Hjælp!! mig med min søster

hej alle.
jeg er en pige på 18 som har en søster på 15.
jeg har problemer med hende hele tiden. føler at vi ligesom går hver sine veje, at hun udvikler nogle helt andre meninger og interesser end mine. det også okay, men vi bliver mere og mere forskellige og nu har vi næsten intet tilfældes :(
hun er en meget højt-op-råbende person som altid vil have sin vilge og altid vil sige det sidste ord.
nogle gange hvis jeg har nogle meninger eller følelser kan jeg aldrig sige dem til hende, for hun hisser sig konstant op. fx hvis jeg siger en meningen om en person, bliver hun skide ophiset hvis hun har en anden mening.
ved snart ikke hvad jeg skal gøre, for jeg forsøger at være sød over for hende, men hun er er ikke særlig sød over for mig. hun er altid ude og vil altid sove hos den ene og den anden. hun er ALDRIG hjemme og hvis hun er sidder hun bare og glor tv eller computeren, hun vil ikke lave noget sammen med mig. fx sagde jeg til hende idag om vi ikke kunne tage nogle billeder sammen, for det gør hun altid sammen med sine veninder, men hun er ikke interesset i det når det er med mig overhoved.
hvad kan jeg gøre? kom med alle jeres foreslag!!!! hun skaber virkelig nogle problemer i familien som sorge mig. jeg er også bange for at i fremtiden at det bliver sådan at jeg ikke ser hende så meget fordi hun konstant er ude :(
PLEAS HJÆLP!!

Har du ikke selv været 15? Hun vil fri af familien og du er en del af den. Du er nok bedre tilpasset og derfor ikke iregnet hendes frigørelse. Lad hende være til hun selv kommer. En dag indser hun at en søster er det bedste en pige kan have.

Hej Lillablu,
jeg har oplevet nogle lignende problemer med min søster da jeg var på din alder (er i dag 28 år), og jeg har et par råd, du måske kan bruge.
1. En del af problemerne skyldes nok, at din søster er i puberteten, hvor humøret godt kan tage nogle store svingture. Det bliver mindre slemt, når hun bliver ældre.
2. Du og, især, din søster er ved at finde jeres egen identitet. I er i et ingenmandsland mellem barn og voksen, hvor man prøver at finde ud af, hvilke af de fællesskaber og værdier, der er i ens familie, som man selv kan bruge fremover. Måske din søster simpelthen ikke har lyst til at have det fællesskab med dig, som I har haft som børn. Hun er snart et voksent menneske, og det er ikke sikkert, at de mennesker, hun ønsker at være sammen med, er dem, hun tilfældigvis er i familie med (heriblandt dig). Det må du acceptere - der er ikke andet, du kan gøre ved det.

3. Du skal selvfølgelig gøre det klart for din søster, at hun sårer dig, hvis hun fx råber af dig, lyver eller bryder aftaler. Hvis hun ikke respekterer det, og fortsætter med at behandle dig dårligt, må du tage konsekvensen og lade være med at omgås hende mer end højst nødvendigt.
Held og lykke til jer begge to, jeg håber I må få det godt.

Flot og fortællende svar
Pøj... pøj

😉[l][s] ;-)

Et af livets første "Imellem to verdener" eller ingenmandsland, som du skriver er meget rammende. Jeg tror at piger især, det være sig som her, også søstre skal igennem denne "fase" Jeg har selv været der, for nu mange år siden og vi, min søster og jeg, gik ganske enkelt hver sin vej og retning. Sådan fortsatte det ligeledes i det kommende voksenliv, hvor der har være perioder på flere år iblandt, hvor vi slet ikke har ses og omgået hinanden, hvor andet en almendelig pli har fordret vore begge to´s tilstedeværelse.
Først nu i vores noget ældre voksenliv, kan vi accepterer hinanden og de valg vi har taget i livet og ikke mindst, se tilbage med smil og grine af vore "ture" i de, trods alt skønne teen år. Her var det ganske enkelt forskelligheden, der gjorde udfaldet.
En forskellighed der kan være svær, som så ung og storesøster at se og accepterer og selvfølgelig lillesøser, som nok lige nu er i den om noget værst tænkelige provo og udbryder alder, hvor man i følge sig selv kan klare hele verden, men ikke ser konsekvenserne af sine handlinger så klart, som storesøster der har været der og din (opretter) egen pubertets tid, var måske ikke så slem som du synes lille søsters er? For de "overgange" er jo også ovenud forskellige.
Til opretter: Læs og lær af Katrine8 her og tag dig det ikke for nært, det synes at være en helt "normal" udvikling. Så rigtig god vind til dig og lillesøster. Jeg håber og tror på, at I vil finde hinanden igen. Giv tid!

Snydt

Efter som du er 18, burde du da feste og gå i byen, tage kørekort osv, til din søsters store misundelse. Du sidder sku da vel ikke hjemme og jamre over en på 15 år????