem for at de har ladet dig bestå på dumpegrænsen, hvis man gerne ville af med dig, for at være meget grov. Anderledes hvis man smides ud af en uddannelse uden nogesinde at klare en eksamen og foirbliver ufaglært eller noget der er endnu mindre.
Jeg ved ikke om der findes huskekurser, eller om du kunne blive nødt til at vove dig ind i løvens hule med psykiatrisk eller anden behandling. (så er man måske endnu mere under lup).
Det kunne være mangel på motion eller dehydrering, jeg skal ikke spille klog. Jeg har selv erfaret, at motion kan være udmærket hvis man har det fornødne overskud, men at det ikke lader sig gøre, hvis man er så hårdt presset, at der vitterligt hverken er tid eller kræfter til det, så får man det endnu mere skidt af det i stedet, dette selv om jeg fik det bedre med motion indtil jeg ramte "muren", da studiekravene pludselig blev skruet voldsomt op.

Jeg ER gået om og fik en god karakter, så det er ikke et problem mere.
Det VAR en afgørende eksamen, den allersidste for mig efter at have studeret på en videregående uddannelse i fem år. Så ja, det var temmelig vigtigt.
Problemet er at jeg stadig væk er præget af det. Der er sket så mange dårlige ting for mig dette år, så jeg føler på en måde de hænger sammen.
Jeg DYRKER motion to gange om ugen eller mere, så det skulle heller ikke være et problem.
Men hukommelsesbesværet opstår også mest en gang imellem, det er der ikke hele tiden.
MEst når jeg er stresset eller psykisk belastet af et eller andet.
Står i flere svære relationer til mine medmennesker lige nu, så tror måske det kan være noget af det.
Føler mig trådt på af de mennesker, jeg er sammen med, og føler helt jeg har mistet mine familierelationer, som jeg havde før. Så det er ret hårdt.
Har også kontaktet en psykolog, så prøver da at gøre noget for det!

Tillykke med din eksamen. Jeg har været igennem en af de tungere konservatorieuddannelser hvor jeg i et par studieår skulle præstere så meget, at jeg måtte stoppe med at dyrke motion. Netop aftenen før jeg skulle til den mest afgørende afsluttende spille-eksamen i flere discipliner, hvor kravene er helt andre end til almindelige skriftlige og mundtlige prøver, ville skæbnen at min meget gamle mor (jeg er født sent) havde rund fødselsdag dagen før eksamen og hvor jeg ikke kunne være "bekendt" at blive væk. og hvor jeg lod mig presse Jeg klarede sådan set begge dele, fødselsagen med den sorteste samvittighed og eksamen lige på dumpegrænsen frem for at jeg fik lov at gå om. Mit gæt er, at du kunne have væskemangel eller fået for lidt søvn, eller om det i virkeligheden er andre, der efter dig.

Der findes enormt mange mulige årsager til amnesi (hukommelsesforstyrrelse). Mit umiddelbare bedste bud er hormonforstyrrelse, særligt kortisol (stress) eller thyroidea hormon, der nogle gange af uransagelige ikke secerneres i tilstrækkelige mængder hos nogle yngre kvinder.
Har du andre symptomer en hukommelsesbesvær, eksempelvis træthed, ugidelighed mm.?
Amnesi er ofte forbundet med defekter i hippocampus og kan i nogle tilfælde ses på en hjernescanning (fMRI). Jeg anbefaler at du kontakter din læge og han kan så viderestille dig hvis han anser det som nødvendigt.
Det kunne også være tidlige symptomer på en depression, men det er umuligt at afgøre ud fra de oplysninger du har givet. Men du bør være opmærksom på dette og kan jo snakke med din læge om det når du alligvel kommer forbi.
Held og lykke.

Jeg har læst din trådstart en gang til.
Nu ved jeg ikke hvilket studium du har været igennem, og skal heller ikke spørge ind til det her. Er der nogle i din omgangskreds eller familie eller på dit uddannelsessted, der hele tiden fortæller eller har fortalt dig, at du er dårlig til at huske, evt. kalder dig konfus, måske senildement og det der er værre? Så ligner det hjernevask!
Og det er endnu værre hvis der snakkes i krogene om, at man vist er sindssyg eller blot til en side. Jeg ved ikke om du får psykofarmaka f.eks. lykkepiller, (i så fald må jeg kondolere!) så kunne dine problemer med at holde styr på tankerne vel hænge sammen med bivirkninger og rebound-effekt, der ifølge en anden "tråd" midlertidigt gør folk mere syge, når man ophører med medicinen. Jeg kan ikke råde, i så fald vil jeg være kvaksalver.
Lige et råd. Du kan oprette en tekstfil i din computer og have en fast skabelon over dine daglige indkøb og printe den ud, evt tilføje og slette. Opret evt en fil med alle vigtigste aftaler f.eks.læge, tandlæge, behandling, psykolog o.l. Compyteren kan aflaste din hjerne.
Tilsvarende kan du have huskefil med det vigtigste af det du har lært.

Læger, især psykiatere, neurologer, psykologer, sygeplejersker og apotekerpersonale må have det særlig svært ved både at kunne huske navne på sygdomme, tilstande og medikamenter, og (det kender jeg allerede fra min diabetes-medicin) så ved man ikke altid, hvad der er varemærker og medicinnavne. Også at det må være ekstremt hårdt at skulle klare eksamensprøver i lige dette regi. En psuykiater fortalte (privat!!!) at han havde symptomerne på alle psykiske lidelser da han skulle til eksamen i sygdommene, men blev symptomfri efter eksamen, men bare dødtræt!

Ja det kunne det måske være, også det jeg hælder mest til.
Nu er det ikke sådan at jeg glemmer alt og glemmer noget hele tiden, som regel er det ikke noget konkret jeg glemmer, men netop noget diffust.
Det er som regel "bare" tanker og følelser, og så kan de dukke op igen lidt senere, så det er ikke helt væk.
Også derfor jeg tænker at det kan være stress eller depression.
Føler mig også MEGET ugidelig, ofte orker jeg slet ikke at stå op om morgenen.
Det er heller ikke fordi mine omgivelser får mig til at føle mig bedre, føler hele tiden min familie er efter mig, og var for nogle uger siden i gang med at søge lejlighed sammen med min kæreste, og vi fandt så én, men han stod af og vi måtte lade den gå efter at jeg havde ringet og sagt ja til den.
Et meget stort tab for mig, da vi havde gået og snakket om det i ugevis.
Min mor er gennem det sidste års tid begyndt at bide og snerre ad mig og føler fuldkommen at jeg har mistet vores gode relation (vi har altid været meget tæt).
Min far tør jeg slet ikke at nærme mig (føler han er helt psykisk ustabil).
Så det er bare en hel masse oveni hinanden på én gang, rigtig slemt.
Kan godt høre på det her at jeg må snakke med den psykolog.
Men tak for svarene!!

Hej.
Sørg for at gå til din læge (gerne før du kontakter en psykolog). Ikke fordi læger er "bedre" end psykologer, men simpelthen fordi din sygesikring betaler. Pres på for at få taget en blodprøve hvor der måles på forskellige hormoner og kontakt så en psykolog hvis der er ikke er nogle tegn på forstyrrelser.
Held og lykke.