hjælp til at hjælpe min misbrugskæreste

Min kæreste er så småt begyndt at ryge mere og mere hash. FAktisk er det sådan at han ryger hver dag og også flere gange dagligt. Jeg har prøvet at sige noget til ham, men jeg har svært ved at finde en måde at sige, at han skal trappe ned. Jeg har accepteret at han har lyst til at ryge en fed (han røg første gang for 14 år siden og nyder det) men nu er det som om han bruger det som en undskyldning for at slippe væk fra hverdagen. Han lider i forvejen af en depression og det gør jo ikke ligefrem min bekymring mindre. Jeg elsker ham overalt på jorden og vil hjælpe ham tilbage til en tilværelse hvor han kan holde sig selv ud uden hash. Jeg går ikke fra ham - jeg elsker ham for højt til at lade ham gøre det mod sig selv.
Hvordan hjælper jeg ham til at forstå han er ude på et skråplan uden at lyde som om om jeg løfter pegefingeren? Han er i forvejen meget stædig så jeg skal vælge mine ord med omhu... :)
Har I haft oplevelser som, dette og hvordan løste i det?

Du er for tæt på og har ingen erfaring med misbrugere -
Der skal mere til end en løftet pegefinger -
Han må til proffesionel hjælp, hvor de går til ham med hård, kærlig og bestemt hånd, og ikke mindst masser af erfaring med de problematikker -
Det eneste du får ud af det forsøg, er desværre et ødelagt hjerte og liv, tro mig -
Kærlige men bestemte små spark
fra
guller

Han ryger som sagt hver dag, men jeg har dog alligevel svært ved at afgøre, om han misbruger eller bare bruger. Han fungerer faktisk fint og virker også stadig hurtig i pæren. Han er stadig social og tager med til ting men jeg er bare alligevel lidt bekymret. Han er ret stærk - var tidligere på stoffer i sin ungdom men kvittede sit feststof da han kunne mærke at han var ved at blive lidt for glad for det og det skræmte ham. Han har ikke rørt det i 10 år men ryger stadig en fed af og til. Han er vist af den opfattelse at hash ikke er decideret skadeligt - jo han er godt klar over at hukommelsen ik er optimal etc. men i forhold til hans fortid er det uskyldigt. Det virker bare nogen gange som om han ville ønske jeg satte foden ned og sagde stop - indtil nu har jeg bare udtrykt jeg var utrilfreds men ikke ligefrem gjort mig til et uhyre

Ingen tvivl, desværre -
Held og lykke du
få ham afsted til at få hjælp
guller

Da jeg ikke har de store erfaringer mht. hashmisbrugere (men kan vel konstatere, at hvis han er daglig bruger, så er han også misbruger).
Jeg er dog underviser, og skal om kort tid undervise nogle elever i misbrugsproblemer og er faldet over et par gode og interessante sider på nettet. Her kan du læse om både følgevirkninger af misbrug, hvordan man hjælper osv. Håber du kan bruge dem til lidt?:
http://www.mindblow.dk/
http://www.netstof.dk/site/Main/Forsiden_hash_stoffer_ecstasy_amfetamin_poppers_speed_snifning_b/
Kh. vip

at snakke med nogen der har prøvet lidt af hvert - og måske blive klogere på virkninger -og ikke mindst bivirkniger - kig på www.psychedelia.dk - måske bliver han klar over at hans "forbrug" er et misbrug.... held og lykke!

Han er ikke mere misbruger end dem der skal ha' 3-4 eller flere genstande (Øl, vin, spiritus)om dagen, og det har jo vist sig at det er mere skadeligt for helbredet at dikke alkohold end at ryge hash.
kh

Du kan ikke hjælpe ham hvis han ikke vil...prøv at starte Google og skriv naranon det kan være det er noget for dig.... ;o)

for dig at han ryger så meget hash så er han misbruger....
Det er som regel omgivelserne der definere det fordi misbrugeren tit lever i benægtelse omkring sit problem....

Et misbrug er vel et misbrug hvad enten det drejer sg om alkohol eller hash. Så fatter simpelthen ikke din sammenligning. Misbrug er dårligt for kroppen og midst lige så dårligt for dine nære, og alene af de to grunde mener jeg, at man bør yde misbrugere hjælp til at komme ud af misbruget!

Hvad vil du med et sådan vrag??Du kan ikke hjælpe ham,kun ham selv kan gøre det.
Det er spild af tid og kræfter fra din side.Valget er dit,men hvis du vil leve med et sådan hashvrag,så gør det.

- det argument kommer du da ingen steder med.

- det er den eneste vej frem. Hans forbrug skal standse helt og han skal have noget psykologhjælp.
- Den depression han har, vil jeg tro 99,9% sikkert skyldes hashen. Det er en meget almindelig bivirkling med så stort et forbrug/misbrug som han har. Er han uheldig og fortsætter, kan det ende med en hashpsykose og så har du i hvert fald ikke nogen kæreste mere. Så er der ikke meget menneske tilbage.
- Jeg kan da godt se det er fristende at lulle sig ind i trøsten om at de kemiske stoffer er en saga blot, men der er jo så rigeligt fyldt op med hashen, at det andet ikke savnes.
- Tro mig, den er helt gal og du er heldig, hvis du får ham skippet afsted.

Hvis du tænker over det, så er det jo ikke misbrug, hvis man SKAL have 3-4 genstande eller ryge hash for at opnå sine mål. Så er det brug. Ved at finde et bedre alternativ til midlet, kan man altså gøre (rus)midler unyttige uden moralske diskussioner.
Jeg tror, at kæresten er fejlmedicineret for sin depression eller er fejldiagnosticeret. Det har jeg set hos flere kroniske hashrygere.
Jeg ryger forresten selv hash lejlighedsvist, og jeg kender mange som ryger hash.

Har engang været helt skudt i en pige som ikke kunne styre sin spisevaner. Vi var kærester og boede sammen. Jeg har lært en del af det. Blandt andet at træde varsomt med de velmenende råd og aldrig tage ansvaret for andres misbrug. Desuden at man skal prøve det for at forstå det.
Jeg kender også et par hash-hoveder og de er mine venner for livet. Det vigtigste er at få dem i omdrejninger. De kan godt, de gider bare ikke lige nu🙂Måske kan du hjælpe din kæreste ved at aktivere ham med sjove ting og lige få ham til at hjælpe med et par kedelige ting i ny og næ, når nu han er i sving😉Husk at hans opmærksomhed og lyst ikke er i top, så en ting ad gangen, ikke...
Desuden er frisk luft, bevægelse, dagslys og regelmæssige rutiner godt ved depression. Jeg har selv prøvet det engang, og måtte også hjælpes indtil jeg fik livslysten tilbage.

Det, der forvirrer mig ved det hashfor/misbrug er, at man INTET kan mærke på ham, når han har røget det. Han er desuden god til at få noget ud af dagen og bruger sin tid til at gøre sit hus i stand, hvilket han nyder utrolig meget. Han virker faktisk lykkelig og til at hvile i sig selv, som om han er ved at lade sine batterier op til en ny omgang i sit liv. Det er derfor jeg har så svært ved at finde ud af, om han har styr på det eller om han bare ikke selv er klar over den er gal. Det skal siges, at han for 10 år siden eksperimenterede med stoffer når han skulle i byen, men da han en dag kunne mærke han ikke selv havde kontrol over det, tog han en kold tyrker og har aldrig rørt det siden. Det samme gælder med hash - han har i en periode røget meget for derefter slet ikke at have lyst til det i 1 år eller lignende. Så derfor er jeg også lidt forsigtig med at stemple ham som misbruger for han tager det fordi det er hyggeligt og ikke fordi han på forhånd er ked af det eller prøver at flygte fra noget. Desuden behandler han mig godt, så det er ikke ligefrem fordi jeg mærker noget til det på det plan heller...

Hvor ondt det end gør, så kan du ikke gøre noget ved det, det er der kun en, der kan, og det er ham selv. Ja, jeg har prøvet det, både med alkohol og hash, med al min kærlighed og velmenende råd, er det gået i vasken - hver gang.
Det er hårdt at acceptere det, men engang misbruger... (næsten) altid misbruger.
Accepter ham som han er, eller gå fra ham - prøv ikke at lave ham om, men hvis han selv ønsker det en dag, skal du natuligvis støtte ham i det.
God vind fremover, til jer begge.